Hvad er Posttraumatisk stress?

Opdateret 21. januar 2021

Har du eller en af dine nærmeste været ude for en bilulykke, haft en livstruende sygdom, været i krig, eller er blevet udsat for vold eller voldtægt, eller måske haft en anden traumatisk oplevelse? Måske har du været vidne til vold eller misbrug i din barndom. Det kan godt være for flere år siden, du oplevede det, men pludselig en dag erkender du, at dit liv er præget af pinefulde minder om begivenheden. Du har måske mareridt om natten, føler dig pludselig angst uden at forstå hvorfor, føler at du skal holde øje med alt omkring dig, eller synes at du undgår at tænke på det, der skete dengang og undgår steder og personer, der minder dig om det.

Du kan sagtens tro, at du er kommet over den traumatiske hændelse, at du bare har forandret dig lidt, for det gør mennesker, når de oplever forfærdelige ting. Det kan imidlertid godt være, at du har fået post traumatisk stress forstyrrelse (PTSD).  Er det traumatiske lige sket for dig, får du en akut reaktion på traumet. Det er helt naturligt, og varer typisk et par dage til et par måneder (1). Varer dine symptomer i længere tid, og har du måske svært ved at fungere på arbejdet eller hjemme, kan det være tegn på PTSD eller måske stress eller depression. Du har da brug for professionel hjælp. Din læge kan hjælpe dig videre og måske foreslå en psykolog.

Hvem kan udvikle PTSD?

Enhver kan udvikle PTSD i enhver alder. En række faktorer som man ikke har indflydelse på, kan øge risikoen for at få PTSD. For eksempel kan det gøre det mere sandsynligt, at man udvikler PTSD, hvis man har haft en intens eller en længerevarende traumatisk oplevelse eller er blevet skadet under oplevelsen.(7)

Mange forskellige slags traumer kan resultere i PTSD, inklusiv dem der er listet herunder:(8)

  • Seksuelt voldelige forhold. For eksempel voldtægt, seksuelt misbrug af børn, partnervold.
  • Traumatiske oplevelser blandt ens nærmeste. For eksempel en uventet død af en man elsker, livstruende sygdom hos et barn, en anden traumatisk begivenhed for en man elsker.
  • Vold mellem mennesker. For eksempel: Fysisk vold mod børn eller at være vidne til vold mellem mennesker, fysisk overfald eller at blive truet af vold.
  • Eksponeret for organiseret vold. For eksempel flygtninge, kidnappet, civil i en krigszone.
  • Deltagelse i organiseret vold. For eksempel udsat for kamphandlinger, vidne til død/alvorlig skade eller opdage døde kroppe, forårsage død eller seriøs skade ved et uheld eller med vilje.
  • Andre livstruende traumatiske begivenheder. For eksempel livstruende kollision med motorkøretøjer, naturkatastrofe, giftig kemisk eksponering.

PTSD påvirker personer forskelligt

Afhængig af dine symptomer og sværhedsgraden af symptomerne kan PTSD påvirke dit arbejdsliv og/eller familieliv i forskellig grad. Nogen har et mildt funktionstab og kan bliver helbredt i et kortere behandlingsforløb, mens andre har et seriøst funktionstab og hverken kan arbejde eller begå sig i sociale situationer.(6)

Hvad er symptomerne på PTSD?

For det meste starter PTSD symptomer kort efter den traumatiske begivenhed, men de kan også vise sig flere måneder eller flere år efter. De kan også komme og gå over mange år. Hvis symptomerne varer i adskillige uger, giver dig stor lidelse, eller forstyrrer dit arbejds- eller hjemmeliv, kan du have PTSD. (7)

Der er tre typer PTSD-symptomer, men de er ikke præcis de samme for alle. Hver person oplever symptomer på deres måde. (7)

  1. Genopleve begivenheden (også kaldet genoplevelses symptomer).

Minder om den traumatiske begivenhed kan komme på alle tidspunkter. Du føler måske den samme frygt eller rædsel, som du gjorde, da begivenheden fandt sted. For eksempel: (7)

    • Du har muligvis mareridt.
    • Du føler måske, at du går gennem begivenheden igen. Dette er kaldet flashback.
    • Du ser, hører eller lugter måske noget, som får dig til at genopleve begivenheden. Dette kaldes triggere. Nyheder, at se en ulykke, at høre en alarm eller lugte en bestemt aftershave er eksempler på triggere.
  1. Undgå situationer, som minder dig om begivenheden.

