Personlighedsændring efter PTSD afløses af Kompleks PTSD

Billedet viser nogle lægelige papirer, og er tilknyttet en side om Kompleks PTSD vs Personlighedsændring efter PTSD, hvor der er oplysninger om selve diagnosens indhold.

Kompleks PTSD er endnu ikke en diagnose, som læger og psykiatere kan diagnosticere efter i Danmark. (1) Den er i en betaversion til det næstkommende diagnosesystem ICD-11.(5) ICD-11 forventes offentliggjort i 2018 (4). Indtil da bruger læger, psykiatere og specialspykologer diagnosen ”F62.0 Vedvarende personlighedsændring efter katastrofeoplevelse” fra ICD-10. (3) Nogen kalder det også ”Personlighedsændring efter PTSD”.

Behandling af Vedvarende personlighedsændring er uklar

Betegnelsen Kompleks PTSD bliver ofte brugt i forskningsprojekter, og der ligger en voksende mængde bevismateriale til at støtte op om Kompleks PTSD som en diagnose.(6) Diagnosen ”Vedvarende personlighedsændring” mangler derimod dokumentation for prognose og behandlingsmuligheder. Offentligheden ved derfor ikke, hvilke handlinger, der er passende at rette mod personer med diagnosen: ”Vedvarende personlighedsændring efter katastrofeoplevelse”.(3)

Kriterier for diagnosen Vedvarende personlighedsændring efter katastrofeoplevelse(1)

A. Tydelige indikationer (fra den personlige historie eller fra vigtige nøglepersoner), af en konkret og vedvarende ændring i det mønster en person opfatter, relaterer til og tænker på omgivelserne og sig selv, efter at have været eksponeret for katastrofal stress (dvs. erfaring fra koncentrationslejr, tortur, katastrofe, langvarig udsættelse for livstruende situationer).

B. Personlighedsændringen skal være betydelig og repræsentere ufleksibel og utilpassede funktioner som angivet ved tilstedeværelsen af mindst to af følgende:

  1. En permanent fjendtlig eller mistroisk holdning til verden hos en person, der tidligere ikke udviste sådanne træk.
  2. Social tilbagetrækning (undgår kontakt med andre end et par nære slægtninge med hvem han/hun bor sammen med), som ikke skyldes en anden aktuel sindslidelse som en affektiv sindslidelse som ex. depression.
  3. En konstant følelse af tomhed og/eller håbløshed, som ikke er begrænset til en separat episode af affektiv lidelse (ex. depression), og som ikke var til stede før erfaringen med katastrofal stress. Dette kan være forbundet med en øget afhængighed af andre, manglende evne til at udtrykke negative eller aggressive følelser, og langvarig depressiv stemning uden nogen tegn på depression, før eksponeret for katastrofe stress.
  4. En vedvarende følelse af “at være på kanten” eller truet uden nogen yder årsag, som vises ved en øget årvågenhed og irritabilitet hos en person, som tidligere ikke udviste sådanne træk eller hyper-årvågenhed. Denne kroniske tilstand af indre spændinger og at føle sig truet, kan være forbundet med en tendens til overdreven druk eller brug af stoffer.
  5. En permanent følelse af at være blevet ændret eller at være forskellig fra andre (fremmedgørelse). Denne følelse kan være forbundet med en oplevelse af følelsesløshed.

C. Ændringen skal enten forårsage betydelig påvirkning af det personlige funktionsniveau i dagligdagen, personlig lidelse eller negativ indvirkning på det sociale miljø.

D. Personlighedsændringen skal have udviklet sig efter katastrofeoplevelsen, og der bør ikke være nogen historie om en forud eksisterende voksen personlighedsforstyrrelse eller særlige træk ellerIngen forudgående særlige træk, der kan forklare de nuværende personlighedstræk.personligheds- eller udviklingsmæssige forstyrrelser i barndommen eller ungdommen, som kunne forklare de nuværende personlighedstræk.

E. Personlighedsændringen skal have været til stede i mindst tre år. Den er ikke relateret til episoder af andre mentale lidelser (undtagen post-traumatisk stress forstyrrelser), og kan ikke forklares ved hjerneskade eller sygdom.

F. Personlighedsændringen som opfylder ovennævnte kriterier er ofte indledt med en post-traumatisk stress forstyrrelse (F43.1). Symptomerne på de to diagnoser kan overlappe ogKan være et kronisk resultat af en posttraumatisk stressforstyrelse. personlighedsændringen kan være et kronisk resultat af en posttraumatisk stressforstyrrelse. Imidlertid bør det ikke antages, at der er en vedvarende personlighedsændring i sådanne tilfælde med mindre, at der i tillæg til mindst to år med posttraumatisk stress forstyrrelse, har været yderligere 2 år, hvor kriterierne for diagnosen ”Vedvarende Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse”, har været opfyldt.

Kilder
  1. World Health Organization. “The ICD-10 Classification of Mental and Behavioural Disorders. Diagnostic criteria for research.” 1993. www.who.int/classifications/icd/en/GRNBOOK.pdf
  2. Mark van Ommeren. World Health Organisation. ”Disorders Specifically Related to Stress: Development for ICD-11”. 2012. IASG RG meeting.
  3. Sabina Pallic.“Ph.D. Measurement and Documentation of Complex PTSD in treatment Seeking Traumatized Refugees”. 2013. Danish National Centre of Psychotraumatology, University of Southern Denmark.
  4. World Health Organization. ”The International Classification of Diseases 11th Revision is due by 2018.” 17. Marts 2015.www.who.int. http://www.who.int/classifications/icd/revision/en/
  5. ”ICD-11 Beta Draft (Foundation).” 17. august 2015. www.who.int.
  6. Hyland P, Elklit A, Cloitre M m.fl. ”An assessment of construct validity of the ICD-11 proposal for complex posttraumatic stress disorder.” Side 7. 2016. American Psychological Association.