Behandling af PTSD

Billedet viser en mand i terapi. Afsnittet handler om PTSD behandling.

Hvis du har PTSD er det ikke nødvendigt, at du lider. Der er gode behandlingsmuligheder, som kan hjælpe dig. Behandling er bedre end ingen behandling. Du bør imidlertid bemærke, at dette er, når der er tale om en forholdsvis ukompliceret PTSD. Ved PTSD forårsaget af komplicerede historier og mange traumatiske begivenheder, vil effekten af en behandling være anderledes (5).

PTSD med komplekse problemstillinger stiller større krav til behandling

Der er lavet rigtig mange studier i hele verden omkring behandling af PTSD, fælles for langt de fleste er, at de er baseret på en simpel PTSD, som ikke indeholder alkohol misbrug, komorbide lidelser,De fleste studier er baseret på helt simpel PTSDkomplekse historier og mange traumatiske oplevelser. Det er derfor en fejl, hvis man prøver at generalisere resultaterne af disse studier til PTSD hos personer, der lider af mere komplekse problemstillinger. (5)

Vurdering af 1477 studier om behandling af PTSD

Den højeste instans for vurdering af de studier, som der er lavet i hele verden omkring PTSD, er The Cochrane Collaboration. I dec. 2013 udgav de en vurdering (MTV) af 1477 studier om forskellige psykologiske behandlingsformer, for at vurdere hvilke behandlinger, der reducerer symptomerne på kronisk PTSD mest. (5)

EMDR og traumefokuseret kognitiv terapi er de bedste behandlinger for kronisk PTSD

Cochranes vurdering var, at psykologiske behandlinger er bedre end slet ingen behandlinger. Det er også bedst at få den psykologiske terapi som individuel terapi end som gruppeterapi. EMDR og traumefokuseret kognitiv terapi viser sig tydeligt at være væsentlig bedre end andre terapiformer.EMDR og traumefokuseret kognitiv terapi virker bedst.Den traumefokuserede kognitive terapi (CPT og PE) er også mere effektiv end kognitiv terapi, som ikke har sit fokus på traumer. Umiddelbart efter behandling er der ingen markant forskel på EMDR, traumefokuseret kognitiv terapi og ikke-traumefokuseret kognitiv terapi. Efter 1-4 måneders behandling er de mere traumefokuserede terapiformer som EMDR, CPT og PE imidlertid den ikke-traumefokuserede kognitive terapi overlegen. (5)

Har man depression eller angst oveni sin PTSD vurderer Cochrane, at den traumefokuserede kognitive behandling også vil afhjælpe de problemer, når blot PTSDén behandles. Det tyder på, at depression og angst er sekundære symptomer til PTSDén. (5)

Svært at blive eksponeret for traumer

De traumefokuserede terapiformer giver imidlertid en del frafald blandt dem, der er i behandling. Årsagen er, at klienterne er mindre i stand til at tolerere behandling, hvor de bliver eksponeret for traumerne. Dette er ikke tilfældet ved kognitiv terapi, som ikke er traumefokuseret, men den virker heller ikke lige så godt i længden. (5)

Det kræver rigtig ”timing” og en tryg relation til behandleren at blive konfronteret med sine traumer i terapien. Har man store problemer med styre sine følelser på en hensigtsmæssig måde og føler sig meget utryg ved andre mennesker, kan konfrontering af traumer være direkte skadeligt. Man skal være klar til at blive konfronteret med sine traumer.I sådanne tilfælde må man først arbejde med personens regulering af sine følelser og skabe en tryg relation, før hun konfronteres med sine traumer.(6)

Er man i en situation, hvor man aktuelt udsættes for vold af andre personer, er konfrontering af traumehistorier heller ikke hensigtsmæssig, fordi årvågenhed og reaktioner kan skyldes den reelle fare. Eksponering af traumer er også forbundet med dårlig effekt ved dagligt misbrug som ex misbrug af alkohol eller benzodiazeminer. (6)

