Stress og angst kan give Depersonalisering og derealisering

Fotoet viser en kvinde gemt bag sløret plast. Fotoet er af Vilizar Ivanov. Siden handler om depersonalisering og derealiserings forstyrrelse.

Alvorlig stress, depression, angst og stofmisbrug er ofte forbundet med lidelsen Depersonalisering-derealiserings forstyrrelse, som 0,8 % til 2,8 % af befolkningen lider af. Lider man af depersonalisering har man en distance til sig selv. Man kan fx føle sig frakoblet fra dele af sig selv eller føle, at man ikke har nogen identitet. Ved derealisering er det omgivelserne der synes uvirkelige eller ukendte. Verden omkring personen kan fx føles sløret eller distanceret. Når man lider af derealisering eller depersonalisering ved man godt, hvad der er virkelighed. Man er således ikke psykotisk og hallucinerer.

Sådan opleves depersonalisering

Personer, der oplever depersonalisering kan føle, at de ikke har nogen identitet. De kan være i stand til at genkende men ikke opleve følelser. Deres tanker kan de opleve som fremmede og ikke deres egne. De kan også føle sig afkoblet fra hele deres krop eller specifikke dele af deres krop, eller være ude af stand til at registrere eller forstå fornemmelser så som berøring, sult eller tørst. De kan også føle sig robotagtige og ude af kontrol, eller de kan have en ”ud-af-kroppen-oplevelse”, hvor de føler sig som om, at de er vidne til deres egne handlinger som en passiv observatør.(3)

Forskellen på depersonalisering og hallucinationer

Selvom depersonalisering ligner oplevelser med hallucinationer, som dem der findes ved psykotiske forstyrrelser, opleves depersonalisering som noget, der foregår ”indvendigt”. Personen med depersonalisering tilskriver ikke oplevelsen til omverden eller tror, at oplevelsen kan observeres af andre. Desuden er depersonalisering beskrevet i ”som om” vendinger med intakt realitets test.(4)

Ved depersonalisering er der ofte en indre dialog

Depersonalisering hos personer med dissociative forstyrrelser er ofte forbundet med det diagnostiske træk, hvor der er vedvarende dialog mellem deltagne og observerende selv. Denne dialog kan være stille eller talt højt og involverer ofte en kamp.(4)

En typisk indre dialog mellem deltagne og observerende selv kan være: (4, 5)

Det deltagne selv: ”Ja. Det kan jeg godt finde ud af.”

Det observerende selv: ”Gu kan du da ej. Du tror du kan det hele. Du kan ikke en skid. Hvem fanden tror du, at du er? Din amatør. Du tror så meget om dig selv, men alle kan jo se, at det er noget være makværk, du laver.”

Sådan opleves derealisering

Personer der oplever derealisering kan føle, at verden, individer, ting eller alle omgivelser er uvirkelige, ukendte eller separate. De kan føle det som om, at de er i en drøm, tåge eller boble eller som om, at de er separeret fra verden omkring dem af glas eller et slør. Verden omkring dem kan synes farveløs, livløs eller kunstig, og andre visuelle forvrængninger vedrørende slørethed, fladhed eller distance kan være tilstede. Auditoriske forvrængninger kan medføre, at stemmer bliver opfattet som enten dæmpede eller skærpede.(3)

En person med Dissociativ Identity Disorder (DID) beskriver sin oplevelse med derealisering således:

”Dengang, hvor jeg var ved at få det bedre, kunne jeg ofte være i mit hjem og føle, at alle rummene virkede meget ukendte. Det her er ikke, hvor jeg bor. Disse ting er ikke mine. Jeg havde også min mand og børn – jeg vidste hvem de måtte formodes at være, men de virkede overhovedet ikke velkendte for mig. Og det kunne vare flere dage – måske en uge.”

Hvor mange lider af depersonalisering eller derealisering?

Forbigående episoder af depersonalisering eller derealisering, der varer timer eller dage er almindelige i befolkningen, men kun 0,8 % til 2,8 % i hele verden opfylder kriterierne for denne lidelse (DSMV).(3)

Hvornår og hvorfor kommer lidelsen?

