Hjernen er anderledes ved personer med både PTSD og dissociative symptomer

Fotoet viser en person i tåge. Siden handler om hjernen ved PTSD og dissociative symptomer. Fotoet er taget af Stefano Pollio.

Hjernen hos personer, der har PTSD er forskellig fra hjernen hos personer, der ikke har denne lidelse. Lider personer ud over PTSD også af dissociative oplevelser som depersonalisering eller derealisering, hvor de selv eller omgivelserne synes fremmede eller uvirkelige, er hjernen væsentligt forskellig fra både dem med og uden PTSD. Faktisk ser det ud til, at PTSD med disse dissociative symptomer er mere kompleks og kronisk både hvad angår traumehistorie og sygdomsbyrde.(3)

Hvad er depersonalisering og derealisering?

Flashback er et dissociativt symptom, der er til stede ved PTSD, hvor tidligere traumatisk begivenheder genopleves, og personen med PTSD typisk bliver overvældet eller nedsænket i de samme intense følelser, som de oplevede under den traumatiske begivenhed.(2)

Det dissociative symptom depersonalisering komme til udtryk ved, at personer med PTSD føler sig afkoblet fra dele af deres krop eller er ude af stand til at mærke følelser, sult og berøring. En anden form for dissociation, de kan have er, hvor de oplever omgivelserne som uvirkelige, ukendte eller separate. Verden omkring dem kan synes visuelt eller auditorisk forvrænget ved for eksempel at virke farveløs, kunstig, forvrænget, eller hvor stemmer virker skærpede. Det kaldes derealisering.(1)

Mange symptomer og psykiske lidelser oveni

Ifølge befolkningsundersøgelser har dem, der lider af PTSD og som også lider af depersonalisering og derealisering (PTSD+DS) ofte andre dissociative symptomer og andre psykiske lidelser oveni. Af symptomer, hvoraf flere er dissociative symptomer, kan nævnes forstyrrelser i hukommelsen, ikke at engagere sig med andre mennesker, tidstab, trance, opmærksomhedstab, genoplevelser, misopfattelse af, hvad de sanser, hensynsløshed eller selvdestruktiv adfærd, dagdrømmeri, have fantasier, vanskeligheder i deres forhold til andre mennesker og vanskeligheder med at regulere, hvordan deres psyke og krop reagerer i forhold til hinanden (emotioner (7)). Nogle af symptomerne er at finde i den nye diagnose Kompleks PTSD.(3)

Mange hjerneområder bliver påvirket af PTSD+DS

Ved PTSD+DS tyder evidens på, at de områder i hjernen, som bliver påvirket af frygt, ikke er de eneste, som bliver påvirket. Mange hjerneområder bliver påvirket. Specielt de områder, som er involveret i at integrere det som man ser, hører, lugter, mærker og smager. Det giver mening i lyset af den subjektive oplevelse en person med PTSD+DS kan have, hvor såvel omgivelser som dem selv kan virke fremmed eller uvirkelig.(3)

Frygt bliver hæmmet, hvilket kan give følelsesløshed og distance

PTSD+DS er forbundet med større aktivitet i de områder af pandelappen, som er involveret i at hæmme hjerneområder, der koordinerer frygtreaktioner. Det drejer sig om det limbiske system (specielt amygdala), som har stor betydning for, dannelsen af minder og for det følelsesmæssige liv. Det drejer sig også om midthjernen, som er en del af den del af centralnervesystemet, som er forbundet med syn, hørelse, muskelkontrol, søvn, ophidselse og temperaturregulering. Dette kan være med til at forklare den følelsesløshed og distance, der karakteriserer, hvordan personer med depersonalisering og derealisering reagerer på traumatiske triggere. (3)

Forvrængninger i hvad personen hører og ser

Ved PTSD+DS er der ændringer i strukturen og funktionen i mange regioner og stier i hjernen. Det drejer sig specielt om de steder, som er forbundet med selvopfattelse og integration af sanseindtryk. Det giver mening med de fremtrædende sensoriske ændringer, som man ser hos personer med PTSD+DS. Fx forvrængninger i, hvad personen ser, hører og lugter.(3)

Den følelsesmæssige reaktion på ekstreme minder bliver fejlreguleret

Jo mere svær grad af depersonalisering og derealisering, jo større volumen tyder der på, at der er af den grå substans i den højre miderste, frontale gyrus i hjernen hos personer med PTSD+DS. Dette område er med til at nedregulere intensiteten af emotionel ophidselse.(3) Hos personer, der oplever overmodulton, vil reaktionen på ekstreme traumatiske minder ikke blive reguleret rigtigt.(5)

Følelsen af uvirkelighed og manglende intimitet

Volumen af den grå substans i den højre ”inferior temporal” gyrus bliver formindsket ved PTSD+DS. Det vil sige, at det område af hjerne, som er involveret i, hvordan man genkender objekter og forarbejder det, man ser, bliver formindsket. Det passer med den følelse af uvirkelighed og manglende intimitet, som kan opleves i forbindelse med dissociation.(3)