Du forsøger måske at undgå situationer eller mennesker, som trigger minder om den traumatiske begivenhed. Måske undgår du ligefrem at tænke på eller tale om begivenheden. For eksempel: (7)

    • Du undgår måske menneskemængder, fordi de føles farlige.
    • Du undgår måske at køre bil, hvis du var i en ulykke eller din militære konvoj blev bombet.
    • Du undgår måske at være alene med mænd, hvis du blev voldtaget.
    • Du sørger måske for, at du har travlt eller undgår at søge hjælp, fordi det hjælper dig med at undgå at tænke på og tale om begivenheden.
  1. Føler sig vagtsom (også kaldet hyperarousal).

Du føler dig måske nervøs, eller altid på vagt og holder øje med farer. Du bliver måske pludselig vred eller irritabel. Dette er kendt som hyperarousal. For eksempel: (7)

    • Du kan have svært ved at sove.
    • Du kan have problemer med at koncentrere dig.
    • Du bliver forskrækket af høj støj eller overraskelser.
    • Du ønsker måske at have din ryg mod en mur, når du er på restaurant eller el i et venterum.

De fleste traumeoverlevere har en overflod af symptomer, som strækker sig udover de velkendte symptomer, som karakteriserer PTSD. Nogle forfattere indenfor traume-området har foreslået, at det væld af symptomer, som kan komme ved traumeoverlevere, ikke omfatter tillægsdiagnoser, men i stedet for reflekterer et bredt udsnit af komplekse kropslige, kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige effekter af psykologiske traumer.(11)

Screening for PTSD

Screeningen er udviklet til brug indenfor sundhedsvæsnet, og den bliver brugt af U. S. Department of Veterans Affairs til screening af veteraner. (9)

Har du nogensinde i dit liv haft en oplevelse, som var så skræmmende, forfærdelig eller sindsoprivende, at du i den sidste måned: (9)

  • Har haft mareridt om det eller tænkt over det, når du ikke ønskede det?
  • Har virkelig forsøgt ikke at tænke på det, eller gjort rigtig meget for at undgå situationer, der mindede om det?
  • Har været konstant på vagt, vagtsom, eller nemt blevet forskrækket?
  • Følt dig følelsesløs eller distanceret fra andre, aktiviteter eller dine omgivelser?
  • Følt dig skyldig eller ude af stand til at stoppe med at give dig selv eller andre skylden for begivenheden eller nogen af de problemer som begivenheden har medført.

Hvis du kan sig ”Ja” til tre af punkterne, skulle du tage at besøge din læge for at få en vurdering. Hvis traumerne stadig forstyrrer dig, kan behandling hjælpe uanset om du har PTSD eller ej. (9)

Hvilket diagnosesystem bruger din psykiater?

Psykiatere og specialpsykologer bruger diagnose systemet ICD fra World Health Organization. ICD-10 er gældende til januar 2022, hvorefter ICD-11 officielt skal være i brug i hele verden.(10) Det nye diagnosesystem ICD-11 kom i 2018 og skal oversættes til en dansk version, og der vil stadig kunne fremkomme ændringer i diagnosen.(5) Nogen psykiatere bruger ICD-10, når de skal diagnosticere PTSD, mens andre bruger ICD-11.

Hvis du gerne vil se, hvordan diagnosen “F43.1 Posttraumatisk stress forstyrrelse” er i ICD-10, kan du se her. Nederst på siden vil diagnosen “6B40 Post traumatisk stress forstyrrelse” fra ICD-11 blive beskrevet.

Forskellen på diagnoserne “43.1 Posttraumatisk stress forstyrrelse” og “6B40 Posttraumatisk stress forstyrrelse”

Hvor ICD-10 beskriver en lang række symptomer, der er typiske ved PTSD, så præciserer ICD-11 tre hovedpunkter, som man alle skal opfylde for at få diagnosen PTSD. Det drejer sig om genoplevelse af ens traumer, undgåelse af det der minder om ens traumer samt en vedvarende opfattelse af, at man er truet. Disse symptomer betegnes også som typiske i ICD-10.(2)(6)

I ICD-11 er der præciseret, hvordan genoplevelse opleves ud over, at det kan være i form af flashbacks, levende påtrængende minder eller mareridt. Det opleves ved, at forskellige sensoriske triggere gør, at man genoplever sit/sine traumer og gerne oplever stærke eller overvældende følelser eller fysiske fornemmelser. Af sensoriske triggere kan nævnes lugte, smage, lyde, berøringer, kropslige fornemmelser eller noget, man ser.(2)(6)

