PTSD kan påvirke det fysiske helbred

Villedet forestiller en læge. Siden handler om fysiske lidelser som kan forbindes med PTSD.Traumer og PTSD kan forværre det fysiske helbred. Den aktuelle tankegang er, at oplevelsen af ​​traumer medfører neurokemiske ændringer i hjernen. Disse ændringer kan have biologisk såvel som psykologisk og adfærdsmæssig virkning på dit helbred.Neurokemiske ændringer i hjernen skaber sårbarhed overfor visse fysiske sygdomme.For eksempel kan disse neurokemiske ændringer skabe sårbarhed over for forhøjet blodtryk og åreforkalkning (arteriosclerose), der delvist kan forklare forbindelse med hjerte-kar-lidelser. Forskning viser også, at disse neurokemiske ændringer kan medføre abnormiteter i skjoldbruskkirtlen og andre hormon funktioner, og øge modtagelighed overfor infektioner og immunologiske lidelser som allergier og autoimmune sygdomme (ex leddegigt, type 1 diabetes og sklerose). Der er beviser der indikerer, at PTSD er relateret til forstyrrelser i mave-tarm-kanalen (gastro-intestinale tilstande) og lidelser i bevægeapparatet (muskuloskeletale lidelser). (5)

Flere af de fysiske sygdomme, som kan være forbundet med PTSD, vil blive gennemgået i det følgende med en beskrivelse af de symptomer, som der ofte er forbundet med de fysiske sygdomme.

Angst og depression påvirker også det fysiske helbred

Dårligt helbred kan komme af rygning, stofmisbrug, kost og mangel på motion. Lidelser som depression og angstlidelser forekommer ofte samtidig med PTSD, og de har også hver især indflydelse på den PTSD-ramtes fysiske helbred.Lidelser som depression og angstlidelser forekommer ofte samtidig med PTSD, og har indflydelse på det fysiske helbred.Deprimerede personer rapporterer et større antal fysiske symptomer og bruger mere medicinsk behandling end personer gør, som ikke er deprimerede. Depression har også været forbundet med hjerte-kar-sygdomme hos tidligere raske befolkningsgrupper og yderligere sygdom og dødelighed blandt patienter med alvorlige sygdomme.

PTSD kan også være relateret til dårlig sundhed hos dem, der har symptomer på angst eller panik. Der er stærke beviser, der forbinder angst med kardiovaskulær morbiditet (iskæmisk hjertesygdom, blodprop i hjernen, hjerneblødning og perifer karsygdom) og dødeligheden er ganske stærk. En eventuel fjendtlighed fra PTSD spiller også en afgørende faktor i hjerte-kar-sygdomme.(5)

Autoimmune sygdomme

Forstyrrelser i immunsystemet er det direkte grundlag for autoimmunitet, hvilket betyder organismens beskadigelse af dine egne celler (6). I det følgende vil der være en kort beskrivelse af nogle af de autoimmune sygdomme. Der er over 100 autoimmune sygdomme. De kan ses på American Autoimmunes liste over autoimmune sygdomme.

Psoriasis

Psoriasis er en hudsygdom, der forårsager kløende eller ømme pletter af tyk, rød hud med sølvfarvede skæl. Du får normalt skælområder på dine albuer, knæ, hovedbund, ryg, ansigt, håndflader og fødder, men de kan dukke op på andre dele af kroppen.PTSD kan give større modtagelighed overfor de over 100 autoimmune sygdomme.Nogle mennesker, der har psoriasis får også en form for gigt kaldes psoriasisgigt. Symptomerne kommer og går. Ting, der gør dem værre er: infektioner, stress, tør hud, og visse lægemidler. (7)

Leddegigt (Rheumatoid arthritis)

Leddegigt er en form for gigt, der forårsager smerte, hævelse, stivhed og tab af funktion i dine led. Det kan påvirke alle led, men er almindelig i håndled og fingre. Leddegigt kan påvirke kropsdele foruden leddene, såsom dine øjne, mund og lunger. Du har måske sygdommen i kort tid, eller symptomer kan komme og gå. Den alvorlige form kan vare et helt liv. (7)

