Symptomer på komplekse traumer hos børn

Billedet viser en pige. Siden handler om symptomer på komplekse traumer hos børn og unge.

Komplekse traumer kan påvirke et barn på mange forskellige måder, med symptomer der giver barnet stor lidelse. Barnets billede af sig selv og verden kan være påvirket negativt og også hvordan de har det med andre mennesker. Har et barn ikke lært, at det kan stole på sine nærmeste, vil det også være svært ved at stole på sig selv. Barnet kan være så vant til at skulle holde øje med farer omkring sig, at deres krop og hjerne bliver ved med at reagere som om, der er farer overalt. Også selv om farerne er overstået for længe siden. Det er svært for et barn at være på vagt hele tiden. Barnet kan derfor have lært sig selv at adskille sig følelsesmæssigt fra det han oplever. Følelserne er i det hele taget vanskelige at styre og kan være overvældende og kraftige. Den konstante stress påvirker også hans evne til at koncentrere sig, skabe overblik og tænke rationelt. Barnet vil derfor kunne få svært ved at klare sig i skolen.

Har svært ved at udvikle sunde forhold til andre mennesker

Et barns forhold til sine forældre, eller til andre vigtige omsorgsgivere, er meget vigtigt for, hvordan barnet får det med andre mennesker, og med sig selv. Det er hos dem, at barnet lærer at stole på andre mennesker, at styre sine følelser, og at gebærde sig i verden. Det er hos dem, at barnet lærer om verden er usikker eller sikker, og hvilken værdi de har som menneske. Hvis forholdet til forældrene eller andre vigtige omsorgsgivere er ustabil og uforudsigelig, lærer barnet, at det ikke kan stole på, at andre vil hjælpe dem. Bliver barnet udnyttet eller misbrugt af dem, der skulle passe på ham, lærer barnet, at han er slem, og at verden er et forfærdeligt sted.

De fleste misbrugte eller forsømte børn har svært ved at udvikle et stærk og sundt forhold til en omsorgsperson. De er også mere sårbare overfor stress. De har også problemer med at styre og udtrykke deres følelser, og de kan reagere voldsomt eller uhensigtsmæssigt på situationer. I forholdet til forældrene lærer barnet at stole på andre mennesker.Vores evne til at udvikle sunde og støttende forhold til venner og andre vigtige personer afhænger af, at vi først har udviklet den sunde og støttende relation i vores familie. Et barn med en kompleks traume-historie kan have problemer i romantiske relationer, i venskaber, og med autoritetsfigurere, så som lærere og politibetjente.

Krop og hjerne over- eller underreagerer

Reagerer som var barnet udsat for ekstrem stress

Fra barndom op igennem ungdomsårene udvikler kroppens biologi sig. Den biologiske funktion er delvist bestemt af miljøet. Når et barn vokser op som bange eller under konstant eller ekstrem stress, udvikler immun-systemet og kroppens stress reaktions-systemer sig muligvis ikke normalt. Senere, når barnet eller den voksne bliver udsat for selv normale stress niveauer, kan disse systemer automatisk reagere som om, at personen er under ekstrem stress. Børnenes reaktioner passer ikke til almindelig stress.Fx kan en person opleve betydelige fysiske reaktioner som fx hurtig vejrtrækning eller hjertebanken, eller kan fuldstændigt ”lukke ned”, når han kommer i stressfulde situationer. Disse reaktioner er tilpasset til en væsentlig trussel. Reaktionerne er imidlertid ude af proportioner ved normal stress og opfattes gerne af andre som en ”overreaktion” eller ude af sammenhæng.

Hjernen udvikler ikke sit fulde potentiale

Stress kan forringe udviklingen af hjernen og nervesystemet. En mangel på mental stimulation i et miljø med forsømmelse og vanrøgt kan begrænse hjernen til at udvikle sig til sit fulde potentiale. Børn med komplekse traume-historier kan klage over kroniske eller tilbagevendende fysiske problemer, såsom hovedpine eller mavesmerter. Voksne med en traume-historie i barndommen har vist sig at have mere kroniske fysiske problemer. De engagerer sig måske i risikabel adfærd, der gør disse fysiske problemer værre. Måske ryger de, bruger stoffer, eller har kostvaner og motionsvaner, som gør dem fede.

