Hvordan ser traumatisk stress ud ved børn?

Billedet forestiller en grædende dreng. Siden handler om hvordan traumatisk stress ses hos børn.Børns reaktioner på traumer kan variere afhængigt af deres alder, udviklingsmæssige niveau og traumehistorie.

Førskolebørn (0-5 år)

Det er svært at sige, om et meget lille barn oplever intens angst, hjælpeløshed og rædsel. Små børn er ofte ikke i stand til at beskrive noget traumatisk, eller fortælle hvordan de havde det med det. Mange PTSD-symptomer kræver, at barnet kan fortælle, hvad der er sket. (2) Tegn på traumatisk stress ved før-skole-børn: (3)

  • Føler sig hjælpeløs og usikker.
  • Angst for at blive separeret fra deres forældre/omsorgspersoner.
  • Græder og/eller skriger meget.
  • Spiser kun lidt og taber i vægt.
  • Begynder at tisse i sengen igen.Svært at sige om et lille barn oplever intens angst og rædsel.
  • Begynder at bruge baby-snak igen.
  • Udvikler nye områder han er bange for.
  • Har mareridt.
  • Gendanner traumet gennem leg.
  • Udvikler sig ikke til næste udviklingstrin.
  • Har ændringer i adfærden.
  • Stiller spørgsmål om døden.

Skolebørn (5-12 år)

Disse børn har måske ikke flashbacks eller problemer med at huske dele af traumet, ligesom voksne med PTSD ofte har. Børn kan dog sætte begivenhederne i traumet i den forkerte rækkefølge. De kan også tro, at der var tegn på, at traumet ville ske. Som et resultat af det, tror de, at de vil se disse tegn igen før et andet traume sker. De tror, at hvis de er opmærksomme, kan de undgå fremtidige traumer.(1)

Børn i denne alder kan også vise tegn på PTSD i deres leg. For eksempel kan et barn, som er blevet seksuelt misbrugt i sin seng lege ”mørke” soveværelsesscener med dukker. Børn har måske ikke flashbacks ligesom voksne har.Det kan også være, at de i lege bliver ved med at gentage en del af traumet. Disse lege får ikke deres bekymringer og lidelse til at gå væk. Børn kan også få dele af traumet til at passe i deres dagligdag. For eksempel kan de bære kniv efter at have været vidne til et knivoverfald (1)(2) Andre tegn på traumatisk stress ved skolebørn: (3)

  • Bliver ængstelig og bange.
  • Bekymrer sig over egen og andres sikkerhed.
  • Klynger sig til en forælder eller lærer.
  • Føler skyld eller skam.
  • Fortæller andre om den traumatiske begivenhed igen og igen.
  • Bringes ud af ligevægt, når de får et lille stød eller blåt mærke.
  • Har svært ved at koncentrere sig.
  • Oplever følelsesløshed.
  • Frygter at begivenheden sker igen.
  • Har svært ved at sove.
  • Viser ændringer i præstationer i skolen.
  • Bliver nemt forskrækket.

Teenagere (12-18 år)

Teenagere er midt imellem børn og voksne. Nogle PTSD symptomer ved teenagere begynder at ligne dem voksne har. En forskel er, at teenagere er mere tilbøjelige til at vise impulsiv og aggressiv adfærd end yngre børn eller voksne.(1) Tegn på traumatisk stress hos teenagere: (3)

  • Føler sig deprimeret og alene.
  • Diskuterer den traumatiske begivenhed i detaljer.
  • Udvikler spiseforstyrrelse og selvskadende adfærd som ex cutting.
  • Bliver seksuelt aktiv.
  • Føler at de er ved at blive skøre.Nogle symptomer ved teenagere ligner dem voksne har.
  • Føler sig anderledes end alle andre.
  • Tager for mange risici.
  • Har søvnforstyrrelser.
  • Vil ikke tage hen til steder, der minder dem om den traumatiske begivenhed.
  • Siger at de ikke har nogen følelser omkring begivenheden.
  • Viser ændringer i adfærden.

 

Kilder
  1. U. S. Department of Veterans Affairs. “PTSD in children and teens.” 13. august 2015.  www.ptsd.va.gov.
  2. U. S. Department of Veterans Affairs. “Very young trauma survivors: The role of attachment.” 13. august 2015.  www.ptsd.va.gov.
  3. NCTSN. The National Child Traumatic Stress Network. “Ressources for parents and caregivers.” 30. august 2016. www.nctsn.org/resources/audiences/parents-caregivers