Ingen beviser for, at andre terapiformer havde nogen virkning

Der er ingen bevis for, at andre terapiformer som ex hypnoterapi, psykodynamisk terapi, støttende/personcentreret rådgivning mv. har nogen virkning.Ingen bevis for at andre terapiformer virker.Der skal dertil siges, at andre terapiformer kunne have fremstået bedre i  Cochranes vurderinger (MTV), hvis de havde været repræsenteret af et større antal studier. Der er imidlertid ikke nok studier, som kan bevise en virkning af andre terapiformer. (5)

I det følgende vil der være en beskrivelse af de behandlingsformer, som der har vist sig at reducere symptomerne på kronisk PTSD mest:

  • Kognitiv processerings terapi (CPT)
  • Forlænget eksponeringsterapi (PE), som er en kognitiv adfærdsterapi (CBT)
  • EMDR

Kognitiv processerings terapi (CPT)

Traumer får ofte folk til at kæmpe med erindringer og tanker om den traumatiske begivenhed. Du kan komme til at sidde fast i disse tanker og føle dig ude af stand til at få mening ud af traumet. Denne følelse af at være ude af stand til at få mening ud af traumet kan gøre, at du undgår at tænke på eller beskæftige dig med dine traume-minder.(2)

Kognitiv processerings terapi kan give dig færdigheder til at håndtere disse rystende tanker. Kognitiv processerings terapi hjælper dig til at forstå det du gik igennem.Det hjælper dig med at forstå, hvad du gik igennem, og hvordan traumet ændrede den måde, hvorpå du ser på verden, dig selv og andre. I kognitiv processerings terapi vil du fokusere på at undersøge og udfordre tanker om traumet. Ved at ændre dine tanker, kan du ændre den måde, hvorpå du føler. (2)

De fire hoveddele ved Kognitiv processerings terapi (CPT)

At lære om dine PTSD symptomer

Kognitiv processerings terapi begynder med undervisning om dine specifikke PTSD symptomer, og hvordan behandlingen kan hjælpe. Terapiplanen bliver gennemgået, og begrundelsen for hver del af behandlingen vil blive forklaret. Du vil have mulighed for at stille spørgsmål og få præcis at vide, hvad du skal gøre i terapien. Du vil også lære, hvorfor de lærte færdigheder kan hjælpe. (2)

At blive bevidst om tanker og følelser

Dernæst fokuserer kognitiv processerings terapi på at hjælpe dig med at blive mere bevidst om dine tanker og følelser. Når dårlige ting sker, ønsker vi at få en mening ud af, hvorfor de skete. Tænke over hvordan traumet påvirker dig her og nu.Et eksempel kunne være en veteran, der tænker for sig selv: “Jeg burde have vidst, at det ville ske.” Nogle gange går vi i stå i disse tanker. I Kognitiv processerings terapi vil du lære, hvordan du lægger mærke til disse tanker om traumet, og hvordan de får dig til at føle. Du vil så blive bedt om at træde et skridt tilbage og tænke over, hvordan dit traume påvirker dig nu. Dette vil hjælpe dig til at tænke over dit traume på en anden måde, end du gjorde før. Det kan gøres enten ved at skrive om det eller ved at tale med din psykolog om det. (2)

At lære færdigheder

Når at du er blevet mere bevidst om dine tanker og følelser, vil du lære færdigheder, der kan hjælpe dig til at stille spørgsmål ved eller udfordre dine tanker. Du vil gøre dette ved hjælp af arbejdsark. Du vil blive i stand til at bruge disse færdigheder, så du kan beslutte, hvordan du ønsker at tænke og føle om dit traume. Disse færdigheder kan også hjælpe dig med at håndtere andre problemer i din hverdag. (2)