Kan hverken føle eller handle

Ved billeder af hjernen har man kunne se, at reaktionen på frygt er forbundet med en endnu større hvilende forbindelse mellem amygdala og pandelappen, hvis en person med PTSD også lider af depersonalisering og derealisering (PTSD+DS). Dette betyder, at det limbiske system er ”låst” (limbisk hæmning), så personen hverken føler eller handler, og hendes oplevelser ikke lagres i langtidshukommelsen.(3)

Trækker sig fra andre mennesker

Ved de personer, der har PTSD+DS  er der fundet en øget  top down forbindelse mellem amygdala og midthjerne-regionen periaqueductal grey. Forbindelsen er større end den er ved PTSD, og den har betydning for, hvordan hjernen forarbejder frygt, og sørger for at vi forsvarer os.  Det tyder på, at det giver en overmodulation af ophidselse (arousal). Dette kommer til udtryk ved dissociation i form af depersonalisering og derealisering, hvor personen oplever sig selv og/eller omgivelserne som fremmede eller uvirkelige. Det kommer også til udtryk ved, at personen trækker sig fra andre mennesker (detachment) og undgår intimitet og er mistænksom(6).(3)

Ændrer den bevidste opmærksomhed

PTSD+DS er også forbundet med større forbindelse mellem blandt andet amygdala og regioner i det limbiske system. Det tyder på, at frygtfulde stimuli, som amygdala identificerer, kan trigge forandringer i bevidsthed og opmærksomhed, hvilket inkluderer depersonalisering og derealisering.

BNST, som anses for den udvidede amygdala, er involveret i forventningen om trusler. Ved PTSD+DS har den en øget mængde forbindelser til flere områder i hjernen, hvoraf nogen er ”the claustrum”, og ”the Vermis”. Det kan ændre en persons bevidste opmærksomhed, integration af sanseindtryk, samt hendes evne til at regulere og forarbejde emotioner (hvordan krop og psyke reagerer i forhold til hinanden(7)). (3)

Sanseindtryk bliver ikke reguleret rigtigt

Det vestibulære system påvirkes anderledes hos personer med PTSD+DS end hos personer udelukkende med PTSD. Det vestibulære system er involveret i integrationen af de mange forskellige sanseindtryk, som en person modtager. Ved PTSD+DS har man fundet en nedsat forbindelse mellem den vestibulære kerne og vestibulære cortex  (PIVC) og den dorsolaterale præfrontale cortex. Det er endnu et område, hvor det tyder på, at integration af de mange sanseindtryk ikke bliver reguleret rigtigt, og som kan hænge sammen med de ændringer af sanserne, som ses under dissociative episoder. Fx oplevelse af forstærkede lyde og lugte eller synsindtryk, der synes forvrængede.(3)

Anderledes reaktion på stress

Det tyder på, at kroppen reagerer anderledes under stress hos personer med PTSD+DS end det er set ved PTSD.(3) Ved PTSD har studier vist en dæmpet kortisol reaktion på stress, hvilket betyder at det er svært at få det adrenalin niveauet ned, som bliver udløst af kamp og flugt(8). Ved PTSD+DS er der set dæmpet kortisol niveau, men også et højt, fladt kortisol niveau.(3)

Hjernen reagerer hurtigt på tegn på fare

Konkrete områder af hjernen er større eller mindre, og forbindelser mellem hjernedele er lukket ned ved personer, der har PTSD+DS. Det er derfor ikke noget at sige til, at personer med PTSD+DS ikke bare kan ændre måden, som de ser sig selv og omgivelserne på. De kan heller ikke selv bestemme, hvilke følelser og kropsreaktioner, der udløses, når hjernen mener, der er fare på færde.

Personer med PTSD(DS) kan i stedet lære sig selv bedre at kende. Finde ud af hvad det er, der udløser (trigger) deres følelser og kropsreaktioner eller mangel på samme. Derved kan de i nogle tilfælde nå at distrahere sig selv fra udløseren og derved få reaktioner og følelser, som er mere passende til situationen. Eller de kan måske fjerne sig selv fra situationen, når de genkender deres egen traumereaktion.

 

Kilder
  1. DID Research. “Depersonalization/Derealization Disorder.” 14. Dec. 2015. Did-research.org.
  2. World Health Organization.”ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics (2018). 18. juni 2018. www.icd.who.int.
  3. Francesca L. Schiavone, Poul Frewen m.fl. “The Dissociative Subtype of PTSD: An Update of the Literature.” PTSD Research Quaterly. VOLUME 29/NO. 3. 2018. www.ptsd.va.gov
  4. MedicalXpress. “Whats really going on in PTSD brains? Experts suggest new theory. 7. Okt. 2016. Medicalxpress.com
  5. Ruth A. Lanius, Eric Vermetten m.fl. “Emotion Modulation in PTSD: Clinical and neurobiological Evidence for a Dissociative Subtype.”2011. www.ncbi.nlm.nih.gov
  6. Psykologiguiden. “Natur og Kulturs Psykologilexikon.” www.psykologiguiden.se
  7. Wikipedia. ”Bevidsthedsfilosofi.” Juli 2017. Da.wikipedia.org
  8. Dr. Rachel Yehuda. Psychology Today. ”Cortisol and PTSD, Part 1.” 2016. www.psychologytoday.com

Wikipedia.org er brugt til oversættelse af sundhedsfaglige udtryk.