Opståen af lidelsen kan være pludselig eller gradvis, og episoder kan vare fra timer til år. Stress og miljøfaktorer kan trigge episoder eller forværre symptomer. Selvom barndoms traumer er forbundet med depersonalisering/derealiserings forstyrrelse, er denne forbindelse ikke så stærk, som den er for andre dissociative forstyrrelser. Forstyrrelsen er ofte forbundet med alvorlig stress, depression, angst og stofmisbrug. Der er også bevis på, at meditation kan trigge depersonalisering eller derealisering.(3)

Depersonalisering/derealiserings forstyrrelsen starter normalt i løbet af teenageårene, skønt det kan starte i tidlig barndom eller midt i barndommen. Det er sjældent, at det begynder så tidligt, at man ikke kan huske livet uden det eller efter, at man har passeret 25 år. Start på lidelsen efter 40 års alderen er meget usædvanlig.(3)

Når depersonalisering og derealisering ikke er en forstyrrelse

Episoder af depersonalisering eller derealisering, der kun forekommer under panikanfald, bør betragtes som aspekter af en angstlidelse. Følelsesløshed, apati og uvirkelighed på grund af en alvorlig depressiv lidelse berettiger ikke en diagnose af depersonalisering/derealiserings forstyrrelse. Ved fravær af en realitetstest, bør en psykotisk forstyrrelse blive diagnostiseret.(3)

Symptomer der indikerer at en person lider af Dissociativ Depersonalisering

Nedenstående symptomer kan indikere, at en person lider af Dissociativ Depersonalisering. Der skal en psykiater til for at fastslå om det er tilfældet.

Symptomer på Dissociativ Depersonalisering af svær karakter (4)

Blot et enkelt symptom er nok:

  • Vedvarende episoder af depersonalisering (24 timer eller længere).
  • Episoder med depersonalisering sker dagligt eller ugentligt. Kan være kort- eller langvarig.
  • Jævnlige (mere end 4) episoder af depersonalisering, hvor en af følgende er gældende:
    • Giver forringelse i, hvordan hun fungerer socialt eller beskæftigelsesmæssigt.
    • Virker ikke til at være fremkaldt af stress.
    • Er vedvarende (over 4 timer).
    • Er forbundet med dysfori. Ex en generel utilfredshed med livet.

Symptomer på Depersonalisering af moderat karakter (4)

Blot et enkelt symptom er nok:

  • Jævnlige (mere end 4) episoder med depersonalisering. (Kan være kortvarige eller længerevarende. Kan være fremkaldt af stress.)
  • Episoder (1-4) af depersonalisering, hvor en af følgende er gældende:
    • Giver forringelse i, hvordan hun fungerer socialt eller beskæftigelsesmæssigt.
    • Virker ikke til at være fremkaldt af stress.
    • Er vedvarende (over 4 timer).
    • Er forbundet med dysfori. Ex en generel utilfredshed med livet.

Symptomer på Depersonalisering af mild karakter (4)

Enkelt episode eller sjældent (1-4) episoder af depersonalisering, som er kortvarig (mindre end 4 timer, og sædvanligvist associeret med stress eller træthed.

Symptomer der indikerer at en person lider af Dissociativ Derealisering

Nedenstående symptomer kan indikere, at en person lider af Dissociativ Derealisering. Der skal en psykiater til for at fastslå om det er tilfældet.

Symptomer på Dissociativ Derealisering af svær karakter (4)

Blot et enkelt symptom er nok:

  • Vedvarende episoder af derealisering (24 timer eller længere).
  • Episoder med derealisering sker dagligt eller ugentligt. Kan være kort- eller langvarig.
  • Jævnlige (mere end 4) episoder af depersonalisering eller derealisering, hvor en af følgende er gældende:
    • Giver forringelse i, hvordan hun fungerer socialt eller beskæftigelsesmæssigt.
    • Virker ikke til at være fremkaldt af stress.
    • Er vedvarende (over 4 timer).
    • Er forbundet med dysfori. Ex en generel utilfredshed med livet.