Forstå ændringer i overbevisninger

Endeligt vil du lære om de almindelige ændringer i overbevisninger, der opstår efter at have gået gennem traumer. Bedre balance mellem de overbevisninger, du havde før og efter dit traume.Mange personer har problemer med at forstå, hvordan de skal leve i verden efter traumer. Dine overbevisninger om sikkerhed, tillid, kontrol, selvværd, andre mennesker og relationer kan ændre sig efter traumer. I Kognitiv processerings terapi vil du komme til at tale om dine overbevisninger på disse forskellige områder. Du vil lære at finde en bedre balance mellem de overbevisninger, du havde før og efter dit traume. (2)

Forlænget eksponerings terapi (PE)

PE er en type eksponeringsterapi, der hjælper dig med at mindske dine lidelser omkring traumet. Terapien hjælper dig ved, at du nærmer dig traumerelaterede tanker, følelser og situationer, som du har undgået pga den lidelse de har givet dig. Gentagen eksponering af disse tanker, følelser, og situationer hjælper med at reducere den magt de har til at give lidelse.(3)

De fire hoveddele ved Forlænget eksponerings terapi

Forlænget eksponerings terapi (PE) er en eksponering terapi, der virker for mange mennesker, der har oplevet traumer. Den har fire hoveddele:

Læring

Forlænget eksponerings terapi (PE) starter med læring om behandlingen. Du vil lære om både almindelige traumereaktioner og PTSD. Læringen giver dig mulighed for at lære mere om dine symptomer. Det hjælper dig også til at forstå målene for behandlingen. Læringen giver grundlag for de næste sessioner. (3)

Vejrtrækning

Øvelse i vejrtrækning er en færdighed, der hjælper dig med at slappe af. Når folk bliver nervøse eller bange skifter deres vejrtrækning ofte. At lære at styre din vejrtrækning kan på kort sigt hjælpe dig med af klare umiddelbar lidelse. (3)

Praksis i den virkelige verden

Du øver dig i at nærme dig situationer,som er sikre, men som du har undgået, fordi de er relateret til traumet. Et eksempel kunne være en mand, som har undgået kørsel, siden han var med i en bilulykke. Øver dig i at nærme dig situationer, du har undgået.På samme måde kan en seksuelt traumatiseret undgå at komme tæt på andre. Denne type eksponering hjælper til, at din traume-relaterede lidelse bliver mindre med tiden. Når angsten mindskes, kan du få mere kontrol over dit liv.(3)

At tale dig gennem traumet

At tale om din traumeoplevelse igen og igen med din behandler vil hjælpe dig med at få mere kontrol over dine tanker og følelser om traumet. Du vil lære, at du ikke behøver at være bange for dine minder. Det kan være svært i starten, og det kan synes mærkeligt at tænke på traumatiske ting med vilje. At tale gennem traumet hjælper dig til at forstå, hvad der skete og til at have færre negative tanker om traumet.(3)

Med hjælp fra din behandler kan du ændre, hvordan du reagerer på stressende minder. I Forlænget eksponerings terapi (PE) arbejder du med din psykolog om at nærme dig traume-relaterede situationer og minder i et behageligt tempo. Normalt starter du med ting, der er mindre foruroligende og går så hen imod ting, der er mere smertelige. En runde Forlænget eksponerings terapi indebærer oftest at møde alene med en behandler i omkring 8 til 15 sessioner. (3)

Med tiden og praksis vil du være i stand til at se, at du kan mestre stressede situationer. Målet er, at DU og ikke dine minder, kan kontrollere hvad du gør i dit liv, og hvordan du føler. Terapi hjælper dig med at få dit liv tilbage efter, at du har været gennem et traume.(3)

EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing)

Hvorfor det virker

EMDR kan ligesom andre former for terapi hjælpe dig med at ændre den måde, som du reagerer på minder om dit traume.(1)

Mens du tænker på eller taler om dine minder, vil du fokusere på andre stimuli som øjenbevægelser, håndbevægelser eller lyde.(1)

