Når traumer forstyrrer barnets udvikling

Billedet viser vold mod barn. Siden handler når traumer forstyrrer barnets udvikling.

Når et barn er kronisk traumatiseret gennem flere års svigt, vold, forræderi og lignende, kan mange af barnets udviklingsstadier være påvirket. Der er ikke én diagnose, som kan fange alle de ændringer, som sker i et barnets sind. I stedet får mange af børnene enten mange diagnoser eller slet ingen diagnoser. Eksperter som har viden og erfaringer med traumatiserede børn (NCTSN) har derfor  foreslået diagnosen ”Udviklingsmæssig Traumeforstyrrelse”. Diagnosen støttes op af mange psykiatere, der arbejder med børn. De tilsvarende symptomer hos voksne kaldes Kompleks PTSD (1).

Gentagne traumer forstyrrer barnets udvikling

Forestil dig et barns udvikling som et stillads af færdigheder, hvor evnerne er stængerne. I takt med at barnet bliver udviklet, kommer der nye stænger (evner) i toppen af stilladset. Har barnet haft en tryg og støttende barndom, vil stilladset være solidt og nye stænger (evner) kan bygges ovenpå stilladset. Har barnet haft gentagne traumer og løbende svigt gennem barndommen vil barnet mangle dette solide stillads. Nye stænger (evner) mangler et stabilt stillads at fæstne sig på, og barnet sænker derfor bagud i udviklingen. (2)

Kronisk traumatiserede børn som ikke opfylder kravene til en PTSD-diagnose

Mange kronisk traumatiserede børn får ikke diagnosen PTSD, selvom de har mange symptomer på PTSD. Børnenes traumer har måske bestået af psykisk vold, vanrøgt, separation fra omsorgspersoner, traumatisk tab og upassende seksuel adfærd. Det de har oplevet er ikke nødvendigvis “exceptionelt truende eller af katastrofeagtig natur”, og opfylder derfor ikke kriterie A i diagnosen PTSD. (4)

Får flere psykiatriske diagnoser – men ingen traumebehandling

Forskere og psykiatere har udtrykt bekymring over, at der ikke er én enkelt diagnose i det nuværende diagnosesystem, som fanger den komplekse samling af symptomer, som kronisk traumatiserede børn har. Nogen kronisk traumatiserede børn får slet ingen diagnose.Børn som har problemer med både deres adfærd, følelser og med at agere sammen med andre mennesker kan modtage flere forskellige psykiatriske diagnoser. Og jo flere traumer de har haft, jo større er tendensen til, at de får endnu flere psykiatriske diagnoser. Og nogen af børnene ender endda op med slet ikke at få nogen diagnose. (3)

Behandlingen målrettes problemer med følelser eller adfærd

Selv om børnene får en lang række psykiatriske diagnoser, opfylder de ikke kriterierne for lige netop den diagnose, som vil vise at de har behov for traumebehandling. Nemlig PTSD. Dette har kritisk betydning for både terapi og for medicinsk behandling. Fordi behandlingen derved kan være målrettet særskilte problemer med følelser og adfærd, uden en forståelse for barnets udviklingsmæssige reaktioner på traumer. Dette er mindre effektivt, og over tid kan det være skadeligt for barnet. (3)

En ny diagnose gør målrettet behandling mulig

En overflod af behandling er nødvendig, når barnet får mange psykiatriske diagnoser. Diagnosen Udviklingsmæssig Traumeforstyrrelse dækker de komplekse symptomer, som der kan være hos et kronisk traumatiseret barn. Behandlingen kan derfor blive målrettet med fokus på posttraumatisk psyko-biologisk dysregulering. (5)

Førende forskere har udarbejdet et forslag til en diagnose til børn

Udviklingsmæssig Traumeforstyrrelse (DTD) er en foreløbig diagnose, som er udviklet af førende forskere i et forsøg på at afgrænse, hvad kronisk traumatiserede børn lider af. Denne foreløbige diagnose er baseret på, at mange traumer påført af andre mennesker har forudsigelige konsekvenser, som påvirker mange af de måder barnet fungerer på. (4) Traumer som er blevet påført af andre mennesker kan fx være at blive forladt, forrådt, udsat for fysisk og seksuel overgreb eller at være vidne til vold i hjemmet. Diagnosen er foreløbig, da der endnu er brug for yderligere research. (5)

Hvad er en Udviklingsmæssig Traumeforstyrrelse?

Den foreløbige diagnose Udviklingsmæssig traumeforstyrrelse har en præcis beskrivelse af hvilke symptomer et kronisk traumatiseret barn kan have. Hvordan udviklingsmæssige traumer viser sig, varierer fra barn til barn.

