Sådan hjælper du dit barn som har komplekse traumer

Billedet viser en mor og datter. Siden handler om hvordan du hjælper dit barn som har komplekse traumer.

Som forælder eller omsorgsperson til et barn med komplekse traumer (ex mange traumer, traumer begået af nære relationer), vil man gerne hjælpe barnet med at leve med de komplekse traumer. Noget af det, der kan hjælpe barnet er, når forældre og omsorgspersoner prøver at forstå, hvordan traumerne har påvirket barnet, støtter barnet i dagligdagen men også at de husker at passe på sig selv.

En del af at passe dit barn er, at passe på dig selv først

  • Vær klar over dine egne følelser og reaktioner.

    Hvordan du klarer det, påvirker hvordan du er i stand til at hjælpe dit barn. Børn bruger ofte de vigtigste voksne omkring dem som model for deres egne følelser og adfærd. Hvis du er ked af det og trist foran dit barn, er det ok. Vis dit barn gennem ord og handling, at selv når du er trist, er du i stand til at håndtere dine følelser og tage dig af hende / ham.

  • Pas så godt på dig selv, som du kan.

    Og accepter hjælp fra dem omkring dig. At passe på dig selv, er en vigtig del af at passe på dit barn. Prøv at få nok hvile og motion, og tag noget tid væk fra ansvar for børnepasning.

  • Hold andre familiemedlemmer og vigtige voksne orienteret om, hvad dit barn oplever.

    Samarbejd med dem om at støtte dit barn ved at hjælpe dem med at forstå sammenhængen mellem traumer og dit barns følelser og adfærd.

  • Tøv ikke med at søge professionel støtte.

    Forældre og omsorgspersoner føler nogen gange, at de skal klare det hele selv. At opleve gentagne traumer kan være særdeles smertefuldt, endda overvældende, og bliver ikke nødvendigvis bedre af sig selv. Det giver mening at søge råd, vejledning og støtte af en person, der ved noget om traumer, og som kan hjælpe dig og dit barn.

Hvad kan du ellers gøre for at støtte barnet?

  • Hold dig til en daglig rutine, så meget som du kan, så hun ved hvad der kan ske.

    Børn bliver beroliget og trøstet, når tingene er forudsigelige og velkendte.

  • Lyt til hendes ord og se på hendes adfærd.

    Mens nogle børn kan fortælle dig, hvad de oplever, vil andre ikke snakke om det, vil ikke vide, hvad de føler eller kan ikke udtrykke det i ord. ”Lyt” til hvad dit barn viser og fortæller dig med ord, adfærd, eller fysiske klager som ex hovedpine eller mavepine.

  • Ros dit barn for at gøre gode valg, samarbejde og klare ting godt.

  • Sæt rimelige og konsistente grænser og giv klare forventninger.

    At holde børn til ansvar, især børn der har oplevet traumer, hjælper dem med at føle, de har kontrol og er succesfulde.

  • Brug et enkelt sprog, og bemærk dit barns reaktion, når du forklarer, hvad der er sket.

    Hold øje med dit barns tegn på, hvor meget du skal sige. Bliv ikke frustreret, hvis hun beder om at få det fortalt igen. Ældre børn kan blive stille og se ud til, at de ikke vil diskutere ting, selv om de gerne vil vide besked.

  • Berolig dit barn, hvis du forlader hende, og lad hende vide, hvornår i vil være sammen igen.

    Efter en hændelse, hvor dit barn har reageret på en traume-trigger eller noget andet, der gør hende ked af det, kan hun blive klæbende, have svært ved adskillelse, eller blive mere bange. Hvis du fx fortæller dit barn; ”Jeg vil hente dig lige efter skole”, gør da dit bedste for at holde den aftale. (Og det er bedre at være ærlig, end at fortælle hende, hvad hun ønsker at høre.)

  • Hold øje med traume-relaterede påmindelser eller ”triggere”, som er svære for dit barn.

    Hvis hun bliver alt for oprevet eller vred ved at se mennesker, som har såret hende eller ved at overhøre voksne tale om, hvad der skete, kan hun være nød til at lære, hvordan hun kan håndtere smertefulde situationer eller billeder.

  • ”Svar” dit barn i stedet for at ”reagere”.

    Børn er ofte udad reagerende, når de står overfor stressfulde situationer. Hvad der virker som et raserianfald eller et uhøfligt behov, kan være en reaktion på traumer. Før du hopper i og straffer, tænk på traumer først. Tag dig tid til at udforske og forstå roden til adfærden.

  • Vær fortaler for dit barn indenfor skolesystemet.

    Diskuter hvad skolen kan gøre for at støtte hende (ex forstå potentielle traume påmindelser eller ”triggere” såsom brandalarmer, tilbyde rådgivning eller opholdsrum mv.).

  • Hold øje med barnet i takt med det bliver ældre, for nye situationer, som opildner traumereaktioner.

    Vær forberedt på, at dit barn vil ”gen-besøge” traumerne og, hvis du har brug for det, søg professionel støtte.

 

Kilde

The National Child Traumatic Stress Network. “Complex Trauma: Facts for caregivers.” 2014. www.nctsn.org.