Nogle overlevere af kræft får PTSD og svær depression

Billedet viser en kvinde med kræft. Siden handler om at kraft kan medføre PTSD.

Efter at have gennemgået et intensivt behandlingsforløb for at blive helbredt for kræft, står mange kræft-overlevere i et tomrum, hvor den tidligere støtte er væk og der er forventninger både fra dem selv og omgivelserne om, at de vender tilbage til en almindelig hverdag. Eftervirkninger af at have fået en kræftdiagnose og gennemgået et behandlings-forløb kan imidlertid give fysiske følgesygdomme, og det er almindeligt at have bekymringer om, hvorvidt kræften vender tilbage. Som følge deraf er der flere, som får svær depression eller PTSD.

Denne artikel er hovedsageligt baseret på forskning indenfor brystkræft, og viser hvordan en diagnose og behandling kan påvirke overlevere af kræft – efter at behandlingen er afsluttet.

Frygt for at kræften vender tilbage

250.000 af den danske befolkning har diagnosen kræft (2012-tal). Gennemsnitligt er der indenfor det første år ca. 25 %, der dør af kræften.(1) Efter kræftbehandlingen er det en almindelig psykologisk eftervirkning at bekymre sig om, at kræften vender tilbage. 25 % dør indenfor det første år, men kræftoverlevere ved ikke om det dem der dør.Kræft-overlevere ved, at kræften vender tilbage for nogle overlevere, men de ved ikke, om det er hos dem, den vender tilbage.

Frygten kan forværres eller genaktiveres af forskellige triggere, som ex opfølgnings-undersøgelser ved læge, symptomer der efterligner sygdommen, at en offentlig figur dør af kræft eller af et familiemedlems sygdom. Lav optimisme og lav social støtte, stress i familien og depressive symptomer, smerter, og andre fysiske symptomer er også linket til højere frygt.

Svær depression og/eller kræftrelateret PTSD

En meta-analyse har vist, at 16,3 % af overlevere af kræft havde en svær depression. Mest udsat var de voksne, som havde en mere fremtræden kræft, og dem der modtager kemoterapi og har mere fysiske symptomer.

Kræftrelateret PTSD finder typisk sted ved 10 % af kræft-overleverne efter deres behandling er afsluttet. PTSD-symptomer som forstyrrende tanker, genoplevelse af kræft-relaterede begivenheder, og undgåelse af påmindelser om kræft er ret udbredt blandt overlevere indenfor 2 år efter diagnosen. Fx viste en 20,1 % havde alvorlige posttraumatiske symptomer 3 måneder efter diagnosen.landsdækkende undersøgelse af danske kvinder, der blev opereret for brystkræft, at 20,1 % rapporterede alvorlige posttraumatiske symptomer 3 måneder efter diagnosen, og 14,3 % rapporterede alvorlige posttraumatiske symptomer 15 måneder efter operationen. I et langtidsstudie af overlevere af blodkræft (non-Hodgins lymphomas) oplevede over en tredjedel fortsættelse eller forværring af PTSD symptomer 7 år efter diagnosen.

Perioder som overlevere gennemgår efter behandlingen er afsluttet

Voksne med kræft og deres nære er ofte uforberedt på, at de har brug for en overgangsperiode til det almindelige hverdagsliv. Specielt når der er symptomer på depression, angst, træthed, kognitive problemer, smerter eller andre udfordringer som følge af efterbehandling. Forskningen vurderer, at 15 % af dem oplever en stigning i psykologiske lidelser efter, at deres kræft-behandling er afsluttet.

Tre perioder som der vurderes, at kræftpatienter gennemgår efter kræftbehandling:

  1. Perioden, hvor man lige er kommet tilbage til hverdagen.
  2. Den tidlige periode som overlever.
  3. Perioden som overlever i længere tid.

Forandringen fra den ene fase til den anden er flydende. Nogle følgesygdomme opleves af et mindretal af overlevende, og yderligere forskning er nødvendig for at se, hvordan de gennemgår perioden efter kræftbehandlingen.

Perioden, hvor man lige er kommet tilbage til hverdagen

I denne periode går man fra at være en kræft-patient til at være en person med en historie af kræft. Kræftoverlevere og nære kan i denne periode have urealistiske forventninger til, at de kommer hurtig tilbage til det almindelige hverdagsliv, og bliver overrasket over de følelser, som de får efter endt behandling. Som læge Elizabeth McKinley skrev.

Jeg troede, jeg ville føle glæde over endeligt at være kommet til afslutningen på behandlingen…I stedet for glad, følte jeg mig ensom, forladt og rædselsslagen.

I månederne efter behandlingen er der gerne et tab af sikkerhedsnet fra den aktive behandling og det støttende miljø fra sundhedssystemet. Arbejde og opgaver i hjemmet genoptages også og støtten fra familie og venner aftager. De fysiske og psykiske virkninger efter at have fået diagnosen kræft, og at have gennemgået et kræft-behandlingsforløb mærkes eller begynder at komme frem, og flere af overleverne stræber efter at finde en mening med sygdommen og dens effekt.

Hvor lang denne periode tilbage til hverdagen er, variere meget, og er afhængig af behandlingens intensitet og personens liv. Den kan sagtens spænde over et år efter kræftbehandlingen er afsluttet.

Den tidlige periode som overlever

Denne periode strækker sig fra adskillelige måneder efter diagnosen til cirka 5 år efter diagnosen. På det her tidspunkt er den akutte dødelighed aftaget for størstedelen af de overlevende, og de fleste har selv fået behandlet de psykiske virkninger af kræften. Den psykologiske og fysiologiske genopretning kan trække ud i årevis.Dog kan psykosociale og fysiske følgesygdomme vare ved eller komme frem periodisk. Fx kan konsultationer på sygehuset for at se om kræften er kommet tilbage, skabe frygt for, at den er kommet tilbage.

Perioden som overlever i længere tid

5 år efter diagnosen kan der forventes at opnå sundhedsrelaterede værdier efter normen. Ligesom at den 5 årige grænse ikke garanterer, at kræften ikke vender tilbage, så viser den heller ikke, at den psykologiske eller fysiologiske genopretning er færdig. Selv mange år efter kræftdiagnosen kan lang tids toksisk behandling give fysisk og psykisk effekt.

 

Kilder
  1. NORDCAN projektet. dep-iarc.fr.