  • Udsat for mange traumer begået af mennesker

Diagnosen kan et barn eller teenager få, hvis han har oplevet mange eller langvarige hændelser over mindst 1 år begået af eller mellem mennesker. Det kan eksempelvis være at blive forladt, forrådt, fysisk overfald, seksuelle overfald, trusler mod kropslig integritet, tvang, vidne til vold eller død eller følelsesmæssig misbrug (ex nedgjort, kritiseret, råbt af). Barnet eller teenageren kan på den baggrund opleve raseri, forræderi, frygt, opgivelse, nederlag og skam. (6)

  • Vedvarende ændringer i følelser, og et negativt syn på sit selv og verden

Diagnosen kræver også, at der er mønstre af dysregulering, som kommer til udtryk som reaktion på traumer og på at barnet ikke er blevet udviklet normalt, fordi barnet har haft sit fokus på mulige trusler i omgivelserne. Det er vedvarende ændringer som griber ind i barnets evne til at regulere sine følelser, kropsfunktioner og bevidsthedstilstand, og som også forstyrrer barnets syn på sig selv, andre mennesker og verden.  Vedvarende ændringer i personligheden.Fx selvlede, ekstrem mistillid mod andre mennesker, aggression, at være gammelklog, behagesyg, mangle empati og at føle sig hjælpeløs. (6)

  • Kognitive forstyrrelser og manglende evne til at beskytte sig selv

I både opmærksomhed og adfærd vil der også være forstyrrelser, som påvirker barnets evne til at lære, koncentrere sig og klare stress. Der vil i den forbindelse også kunne være selvskade og være forstyrrelser i evnen til at opfatte fare samt at beskytte og berolige sig selv. (6)

  • PTSD-symptomer

Da barnet er traumatiseret vil der også være PTSD-symptomer. Måske undgår barnet visse situationer, har mareridt, har flashbacks eller er meget på vagt. (6)

  • Svækket i skole, relationer og i helbred

Barnet har også betydelig lidelse eller svækkelse indenfor flere funktionsområder. Måske klarer barnet sig ikke så godt i skolen eller under sin uddannelse, sammen med jævnaldrene, i familien eller kommer nemt i konflikt med loven. Hans helbred kan også være forringet uden at læger kan finde årsagen. (6)

Diagnosen Udviklingsmæssig traumeforstyrrelse er en troværdig diagnose

Vurderinger af 472 psykiatere, der arbejder med børn, støtter troværdigheden af diagnosen ”Udviklingsmæssig Traumeforstyrrelse” (DTD). Selvom mange af symptomerne blev vurderet til at overlappe med eksisterende børnepsykiatriske diagnoser, adskilte ALLE symptomerne i Udviklingsmæssig Traumeforstyrrelse sig fra forstyrrelser som ex PTSD, angst forstyrrelser, depression mv. Eller også var symptomerne ikke medregnet i nogen af disse diagnoser.  (5)

Udviklingsmæssig Traumeforstyrrelse fanger traumatiserede børn og unges symptomer

Det første studie, som har anvendt kriterierne for en ”Udviklingsmæssig Traumeforstyrrelse er blevet brugt overfor tidligere børnesoldater i Uganda. 78,2 % opfyldte kriterierne for Udviklingsmæssig Traumeforstyrrelse, mens kun 1 % opfyldte kriterierne for PTSD. Diagnosen Udviklingsmæssig Traumeforstyrrelse gav således en akkurat beskrivelse af børnenes symptomer, mens PTSD alene ikke gjorde det. (6) En undersøgelse af 16.212 børn i børneværnet i Illinois bakker ligeledes op om, at diagnosen er bedre til at fange de symptomer, som traumatiserede børn og unge har, end eksisterende diagnostiske formuleringer. (3)

 

Kilder
  1. Cloitre, Stolbach, Herman, van der Kolk, Pynoos, Wang & Petkova. ”A Developmental Approach to Complex PTSD: Childhood and Adult Cumulative Trauma as Predictors of Symptom Complexity.”
    Journal of Traumatic Stress, Vol. 00. No. 0, 2009, side 8. 
  2. Blaustein, Kinniburgh,”When Age Doesn’t Match Stage: Challenges and Considerations in Services for Transition-Age Youth with Histories of Developmental Trauma.” Focal Point: Youth, Young Adults, & Mental Health. Trauma-Informed Care, 29, 17-20side 18, 2015. 
  3. Kisiel, Fehrenbach, Torgersen, Stolbach, McClelland, Griffin & Burkham. Constellations of Interpersonal Trauma and Symptoms in Child Welfare: Implications for a Developmental Trauma FrameworkJournal of Family Violence (2014) 29:side 3. 
  4. Bessel van der Kolk. “Developmental Trauma Disorder.” 2005, Psychiatric Annals, pp. 401-408.
  5. Ford, Grasso, Greene, Levine, Spinazzola & van der Kolk. Clinical Significance of a Proposed Developmental Trauma Disorder Diagnosis: Results of an International Survey of Clinicians”. Journal of Clinical Psychiatry, 74:8, side 847. August 2013. 
  6. Stolbach, Minshew, Rompala, Dominguez, Gazibara & Finke.”Complex Trauma Exposure and Symptoms in Urban Traumatized Children: A Preliminary Test of Proposed Criteria for Developmental Trauma Disorder.” Journal of Traumatic Stress, August 2013, pp. 1-9.