Eksperter lærer stadig mere om, hvordan EMDR virker, og der er uenighed om, hvorvidt at øjenbevægelser er en nødvendig del af behandlingen.(1)

Sådan foregår sessionerne

Traumefokus samtidig med øjenbevægelser

En typisk EMDR-session tager mellem 60 og 90 minutter. Under denne del af behandlingen sidder behandleren skråt overfor dig og tæt på dig. Behandleren vil bede dig om at bringe den del af begivenheden frem, som føles mest forstyrrende sammen med den negative selvopfattelse (selverkendelse), følelsen og hvordan denne følelse mærkes i kroppen. Ved EMDR har du fokus på fx lyde og håndbevægelser mens du taler om traumet.Du skal så holde dette for dit indre øje, medens du med øjnene følger behandlerens fingre eller anden form for bilateral stimulation (BLS), som på skift bevæges vandret mellem højre og venstre side af din krop. Ved øjenbevægelse er det øjnene der skifter fra højre til venstre ved at følge behandlerens fingre. Efter en serie på 30–50 gange (eller flere) beder behandleren dig stoppe, tage en dyb indånding og så lægge mærke til og kort men så præcist som muligt at beskrive hvilke tanker, følelser og billeder, som nu er kommet frem. Almindeligvis vil behandleren bede dig holde din opmærksomhed ved disse og derefter fortsætte med et nyt sæt øjenbevægelser eller BLS. (4)

Forandringer i tanker og følelser

Du vil komme til at fortsætte med øjenbevægelserne eller BLS, holde pause og tænke på og mærke efter flere gange i løbet af behandlingsprocessen. Almindeligvis kommer du til at opleve forandringer af billederne, følelserne og forestillingerne og/eller kropsfornemmelserne, imens processen er i gang. Nye positive tanker om dig selv.Når dine tanker, følelser og forestillinger eller kropslige fornemmelser bliver mindre forstyrrende, vil behandleren bede dig bringe din positive selverkendelse frem og anvende øjenbevægelser eller BLS til at hjælpe dig til at sammenføje dette nye positive sæt af tanker om dig selv med den oprindelige forstyrrende situation/hændelse. Hvis du føler uro eller ubehag ved afslutningen af terapisessionen vil behandleren hjælpe dig til at slappe af og forberede dig til det fortsatte arbejdet i den næste terapisession. (4)

Evaluere om det er effektivt

Du og din behandler vil sammen i løbet af de næste par terapitimer finde frem til, om behandlingen er effektiv for dig. I almindelighed er det svært at forudsige, hvor lang tid en EMDR-behandling kommer til at tage. Du kan komme til at opleve en vis lettelse i dine symptomer efter blot 1-4 gange. Alternativt kommer EMDR til at være en terapi, som du og din behandler anvender som en del af et længere terapiforløb. (4)

Kilder
  1. U. S. Department of Veterans Affairs. “Treatment of PTSD.” 14. Aug. 2015. www.ptsd.va.gov.
  2. U. S. Department of Veterans Affairs. “Cognitive Processing Therapy.” Aug. 2015. www.ptsd.va.gov.
  3. U. S. Department of Veterans Affairs. “Prolonged Exposure Therapy.” Aug. 2015. www.ptsd.va.gov.
  4. EMDR Danmark. “Hvad er EMDR?” www.emdr.dk.
  5. Jonathan, Bisson, Neil P. Roberts m.fl. The Cochrane Collaboration. “Psychological therapies for chronic post-traumatic stress disorder (PTSD) in adults. (Enhanced Article (HTML). 13. Dec 2013. S. 49-50. Cochrane Library. www.cochrane.dk
  6. Marit Hokland. Artikel: “Kan noen traumatiserte pasienter ta skade av eksponering for minner om traumer?” Psykologi – tidsskrift for norsk psykologforening. Vol 43, nummer 11, 2006. www.psykologtidsskriftet.no