Får du dårlig eller god terapi?

Billedet viser en smilende kvinde. Siden handler og god og dårlig terapi.Hvordan din terapeut eller psykolog hjælper dig med at håndtere dine traumer er af stor betydning for dig, da en dårlig en af slagsen kan holde dig nede, retraumatisere dig og fjerne din resilens (modstandskraft). Kimperley Key, som er tidligere præsident i American Counseling Association anbefaler, at du holder øje med advarselsklokker hos din behandler. Vær ikke bange for at søge en ny behandler, hvis du oplever nogle advarselsklokker. At udtrykke din bekymring og søge en ny behandler er et sundhedstegn og et tegn på grænser. Det er ikke et tegn på modstand eller tegn på, at du er knækket.

1. Dit liv udenfor dine terapi-sessioner skulle gerne blive bedre

Kan du næsten ikke vente til din næste terapi-session? Føles det som om, at dit liv er i venteposition indtil du igen snakker med din psykolog / terapeut om dine problemer? Selv om det er dejligt at have nogen at gennemgå dit liv og din smerte med, skal de ikke være solen, som du kredser rundt om. I stedet skal du begynde at se målbar forbedring i dit liv. En god behandler hjælper dig med af finde dine styrker.Du skal begynde at føle dig mere selvstændig, mere sikker og mere i stand til at håndtere pinefulde situationer. En god behandler hjælper dig med at finde dine styrker. De støtter din resilens (modstandskraft) og fokuserer på dine centrale styrker, som vil hjælpe dig med at overvinde vanskeligheder. Hvis en behandler konstant piller i dine sår og fører dig ned en ”kanin hule” med evig analyse til det punkt, hvor du har brug for et analytisk fix, så er der tegn på fare. Du kan endda lide af retraumatisering. Hvis ja, så kom væk og søge ny hjælp.

2. Dine relationer og evne til at fungere socialt skulle gerne blive bedre

Er du begyndt at afskære venner og relationer til det punkt, hvor din psykolog / terapeut er din eneste vigtige fortrolige i livet? I så fald kan der være et problem. Det kan være normalt at have et skift i relationer i løbet af behandlingen. Måske du har været hængende omkring folk, der har drænet dig, eller du har opdaget, at alle dine relationer ikke er givende. Et problem, hvis din terapeut er det eneste tilfredsstillende forhold i dit liv.I disse tilfælde er det typisk at skifte en ven eller gruppe ud. Gamle venskaber opløses og nye, sundere relationer kommer ind i dit liv. Det er et tegn på fremskridt og vækst. Men det er et alvorligt problem, hvis alle dine relationer er afsluttede, og dit forhold til din psykolog / terapeut er det eneste tilfredsstillende forhold i dit liv. At have en sund social gruppe i vores liv er en af de vigtigste ingredienser til et længere og sundere liv, så en god behandler hjælper dig med at udvikle dine sociale evner og støtte op om sunde relationer.

3. Du har penge og din økonomi er stabil

Sparer du alle dine ekstra penge op, så du kan se din psykolog / terapeut? Sund terapi bryder ikke din bankkonto. Sund terapi handler faktisk om at hjælpe dig med at træffe bedre beslutninger i dit liv, hvilket normalt kan demonstreres ved, at foretage bedre økonomiske valg. Det er uetisk af din behandler at tage din sidste skilling. I stedet burde din behandler nedregulere betalingen fra dig og/eller henvise dig til en behandling, som tager højde for din økonomi.

4. Din terapeut / rådgiver fokuserer på det positive

Et af kendetegnene ved at være resilent (modstandsdygtig) og ved kognitiv tilpasning er evnen til at se verden med glasset halvt fuldt. Der er en masse forskning, der understøtter dette. Terapi fungerer, fordi det hjælper med at justere usunde måder at se verden på (fra forældrenes og samfundsmæssige synsvinkel og fra irrationel frygt). Fremhæver terapeuten negative synspunkter – løb!Hvis en psykolog / terapeut fastholder de negative overbevisninger og måder at bearbejde information på, bliver du ikke helbredt. Du kan endda få det værre. Læg derfor mærke til, hvordan din behandler reagere på det, du fortæller ham. Hvis han konstant fremhæver det negative uden positive synspunkter, løb!

5. Latter er en del af processen

Det er rigtigt, at den bedste medicin er latter. Din psykolog /terapeut skal kunne grine med dig og hjælpe dig til at grine af dig selv. Non-stop alvor er ikke sundt og giver ubalance. Humor er et af de største aspekter ved resilens (modstandskraft) og evnen til at kommesig ovenpå traumer. Ja, du vil få alvorlige sessioner med gråd, og at udtrykke sin smerte kan være en af de største kilder til bedring. Humor og til tider latter er imidlertid lige så vigtige. Du kan drage fordel af at se efter en anden psykolog / terapeut, hvis du føler, at dine sessioner er for anspændte, stive og ikke giver mulighed for humor.

6. Terapi er ikke et ægteskab

Har du set din psykolog / terapeut længere end du har boet i dit hjem, haft et job eller været sammen med din partner? Forskning viser, at årevis af behandling ved den samme behandler kan være et problem. I disse situationer skaber behandleren et afhængighedsforhold. I henhold til American Psychological Associations etiske kodeks, er det ligefrem uetisk af behandleren at fremme afhængighed til sig.

7. Terapeuter / Rådgivere skal respektere dine grænser

Hvad er nogle af de fælles overtrædelser, som psykologer / terapeuter har lavet, som har resulteret i, at de har fået frataget deres licens til at praktisere? For det første skal en behandler aldrig deltage i nogen form for romantisk forhold med dig. De bør ikke drille eller flirte med dig på nogen måde. Hvis der er nogen som helst romantisk tiltrækning, bør de henvise dig til en anden. Desuden kan en behandler ikke deltage i et dobbelt-forhold med dig. Terapeuten må ikke drille og flirte med dig.Hvad betyder det? De kan ikke være din yoga partner og din behandler på samme tid. Hvis du er din behandlers frisør eller giver behandleren en anden form for service, kan de ikke også give dig terapi sessioner, fordi de allerede har et forhold med dig. Behandlere kan kun have envejs relationer med deres kunder. Alt andet er ikke okay. Det er heller ikke i orden at lave byttehandel for tjenester. Essensen er: Ingen udnyttelse og / eller misbrug af magt!

Vær opmærksom på din intuition. Forlad din psykolog / terapeut, hvis noget føles galt. Lad dem ikke mobbe eller manipulere dig. Psykologer / terapeuter er mennesker. Ligesom i alle erhverv, er der gode, middelmådige og forfærdelige behandlere. Hold dig væk fra de forfærdelige af dem. Det er udfordrende ved terapi, fordi du har åbnet dig op og delt dine mest sårbare dele af dig selv. Der er gode, middelmådige og forfærdelige behandlere.Du ønsker at tro, at den person, du deler det med, vil dig det godt. Ofte vil de det. Nogle gange gør de det ikke. Brug venligst denne information til at beskytte dig selv og til at fravælge de dårlige behandlere. Ligesom ved kærlighed: Hvis du har brændt fingrene, giv da ikke op. God terapi kan være den mest helbredende eliksir og kan forbedre din generelle sundhed, karriere, levetid og livskvalitet og dine forhold til andre mennesker.

 

Kilde

Kimperley Key. ”Is your therapist re-traumatizing you?” 11. April, 2011. Psychology Today. www.psychologytoday.com