Overfølsom overfor stimuli

Komplekst traumatiserede unge lider ofte af kropslig dysregulering. Det betyder at de overreagerer eller underreagerer på lyde, lugte, berøring eller lys. De kan også lide af anæstesi eller analgesi, hvor de er uvidende om smerte, berøring, eller indre fysiske fornemmelser. Som et resultat der af kan de skade sig selv uden at føle smerte eller lide af fysiske problemer uden at være klar over dem. Omvendt kan de også klage over kroniske smerter i forskellige områder af kroppen, hvor det ikke er muligt at finde en fysisk årsag.

Har svært ved at styre og udtrykke følelser

Børn der har oplevet komplekse traumer har ofte svært ved at identificere, udtrykke og styre følelser, og de kan have et begrænset følelsesmæssigt sprog. De fører oftest deres stressreaktioner indad eller udad, og kan som følge af det opleve betydelig depression, angst eller vrede. Deres måde at vise følelser på kan være uforudsigelig og eksplosiv. Et barn kan reagere på en påmindelse om en traumatisk begivenhed ved rysten, vrede, sorg, eller undgåelse. Påmindelser om forskellige traumatiske begivenheder kan være overalt.For et barn med en kompleks traume-historie kan påmindelser om forskellige traumatiske begivenheder være overalt. Et sådan barn kan reagere kraftfuldt, reagere ofte og kan have svært ved at berolige sig selv, når han er ude af den. Her er nogle almindelige traume påmindelser (triggere) for børn, der har oplevet komplekse traumer:

  • Ketchup – minder et barn om det blod, som hun så, da hendes far slog hendes mor.
  • En bog, der falder ned fra et bord, minder barnet om pistolskud.
  • At pakke en kuffert, minder barnet om den dag, hvor hun blev taget fra sin mor og placeret hos en plejefamilie.
  • At skændes, minder barnet om hendes far, der bankede hendes mor.
  • At føle sig alene og overvældet, minder barnet om, hvordan hun følte, da hun blev seksuelt misbrugt.

Andre mennesker kan udløse intense reaktioner

Da traumerne ofte er foregået mellem mennesker, kan selv mildt stressende samspil med andre være traume-triggere og udløse intense følelsesmæssige reaktioner. Barnet har lært, at verden er et farligt sted, og at han ikke kan stole på, at de nærmeste beskytter ham. Han er derfor ofte på vagt og er reserveret, når han er sammen med andre. Han er også mere tilbøjelig til at opfatte situationer som stressende eller farlige. På vagt og reserveret i sit samspil med andre.Hvis han var under angreb, ville denne defensive måde at være på beskytte ham. Men i situationer, hvor det ikke er berettiget, at han regerer så intenst, er det problematisk. Alternativt lærer mange børn også at lukke af følelsesmæssigt overfor trusler i deres omgivelser. Det gør dem imidlertid sårbare overfor at blive et offer igen.

Bliver nemt overvældet

Vanskeligheder med at styre følelserne er gennemgribende og forekommer også, når barnet ikke er i nogle relationer med andre mennesker. Når de ikke har lært at berolige sig selv i situationer, hvor de bliver bragt ud af ligevægt, bliver mange af disse børn nemt overvældet. Fx kan de blive så frustreret i skolen, at de giver op ved selv små opgaver, der udgør en udfordring. Børn, der har oplevet tidlige og intense traumatiske begivenheder, har også en øget sandsynlighed for at være bange hele tiden og i mange situationer. De er også mere tilbøjelig til at opleve depression.

Dissociation – når barnet ikke er psykisk til stede

Dissociation ses ofte hos børn med komplekse traume-historier.  Når børn oplever en overvældende og skræmmende oplevelse, kan de dissociere eller mentalt adskille sig fra oplevelsen. De kan opfatte sig selv som løsrevet fra deres krop, på loftet, eller kan fra et andet sted i rummet se, hvad der sker med deres krop. De kan føle det som om, at de er i en drøm eller en ændret tilstand, som ikke er helt virkelig eller som om, at oplevelsen sker for en anden end dem selv. Eller de kan miste alle minder eller følelsen af, at oplevelsen er sket for dem, hvilket resulterer i huller i tiden eller endda huller i deres personlige historie. I ekstreme tilfælde kan et barn afskære sig fra eller tabe kontakten med forskellige aspekter af selvet.

