Dissociativ Amnesi er en manglende evne til at huske minder – specielt ved traumer

Fotoet viser personer indhylet i tåge. Fotoet er taget af Mosa Moseneke. Siden handler om dissociativ amnesi.

Dissociativ Amnesi kommer ofte af enkelte eller gentagne traumatiske begivenheder med et stort antal traumatiske oplevelser. Det er vigtigt at tage Dissociativ Amnesi alvorligt, da den kan blive vedvarende og forårsage, at man glemmer nye traumatiske hændelser, når de opstår. Tilbagevenden af traumatiske minder bør foregå i trygge og fagligt dygtige omgivelser, da det kan være yderst stressende og en tilbagevenden kan forårsage symptomer på PTSD eller trang til selvmord.

Dissociativ Amnesi er en lidelse, der rammer omkring 1,8 % af befolkningen. Amnesi henviser til en manglende evne til at huske minder vedrørende personlig information eller historie. Minder som burde være husket og som normalt ville blive husket. Dette dækker ikke emner som at glemme, hvor man lagde sine nøgler, hvad man gjorde dagen før, eller hvem en lærer i 6. klasse var.(2)

Hvilken slags amnesi dækker Dissociativ Amnesi?

Selektiv amnesi

En mangel på nogle men ikke alle minder om en bestemt hændelse eller tidsperiode. Det kan fx være, at man ved hvor og hvordan et overfald skete, men ikke er i stand til at forestille sig eller huske noget om den gamle ven, som stod bag overfaldet. Det kan også være, at man er ude af stand til at få adgang til nogle minder om ens voldelige familie. (2)

Lokaliseret amnesi

En komplet mangel på minder vedrørende en specifik hændelse eller tidsperiode, såsom en tidsperiode, hvor man blev misbrugt som barn eller var vidne til intens kamp.(2)

Generaliseret amnesi

En komplet mangel på minder vedrørende ens historie eller personlige identitet, hvor faktuel og færdighedsbaseret vidne kan eller kan ikke være påvirket.(2)

Amnesi kan blive vedvarende, hvis den ikke tages alvorligt

Mens generaliseret amnesi har en pludselig start og er indlysende i den forvirring og desorientering, som den forårsager, bliver selektiv og lokaliseret amnesi minimeret meget eller ligefrem ikke anerkendt af dem, der lider af dem. Amnesi kan derfor blive vedvarende og forårsage, at man glemmer nye traumatiske hændelser, når de opstår.(2)

Glemsomhed som ikke er dysfunktionel

Det er normalt at være ude af stand til at huske visse begivenheder, steder, personer eller detaljer, selv hvis sådanne ting er relateret til traumer eller er forbundet med noget stærkt stressende. Dette er ikke, hvad Dissociativ Amnesi forsøger at beskrive.(2)

Mange personer med Dissociativ Amnesi kæmper med at forme varige relationer. De bliver  reviktimiseret på grund af indlærte adfærdsmønstre og har optaget nogle regler og normer. De oplever dissociative flashbacks, eller de engagerer sig i selvskade eller forsøg på selvmord.(2)

Dissociativ Amnesi må ikke skyldes andre forstyrrelser

Diagnosen Dissociativ Amnesi må ikke skyldes en anden forstyrrelse. Personer med Posttraumatisk Stress Forstyrrelse (PTSD) kan også have Dissociativ Amnesi, men diagnosen Dissociativ Amnesi bliver ikke givet, hvis deres amnesi kun og direkte vedrører den traumatiske begivenhed. (2)

Dissociativ amnesi skyldes ofte traumer

Dissociativ Amnesi er ikke permanent eller forårsaget af neorobiologisk skade eller toksicitet. Det skyldes ofte enkelte eller gentagne traumatiske begivenheder med et stort antal traumatiske oplevelser (såsom gentagen mishandling). Andre risikofaktorer inkluderer interpersonel vold (vold mellem mennesker) og mere alvorlige traumer. I stærkt socialt begrænsede kulturer kan Dissociativ Amnesi også være forbundet med ægteskabelig konflikt, familie-forstyrrelser eller undertrykkelse.(2)

Tilbagevendende af traumatiske minder kan forårsage PTSD eller trang til selvmord

Dissociativ Amnesi kan komme pludselig eller forsinket, og den kan vare i kort tid eller i mange år. Den kan løse sig spontant, når den ramte person er fjernet fra den stressfulde eller traumatiske situation, eller det kan løse sig langsomt hen over år. Det gradvise tab af Dissociativ Amnesi og tilbagevenden af traumatiske minder kan være yderst stressende og kan forårsage symptomer på PTSD eller trang til selvmord.(2)

Symptomer der indikerer at en person har Dissociativ Amnesi

Nedenstående symptomer kan indikere, at en person har Dissociativ Amnesi. Der skal en psykiater til for at fastslå om det er tilfældet.

