Behandling af Kompleks PTSD – danske anbefalinger

Billedet viser MTV-rapport. Siden handler om danske anbefalinger til behandling af Kompleks PTSD.Region Sydjylland har i 2008 udarbejdet en MTV (Medicinsk Teknologi Vurdering), som giver en omfattende oversigt over forskning og praksis indenfor behandling af PTSD.(2) Der er blandt eksperter imidlertid stor kritik af den behandling og rehabilitering som MTVen anbefaler til traumatiserede flygtninge. Dette er et problem, da MTVen bruges til at lave retningslinjer for behandling af de komplekse traumer, som flygtninge har. (1) Hvorvidt MTVéns anbefalinger også bruges ved danskere med Kompleks PTSD, ved jeg ikke. Der kan dog være grund til at være kritisk, når man som traumatiseret med Kompleks PTSD modtager behandling.

Kritik af anbefalet behandling og rehabilitering

Nogen af de kritikpunkter, som der er til MTV-rapporten er følgende. (1)

  • At der gives en illusion om, at de komplekse multidimensionale problemer, som traumatiserede flygtninge har, kan løses på enkel og frem for alt billig måde.
  • At der anbefales mentaliseringsterapi, selvom der ikke er nok bevis for dens virkning.
  • At den går ud fra en hypotese om, at traumatiserede flygtninge lider af en tilstand, der har større sammenfald med borderline personlighedsforstyrrelse end PTSD.
  • At de konklusioner der er i MTVen er væsentlig forskellige fra tilgængelig viden.
  • At rapporten bruger en selektiv anvendelse af relevante kilder.

Anbefalinger i MTV rapport

Den foreliggende viden peger på, at patienter med kronisk, kompleks PTSD har vanskeligt ved eller slet ikke kan profitere af eksponerings-behandling, som iværksættes for hurtigt. Ved eksponering udsættes patienten for de ting, der fremprovokerer angst hos dem. Eksponeringsterapi virker langt fra altid.Årsagen er specielt at finde ved dem, som har vanskeligheder med at regulere deres følelser (affektregulere), så de passer til en gældende situation.  Blandt andet er frafaldet stort, og patienterne har en tendens til at dissociere under stress. En mindre andel vil evt. senere i et behandlingsforløb kunne profitere af en mere eksponerende tilgang.(2)

Fokus på nutiden og nutidens relationer

Den nyeste forskning peger på, at en kombination af tiltag, der har sit hovedfokus på nutiden og nutidens relationer, er mest gavnlig for patienter med Kompleks PTSD: (2)

  • Arousalstabiliserende tiltag

Stabiliserer patientens modtagelighed overfor sanseindtryk. (2)

  • Psykoedukative programmer

Programmer, hvoraf nogle direkte henvender sig mod bekæmpelse og mestring af PTSD symptomer, og nogle retter sig mod en accept af resistente symptomer (symptomer som ikke går væk). Mindfulness programmer kan fx hjælpe med til, at patienten accepterer resistente symptomer. (2)

  • Supportative tiltag

Supportative tiltag kan fx være råd, vejledning, ros, opfordring og anerkendelse.

  • Mentaliseringsbaserede tiltag

Mentaliseringsbaserede tiltag med lavt fokus på traumer. (2)

Mentalisering er evnen til automatisk og sprogligt at fornemme og tolke sine egne og andres kropsreaktioner, handlinger og følelser som meningsfulde. Mentalisering er nært forbundet med affektregulering som er reguleringen af vores automatisk udløste følelser og vores bevidste følelser. (3)

For nogen er tydelig bedring vanskeligt

Evidensen i forhold til gruppen med kronisk Kompleks PTSD i forhold til tydelig bedring eller helbredelse er nedslående. Dette gælder for den gruppe, hvor følgende er tilfældet: (2)

  • Har en eller flere komorbide diagnoser – altså én eller flere andre diagnoser samtidig med Kompleks PTSD. (2)
  • Har lave psykosociale ressourcer. Patientens evne til affektregulering (regulere følelser mv.) og selvregulering, så det passer til den situation, og de omgivelser, som de står i, er dårlig. Dette kan både være når personen er sig selv, eller i forhold til andre. (2)

Læring og støtte vigtigt

Forskning tyder på, at psykoedukation (ex læring om traumer) og supportative tiltag (ex støtte og ros) er den bedste behandling til denne gruppe. Selve behandlingsrelationen og fokuseringen herpå er afgørende her. En behandling med dette indhold – evt. i hjemmet og med inddragelse af familie og støttepersoner – efterfulgt af en mere vedvarende edukativ og supportativ indsats i det kommunale system, er efter den foreliggende viden den bedste. (2)

Programmer til patienter på venteliste

Der anbefales videre, at der tilbydes programmer til patienter på venteliste, da forskningen entydigt peger på en mere kronisk udvikling, jo længere tid der går.Ud over dette psykoedukative program (ex læring om traumer) til ventelistepatienter anbefales det, at programmet i videst mulig omfang tilbydes relevante familiemedlemmer, da den psykosociale støtte og forståelse fra nærtstående er dokumenteret at være en af de allervigtigste faktorer i opbremsning og bedring af PTSD. Familieterapi kan i nogle tilfælde være indikeret, især hvor børnene er i fare. (2)

 

Kilder
  1. B. Søndergaard Jensen, professor B. H. Sjölund m.fl. “Massiv kritik af medicinsk teknologivurdering.” 2011. Debatindlæg i Ugeskrift for læger.
  2. Lund M., Sørensen J.H. mv. Center for kvalitet, Region Syddanmark. ”MTV om behandling af rehabilitering af PTSD – herunder traumatiserede flygtninge.” 2008. regionsyddanmark.dk.
  3. Psykiatrien i Region Syddanmark. Afdeling for Traume- og Torturoverlevere. ”Mentaliseringsbaseret terapi”. traumeogtorturoverlevere.dk.