Multiple sclerose

Multipel sklerose er en sygdom i nervesystemet, der påvirker din hjerne og rygmarv. Den skader det materiale, der omgiver og beskytter dine nerveceller. Denne skade bremser eller blokerer beskeder mellem din hjerne og din krop, hvilket fører til symptomerne på Multiple Sclerose. De kan omfatte synsforstyrrelser, muskelsvaghed, problemer med koordination og balance, fornemmelser, såsom følelsesløshed, prikken, eller “pinde og nåle”, og problemer med at tænke og huske. Normalt er sygdommen mild, men nogle mennesker mister evnen til at skrive, tale, eller gå. (7)

Narkolepsi

Narkolepsi er en kronisk hjernesygdom, der involverer dårlig styring af søvn-vågne cyklus. Mennesker med narkolepsi opleve perioder med ekstrem søvnighed i dagtimerne og pludselige, uimodståelige anfald af søvn, der kan komme på hvilket som helst tidspunkt.PTSD-ramte har ofte søvnproblemer. Narkolepsi vil forringe deres søvn yderligere.Disse “søvnanfald” varer normalt fra et par sekunder til flere minutter. Folk med narkolepsi bruger ikke væsentlig mere tid på at sove end andre mennesker. Ud over sløvhed i dagtimerne og ukontrollerbare søvnepisoder, oplever de fleste også dårlig søvnkvalitet, der kan indebære hyppige opvågninger om natten og andre søvnforstyrrelser. (7)

Type 1 diabetes (sukkersyge)

Type 1 diabetes er en tilstand med vedvarende forhøjet blodsukker, som skyldes mangel på det blodsukkersænkende hormon insulin. Personen har påvirket almentilstand med træthed og mathed, er tørstige, skal hyppigt på toilettet og tisse, kan have synsforstyrrelser, og de taber sig ofte i vægt. Blodsukkeret kan blive så højt, at patienten bliver omtåget eller bliver bevidstløs.(2)

Nældefeber (autoimmune urticaria)

Nældefeber er et hævet blegrødt til rødt udslæt på huden. Det typiske udslæt ligner resultatet af kontakt med en større mængde brændenælder. Kløen kan være udtalt, og kan genere både de daglige aktiviteter og søvnen. (8)

Bindevævssygdomme

Bindevævssygdomme er en fælles betegnelse for en række tilstande, hvor der opstår en betændelsestilstand I forskellige dele af kroppens bindevæv. Bindevævssygdomme betragtes som en del af gigtlidelserne. Nogle eksempler er Muskelgigt, Lupus og Sjøgrens syndrom. Symptomerne er forskellige ved de forskellige bindevævssygdomme. Ved muskelgigt er det ex muskelsmerter og træthed.

Allergi

Allergi er noget man får, hvis kroppen pludselig opdager nogle stoffer, som den ikke bryder sig om. Det kan være ting, som ikke før har givet problemer, og som andre mennesker godt kan tåle. Det er ikke noget, som på nogen måde skulle være farligt for vores krop, men alligevel begynder vores immunforsvar nogle gange at opfatte det som en potentiel fare, der skal bekæmpes.De fleste allergityper kan passe ind i 3 kategorier: kontaktallergier, levnedsmidlerallergi og luftvejsallergi.Pludselig begynder næsen at stoppe, øjnene klør og tårerne løber. Det kan svide i luftvejene, og du kan også få besvær med at trække vejret. Drejer det sig om noget, du har spist, kan svælget klø umanerligt meget. (9)

Der findes ret mange forskellige typer allergi, vi oplever det også forskelligt, men de fleste kan alligevel passes ind i tre kategorier: kontaktallergier, levnedsmiddelallergi/madallergi og luftvejsallergi. De fire vigtigste urostiftere i luften er husstøvmider, pollen, kæledyrenes hudskæl og hår og sporer fra skimmelsvampe i naturen. (9)

Lidelser i bevægeapparatet (Muskuloskeletale smerter)

Muskel-og skeletlidelser forårsager smerter i knogler, led, muskler eller omgivende strukturer. Smerten kan være akut eller kronisk, fokal eller diffus. Lokale symptomer eller udbredt og vedvarende smerter i form af ømhed, perifer nerve irritation, svaghed eller begrænset bevægelse eller stivhed. Symptomerne forværres ved stress. (11)

Mavetarm sygdomme (gastrointestinale sygdomme)

Funktionelle mavetarm sygdommer omfatter irritabel tyktarm og smerter eller ubehag i den øvre del af mavetarmkanalen (funktionel dyspepsi) samt en række dårligt definerede lidelser med symptomer, der antages at stamme fra mave-tarmkanalen. De hyppigste symptomer er smerter eller ubehag i bugen (abdominal), afføringsforstyrrelser, oppustethed, kvalme og tidlig mæthedsfornemmelse. (12)