Symptomer på Derealisering af moderat karakter (4)

Blot et enkelt symptom er nok:

  • Jævnlige (mere end 4) episoder med derealisering. (Kan være kortvarige eller længerevarende. Kan være fremkaldt af stress.)
  • Én eller få episoder med derealisering, hvor en af følgende er gældende:
    • Giver forringelse i, hvordan hun fungerer socialt eller beskæftigelsesmæssigt.
    • Virker ikke til at være fremkaldt af stress.
    • Er vedvarende (over 4 timer).
    • Er forbundet med dysfori. Ex en generel utilfredshed med livet.

Symptomer på Derealisering af mild karakter (4)

Enkelt episode eller sjældent (1-4) episoder af derealisering, som er kortvarig (mindre end 4 timer, og sædvanligvist associeret med stress eller træthed.

Behandling af Depersonaliserings forstyrrelse

Som det gælder for de andre dissociative forstyrrelser, har ingen kontrollerede studier taget fat på behandlingen af Depersonaliserings Forstyrrelse. Depersonaliserings Forstyrrelse er blevet beskrevet som resistent over for psykofarmakologiske og psykoterapeutiske tiltag. Behandlinger, der aktuelt anvendes, inkluderer en variation af modeller blandt andet kognitive og adfærdsmæssige tilgange, psykoanalyse og psykofarmologi.(2)

Diagnosen 6B66 Depersonalisering-derealiserings forstyrrelse(1)

Psykiatere og specialpsykologer bruger diagnosesystemet fra World Health Organization. I 2018 er der kommet et nyt diagnosesystem: ICD-11. I ICD-11 er diagnosen Depersonalisering-derealiserings forstyrrelse placeret i en gruppe af diagnoser, som kaldes Dissociative forstyrrelser.

Beskrivelse af diagnosen Depersonalisering-derealiserings forstyrrelse

Depersonalisering-derealiserings forstyrrelse er karakteriseret ved vedvarende eller tilbagevendende oplevelser af depersonalisering, derealisering eller begge dele. Depersonalisering er karakteriseret ved at opleve selvet som mærkelig eller uvirkelig, eller føle sig isoleret fra, eller som om én var en udenforstående observertør af ens tanker, følelser, sensations, krop og handlinger. Derealisering er karakteriseret ved at opleve andre personer, objekter, eller verden som mærkelig eller uvirkelig (fx drømmeagtig, fjern, tåget, livløs, farveløs, eller visuelt forvrænget) eller føle sig skilt fra ens omgivelser. Under oplevelse af depersonalisering eller derealisering forbliver test af virkeligheden intakt.

Oplevelsen af depersonalisering eller derealisering forekommer ikke kun under en anden dissociativ forstyrrelse og er ikke bedre forklaret af en anden mental, adfærdsmæssig eller neuroudviklings forstyrrelse. Oplevelsen af depersonalisering eller derealisering skyldes ikke den direkte effekt på centralnervesystemet fra et stof eller medicin, inklusiv effekt af abstinenser og skyldes ikke en sygdom i nervesystemet eller et hovedtraume. Symptomerne resulterer i signifikant lidelse eller forringelse i personlige, familiemæssige, sociale, uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige eller andre vigtige funktionsområder.

 

Kilder
  1. World Health Organization.”ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics (2018). 18. juni 2018. www.icd.who.int.
  2. International Society for the Study of Trauma and Dissociation. “Dissociation FAQ´s.” www.isst-d.org
  3. DID Research. “Depersonalization/Derealization Disorder.” 14. Dec. 2015. Did-research.org.
  4. Marlene Steinberg. ”Interviewer´s guide to the structured clinical interview for DSM-IV Dissociative Disorders. Side 12, 18-20″. American Psychiatric Association. 1994.
  5. Anonym aktør. Kendt af redaktionen.