Behandling af komplekse traumer hos børn

Billedet viser en familie. Siden handler om behandling af komplekse traumer hos børn og unge.
Når børn og unge er udsat for komplekse traumer kan det have en meget stor indvirkning på deres udvikling. De kan få en lang række symptomer, som det kan være vanskeligt at overskue, da symptomerne både kan skyldes, at barnet har været udsat for nogle bestemte traumer, og at barnets udvikling er blevet forstyrret pga. traumerne. Når fagfolk vurderer og behandler et komplekst traumatiseret barn, kan det være fristende at give barnet en række diagnoser. The National Child Traumatic Stress Network anbefaler imidlertid, at du afstår fra dette. De anbefaler, at du i stedet arbejder ud fra en kompleks traume ramme, hvor du forsøger at skabe dig et overblik over, hvor de forskellige symptomer stammer fra i traumehistorien, og om de skyldes traumerne eller forstyrrelse i barnets udvikling.

Hvorfor det er nødvendigt med en samlet ramme ved vurdering af komplekse traumer

Det er vitalt at udvikle en samlet ramme til at vurdere både eksponeringen af og konsekvenserne af komplekse traumer. Komplekse traumer kan have en omfattende indvirkning på et barns udvikling. Barnet ender ofte op med problemer indenfor mange funktionsområder (fx forholdet til andre mennesker og dets håndtering af følelser). Et barns selvbillede er også dybt berørt. Mange af disse børn ender med at føle, at de er ”slemme” børn, som bare ikke kan ændre sig ligegyldig, hvad de gør. Disse børn kan være diagnosticeret med en lang række lidelser, og dermed behandlet med mange medikamenter og terapi, som i sidste ende er ineffektivt, fordi det undlader at løse det underliggende problem og ikke afspejler en traume-informeret tilgang til vurdering og behandling.

Udvikling af en fælles ramme på tværs af udbydere i systemet

Børn med komplekse traumer ender ofte op i mange dele af systemet med behov, der er både komplekse og alvorlige. Fx ses de ved de sociale myndigheder, i undervisningssystemet og i ungdomsinstitutioner.  Disse børn kan bære mange diagnoser (ex bipolar lidelse og ADHD) og kan tage forskellige typer medicin for at afhjælpe deres symptomer. Det sker specielt hvis fagfolkene, der giver diagnoserne ikke er klar over deres traumehistorier. Disse børn kan bære mange diagnoser.Desuden bruger fagfolkene fra de forskellige systemer forskellige rammer til at forstå barnet ud fra. Det er også forskelligt om de har en forståelse for, hvad komplekse traumer er. Det efterlader børn med komplekse traumer i risiko for at blive misforstået, misdiagnosticeret og dermed ”mis-behandlet”. Systemet omkring børnene skal arbejde sammen om at udvikle en fælles ramme for behandling af komplekse traumer, som stadig kan arbejde indenfor rammerne af hvert enkelt system. Sådan en ramme kan forbedre kommunikationen på tværs af myndigheder, institutioner og pårørende, og i sidste ende forbedre plejen af børn og familier.

Hvordan foretager man en omfattende vurdering af komplekse traumer?

At vurdere komplekse traumer er komplekst. Det indebærer både en vurdering af børns eksponering for komplekse traumer, og hvor alvorlige konsekvenser, det har haft for barnets udvikling.  Det er vigtigt, at psykologer, psykiatere, familiemedlemmer, og andre omsorgspersoner bliver opmærksomme på konkrete spørgsmål at stille, når de søger de mest effektive serviceydelser til disse børn.

Spørgsmål der skal afklares ved komplekse traumer

De følgende spørgsmål er er vigtige at få afklaret, når de komplekse traumer skal vurderes:

  1. Undersøg for en bred vifte af traumatiske begivenheder. Bestem hvornår de har fundet sted, så de kan blive knyttet til udviklingsstadier.
  2. Undersøg for en bred vifte af symptomer (udover PTSD), risikoadfærd, funktionelle svækkelser, udviklingsmæssig afsporing.
  3. Indsaml information ved brug af forskellige teknikker (kliniske interviews, standardiserede målinger og adfærdsmæssige observationer).
  4. Indsaml information fra en række forskellige perspektiver (barn, omsorgspersoner, lærere, andre omsorgspersoner mv.).
  5. Prøv at få mening ud af, hvordan hver enkel traumatisk begivenhed kan have påvirket og afsporet fremtidig udvikling. Bemærk, at det kan være en udfordring i betragtning af antallet af gennemgribende og kroniske traumatiske begivenheder som barnet har været ude for i sit unge liv.
  6. Prøv at linke de traumatiske begivenheder til traume-påmindelser, som kan trigge symptomer eller undvigende adfærd. Husk, at traume-påmindelser både kan blive husket tydeligt og kan huskes ubevidst via barnets krop og følelser.

Hvem skal vurdere barnets udvikling og traumer?

Vurderingen bør foretages af en klinisk uddannet person, der forstår børns udvikling og komplekse traumer. Ideelt set bør vurderingen inddrage et tværfagligt team. Et ideelt team ville indeholde en børnelæge, en professionel indenfor mental sundhed, en uddannelsesmæssig specialist og eventuelt en ergoterapeut. Ved behandling i sammenhænge, hvor barnet bor fast sammen med plejepersonale og indenfor retsområdet, kan et tværfagligt team også omfatte plejepersonale, som kender barnet.

Indsamling og brug af oplysninger effektivt

Efter at have foretaget en vurdering, kan det være vanskeligt at afgøre om barnets forskellige symptomer er relateret til resultaterne af traumer, eller om de også reflekterer andre diagnoser, som ex ADHD, oppositionel adfærdsforstyrrelse eller bipolar lidelse. Når du imidlertid bruger en kompleks traume ramme, kan det være mere meningsfyldt at vente med at afgøre diagnoser i første omgang. Engager dig i stedet for i en åben, fleksibel, og løbende proces, der adresserer de traumatiske stressreaktioner i første omgang og i løbet af barnets behandling. Det er afgørende at overvåge, hvordan symptomer og adfærd ændrer sig i løbet af tid og som svar på barnets traume-fokuserede behandling. Sørg for at engagere barnet, familien og alle udbydere i en løbende dialog om, hvad der giver mening, hvad der fungerer, og næste mest brugbare tiltag.

 

Kilder

The National Child Traumatic Stress Network. “Assessment of complex trauma. Overview.” 29. august 2016. www.nctsn.org.