Dissociation påvirker barnets indlæring og adfærd

Børn der dissocierer for at forsvare sig selv, kan også automatisk dissociere i andre stressende situationer, eller hvis de på en eller anden måde bliver mindet om et traume. Dissociation kan påvirke et barns evne til at være fuldt til stede i daglige aktiviteter og kan på væsentlig vis bryde et barns følelse af tid og kontinuitet. Som et resultat deraf, kan deres indlæring, adfærd i klasseværelset og sociale samspil blive væsentligt påvirket. Det er ikke altid indlysende for andre mennesker, at et barn dissocierer. Til tider kan det se ud som om, at barnet blot ”spacer ud”, dagdrømmer eller ikke viser opmærksomhed.

Adfærd der er uforudsigelig eller ekstrem

Et barn med en kompleks traume-historie kan nemt blive trigget eller bringes ud af fatning og er mere tilbøjelig til at reagere meget intenst. Barnet kan kæmpe med at regulere sin krop til ro, og kan mangle impulskontrol eller mangle evnen til at tænke konsekvenserne igennem, før han handler. Som et resultat deraf, kan komplekst traumatiserede børn opføre sig på måder, der virker uforudsigelige, modsætningsfulde, flygtige og ekstreme. Kan reagere overkontrolleret, defensiv eller aggressiv.Et barn der føler sig magtesløs eller som voksede op med at frygte en voldelig autoritetsfigur, kan reagere defensivt og aggressivt som reaktion på, at han føler sig angrebet eller, at nogen prøver at give ham skyld. Alternativt kan barnet til tider blive overkontrolleret, stiv og usædvanligt medgørlig overfor voksne. Hvis et barn dissocierer ofte, vil det ofte påvirke adfærden. Sådan et barn kan virke ”spacy”, fraværende, fjern, eller ude af trit med virkeligheden.

Svært ved at lære at tænke klart

Børn med komplekse traumer kan have problemer med at tænke klart, argumentere, eller løse problemer. De kan være ude af stand til at planlægge fremad, forudse fremtiden og handle derefter. Når børn vokser op under forhold med konstant trussel, går alle deres indre ressourcer på at overleve. Når deres krop og sind har lært at være i en kronisk stress-reaktions-tilstand, kan de have problemer med roligt at tænke et problem igennem og overveje flere alternativer. De kan finde det vanskeligt at tilegne sig nye færdigheder eller tage ny information ind. De kan kæmpe med at fastholde opmærksomheden eller nysgerrighed eller blive. Mange børn, der har oplevet komplekse traumer, har vanskeligheder med at lær, og de kan vise mangler i deres sproglige udvikling.

Negativ tro på fremtiden og sin egen værdi

Børn lærer deres selvværdi ud fra andres reaktioner på dem. Især fra dem, der er tættest på dem. Omsorgsgiverne har den største indflydelse på et barns følelse af selvværd og værdi. Misbrug og omsorgssvigt får et barn til at føle sig værdiløs og modløs. Et barn, der bliver misbrugt, vil ofte bebrejde sig selv. Det kan føles mere trygt at bebrejde sig selv end at erkende, at forældrene er upålidelige og farlige. Skam, skyld, lavt selvværd, og en dårlig selvopfattelse er almindeligt hos børn med komplekse traume-historier.

For at kunne planlægge for fremtiden med en følelse af håb eller formål, har et barn brug for at værdsætte sig selv. At planlægge for fremtiden kræver en følelse af håb, kontrol, og at kunne se sine egne handlinger som havende mening og værdi.  Børn, som er omgivet af vold i deres hjem, lærer fra en tidlig alder, at de ikke kan stole på, at verden er tryg, og at de er magtesløse overfor at ændre disse omstændigheder. Overbevisningerne om sig selv, andre og verden mindsker deres følelse af kompetence.  Føler sig magtesløs og beskadiget.Deres negative forventninger mindsker deres tro på, at de kan finde positive løsninger på problemer og tro på, at de reelt har mulighed for at lave en forskel i deres eget liv. Et komplekst traumatiseret barn kan se på sig selv som værende magtesløs, ”beskadiget” og kan opfatte verden som et meningsløst sted, hvor planlægning og positive handlinger er nytteløse.  De har problemer med at føle sig håbefulde. Ved at have lært at være på ”overlevelses-mode”, lever barnet fra øjeblik til øjeblik uden at holde pause for at tænke over, planlægge for, eller endda at drømme om fremtiden.

 

Kilder

The National Child Traumatic Stress Network. ”Effects of Complex Trauma.” 4. september 2016. www.nctsn.org

The National Child Traumatic Stress Network. “Complex Trauma: Facts for caregivers.” 2014. www.nctsn.org