Hjertekarsygdomme

De fleste hjertekar sygdomme skyldes åreforkalkning. Af hjertekar sygdomme kan nævnes: Forhøjet blodtryk, blodprop i hjertet, hjertekrampe, hjertesvigt, hjerteklapsygdom, hjerterytmeforstyrrelse som ekstra hjerteslag eller hjertemuskelsygdom kaldet kardiomyopati. Følgende symptomer ses ved de fleste hjertesygdomme: Åndenød, brystsmerter, uroligt hjerte, hævede ben, besvimelse, sorten for øjnene. (13)

Kardiovaskulær morbiditet

Kardiovaskulær sygdom, omfattende iskæmisk hjertesygdom, hjerneblødning, blodprop i hjernen og perifer karsygdom, er en betydelig årsag til tidlig død og en af de væsentligste årsager til død og nedsat livskvalitet. (1):

Iskæmisk hjertesygdom

Hvis kranspulsårerne forsnævres af åreforkalkning, får hjertet mindre blod. Det betyder, at hjertet kun kan arbejde med en begrænset hastighed og kraft. Denne åreforkalkning af hjertet kaldes iskæmisk hjertesygdom. Hvis kranspulsåren er forsnævret af åreforkalkning, kommer der mindre blod til hjertemuskulaturen, hvilket kan give brystsmerter.PTSD, angst og depression kan give en række meget alvorlige fysiske sygdomme.Smerterne føles som et pres eller en klemmen i brystkassen, og de kan stråle op i halsen, skuldrene og ud i en eller begge arme. Den trykkende fornemmelse og ubehaget kommer oftest i forbindelse med: Anstrengelser, psykisk ophidselse, kulde og blæst. (4)

Hjerneblødning

En hjerneblødning sker i 80 % af tilfældene i storehjernen og i 20 % af tilfældene i hjernestammen eller lillehjernen. De akutte symptomer er oftest voldsom hovedpine, opkastninger og symptomer, der afspejler, hvor blødningen er i hjernen, fx lammelse, føle- og synssvækkelse, stærk kvalme, epileptiske anfald, bevidstløshed. Er blødningen i storehjernen, vil nogle af symptomerne kun være i den ene side. (3)

Blodprop i hjernen

Blodproppens lokalisation, størrelse og opløselighed samt mulighederne for en hurtig blodforsyning fra andre tilgrænsende områder af hjernen, er afgørende for symptomerne og deres varighed. Af symptomer kan nævnes forbigående kluntethed, dødhedsfornemmelse, hukommelsestab, halvsidig lammelse, følesvækkelse, synssvækkelse, sprogbesvær, lammelse af de øjenstyrende muskler, synkebesvær, usikre bevægelser og bevidstløshed. (10)

Kilder
  1. Dansk Cardiologisk Selskab. ” 34. Forebyggelse af hjertesygdom.” www.nbv.cardio.dk
  2. Henrik Vestergaard. sundhed.dk. ”Type 1-diabetes.” www.sundhed.dk
  3. OTha. ”Den Store Danske. ”Hjerneblødning.” www.denstoredanske.dk
  4. Hjertedoktor.dk. ”Iskæmisk hjertesygdom. Årekalkning i hjertet.”
  5. Kay Jankowski, PhD. U.S. Department of Veterans Affairs. “PTSD and physical health.” www.ptsd.va.gov.
  6. Den store danske.” Immunologi.” www.denstoredanske.dk
  7. American Autoimmune. ”Descriptions of diseases.” www.aarda.org.
  8. Steen M. Rønborg. Netdoktor.dk. ”Nældefeber (Urticaria)”. www.netdoktor.dk
  9. Flemming Andersen. Netdoktor.dk. ”Overfølsomhedssygdomme (allergi).” www.netdoktor.dk
  10. OTha. ”Den Store Danske. ”Hjerneblodprop.” www.denstoredanske.dk
  11. IAST. International Association for study of pain. “Muskuloskeletale smerter.” www.iasp-pain.org
  12. Peter Bytzer. pro.medicin.dk. “Funktionelle gastro-intestinale tilstande.” www.pro.medicin.dk
  13. Jan Kyst Madsen. netdoktor.dk. ”Hjertekarsygdomme.” www.netdoktor.dk