Symptomer på Dissociativ Amnesi af svær karakter (3)

Blot et enkelt symptom er nok:

  • Personen oplever vedvarende episoder med amnesi (der varer adskillige timer eller længere).
  • Det meste af tiden oplever personen episoder med kort- eller langvarig amnesi – eller hvor tiden føles usammenhængende.
  • Personen har gentagne gange befundet sig et sted væk fra hjemmet og er ikke klar over, hvordan eller hvorfor hun tog derhen.
  • Personen oplever en episode med amnesi, hvori hun har et stort hukommelsesgap for en tid i hendes liv (efter 6 års alderen).
  • Personen synes ude af stand til at genkalde vigtig personlig information, som er for omfattende til at kunne forklares ved almindelig glemsomhed.
  • Personen har evner og/eller talenter, som hun ikke kan huske at have lært, eller personen glemmer indimellem tidligere færdigheder (Ex Personen var en øvet pianist i årevis og oplyser, at hun ”glemte”, hvordan man spiller klaver.)
  • Personen oplever signifikant amnesi under interviews med psykiater. Ex har personen episoder med amnesi under interviewet, bliver desorienteret, og er uvidende om, hvem hun er eller hvem intervieweren er.
  • Jævnlige (mere end 4) episoder med amnesi, hvor en af følgende er gældende:
    • Giver forringelse i, hvordan hun fungerer socialt eller beskæftigelsesmæssigt.
    • Virker ikke til at være fremkaldt af stress.
    • Er vedvarende (over 4 timer).
    • Er forbundet med dysfori. Ex en generel utilfredshed med livet.

Symptomer på Dissociativ Amnesi af moderat karakter (3)

Blot et enkelt symptom er nok:

  • Gentagne korte episoder med amnesi.
  • Hyppige vanskeligheder med hukommelsen. Kan beskrives som ”huller” i hukommelsen.
  • To eller flere episoder af amnesi eller blive ”blank” /”falde i staver”, der varer fra 30 minutter til flere timer.
  • Op til 2 ”blive blank” eller korte perioder med amnesi under interview med psykiater.
  • Ofte tab af tid eller tid føles usammenhængende.
  • Jævnlige (mere end 4) episoder med amnesi, hvor en af følgende er gældende:
    • Giver forringelse i, hvordan hun fungerer socialt eller beskæftigelsesmæssigt.
    • Virker ikke til at være fremkaldt af stress.
    • Er vedvarende (over 4 timer).
    • Er forbundet med dysfori. Ex en generel utilfredshed med livet.

Symptomer på Dissociativ Amnesi af mild karakter(3)

  • Lejlighedsvis glemsomhed i mindre grad (varer fra sekunder til minutter), eller amnesi fra den tidlige barndom.

Behandling

Personer, der lider af Dissociativ Amnesi er generelt klar over deres amnesi. Amnesi er normalt reversibelt, fordi hukommelsesproblemerne er i hente-processen og ikke i kodningsprocessen. Lidelsen kan variere fra få dage til nogle få år.(4)

Den nuværende information om behandling af Dissociativ Amnesi er baseret på casestudier.(4)

Før begyndelse af behandling er det vigtigt at klarlægge om amnesi er af dissociativ oprindelse. Det vil sige, at neurologiske og/eller medicinske årsager skal være udelukket.(4)

Hvad trigger den akutte amnesi?

Er amnesi akut er det nødvendigt at skabe et trygt terapeutisk miljø. Faktisk har forskere påvist, at nogle gange kan man blot ved at fjerne truende stimuli og skabe et sikkert miljø, gøre det muligt for en person spontant at hente minder. Når amnesi er blevet vendt, er det vigtigt at undersøge og identificere hændelser, der har trigget den dissociative amnesi. Terapeuten bør styrke brugen af effektive coping mekanismer og klientens manglende brug af dissociation som deres primære coping-strategi.(4)

Den kroniske amnesi fordrer gerne langsigtet behandling

Ved kronisk amnesi er målet med terapi at få integreret dissocieret materiale. Behandling af kronisk Dissociativ Amnesi er typisk langsigtet.(4)

Diagnosen 6B61 Dissociativ Amnesi (1)

Psykiatere og specialpsykologer bruger diagnosesystemet fra World Health Organization. I 2018 er der kommet et nyt diagnosesystem: ICD-11. I ICD-11 er diagnosen Dissociativ Amnesi placeret i en gruppe af diagnoser, som kaldes Dissociative forstyrrelser.

Beskrivelse af diagnosen Dissociativ Amnesi

Dissociativ Amnesi er karakteriseret ved en manglende evne til at huske vigtige selvbiografiske minder, typisk af nylige traumatiske eller stressfulde begivenheder, som er inkonsekvent med almindelig glemsomhed.

Hukommelsestabet forekommer ikke udelukkende under en anden dissociativ forstyrrelse og er ikke bedre forklaret af en anden mental, adfærdsmæssig eller neuroudviklings forstyrrelse. Hukommelsestabet skyldes ikke den direkte effekt på centralnervesystemet fra et stof eller medicin, inklusiv effekt af abstinenser og skyldes ikke en sygdom i nervesystemet eller et hovedtraume.

Hukommelsestabet resulterer i signifikant forringelse i personlige, familiemæssige, sociale, uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige eller andre vigtige funktionsområder.

Lidelser der ikke er en del af Dissociativ hukommelsestab. 

 

Kilder
  1. World Health Organization.”ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics (2018). 18. juni 2018. www.icd.who.int.
  2. DID Research. “Dissociative Amnesia.” 14. Dec. 2015. Did-research.org
  3. Marlene Steinberg. ”Interviewer´s guide to the structured clinical interview for DSM-IV Dissociative Disorders. Side18. American Psychiatric Association. 1994.
  4. International Society for the Study of Trauma and Dissociation. “Dissociation FAQ´s.” 22. Juni 2018. www.issst-d.org