I ICD-10 er der nævnt, at man typisk lider af personlighedsforandringer som, at man er afvisende og distancerende overfor andre mennesker, og at man kan mangle evne til at føle glæde eller lyst, føle sig følelsesløs eller er følelsesmæssig sløv. I ICD-11 hører de symptomer under diagnosen Kompleks PTSD. Et af symptomerne i Kompleks PTSD er ”vedvarende og alvorlige problemer med affektregulering” – en manglende evne til at regulere sine følelser. Et andet symptom er ”vanskeligheder ved at bevare relationer og at føle sig tæt på andre mennesker”.(2)(6)

I ICD-10 står der, at PTSD udløses fra få uger til måneder efter man har været udsat for traumer. I ICD-11 er der ikke nævnt nogen tidshorisont.(2)(6)

Beskrivelse af diagnosen 6B40 Posttraumatisk stress forstyrrelse

Vær opmærksom på, at der stadig kan blive foretaget ændringer i diagnosekriterierne, og at der endnu ikke er en officiel dansk oversættelse af diagnosen.

Posttraumatisk stress forstyrrelse er en diagnose under “Forstyrrelser specielt associeret med stress”.(2)

Posttraumatisk stress forstyrrelse (PTSD) kan udvikle sig efter at være eksponeret for en ekstremt truende eller rædselsvækkende begivenhed eller serie af begivenheder. Den er karakteriseret ved alle af følgende:(2)

  1. Genoplevelse af den traumatiske begivenhed eller begivenheder i nutiden i form af levende påtrængende minder, flashbacks eller mareridt. Genoplevelse kan forekomme via en eller adskillige sensoriske modaliteter og er typisk efterfulgt af stærke eller overvældende emotioner, i særdeleshed frygt eller rædsel, og stærke fysiske fornemmelser.
  2. Undgåelse af tanker og minder om begivenheden eller begivenhederne, eller undgåelse af aktiviteter, situationer, eller personer reminiscens af (som minder om) begivenheden eller begivenhederne.
  3. Vedvarende opfattelser af øget aktuel trussel, for eksempel som vist ved overvagtsomhed (hypervigilance) eller en forøget pludselig reaktion på stimuli så som uventet støj.

Symptomerne skal mindst vare i adskillige uger og give signifikant forringelse i personlige, familiemæssige, sociale, uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige eller andre vigtige funktionsområder.(2)

Traumatiske neuroser kan være en del af diagnosen. Akut stress reaktion (QE84) eller Kompleks post traumatisk stress forstyrrelse (6B41) er IKKE en del af diagnosen.(2)

 

Kilder
  1. HELPGUIDE.ORG.”Emotional and psychological Trauma.”www.helpguide.org.
  2. World Health Organization. “ICD-11 for Mortality an Morbidity Statistics (Version: 09/2020). www.icd.who.int.
  3. U. S. Department of Veterans Affairs. “Symptoms of PTSD.” www.ptsd.va.gov. 13. aug. 2015.
  4. Sundhedsdatastyrelsen. “ICD-11”. sundhedsstyrelsen.dk. 31. jan. 2020.
  5. Sundhedsdatastyrelsen. “Dansk migrering fra ICD-10 til ICD-11 – foranalyse.” Version 0.061. 28. nov. 2019. Side 46.
  6. World Health Organization. “ICD-10 Version 2019. icd.who.int.
  7. S. Department og Veterans Affairs. National Center for PTSD. “PTSD basics.” 8. Juni 2020. www.ptsd.va.gov
  8. Jitender Sareen. ”Posttraumatic stress disorder in adults: Epidemiology, pathophysiology, clinical manifestations, course, assessment and diagnosis.” 3. december 2020. UpToDate.com
  9. National Center for PTSD. ”Understanding PTSD and PTSD Treatment.” Maj 2019. www.ptsd.va.gov.
  10. Sundhedsdatastyrelsen. “ICD-11”. sundhedsstyrelsen.dk. 31. jan. 2020.
  11. Hart, Onna van der, Nijenhuis, E. R. S. “The haunted self: structurral dissociation and the treatment af chronic traumatizization.” Side 89. 2006. W. W. Norton & Company Inc.