Hvad er Posttraumatisk stress?

Billedet viser redningsfolk, der rydder op efter en bilulykke. Afsnittet handler om posttraumatisk stress.
Har du eller en af dine nærmeste været ude for en bilulykke, haft en livstruende sygdom, været i krig, eller er blevet udsat for vold eller voldtægt? Eller måske haft en anden traumatisk oplevelse? Måske har du været vidne til vold eller misbrug i din barndom. Det kan godt være for flere år siden, du oplevede det, men pludselig en dag erkender du, at dit liv er præget af pinefulde minder om begivenheden.PTSD kan godt komme efter flere år.Du har måske svært ved at sove om natten, føler dig pludselig angst uden at forstå hvorfor, føler at du skal holde øje med alt omkring dig, eller synes at du undgår at tænke på det, der skete dengang og undgår steder og personer, der minder dig om det.

Du kan sagtens tro, at du er kommet over den traumatiske hændelse, at du bare har forandret dig lidt, for det gør mennesker, når de oplever forfærdelige ting. Det kan imidlertid godt være, at du har fået posttraumatisk stress (PTSD).  Er det traumatiske lige sket for dig, får du en akut reaktion på traumet.Varer dine symptomer i flere måneder har du måske PTSD.Det er helt natuligt, og varer typisk et par dage til et par måneder (1). Varer dine symptomer i længere tid, og har du måske svært ved at fungere på arbejdet eller hjemme, kan det være tegn på PTSD eller måske stress eller depression. Du har da brug for professionel hjælp. Din læge kan hjælpe dig videre og måske foreslå en psykolog.

PTSD påvirker personer forskelligt

Afhængig af dine symptomer og sværhedsgraden af symptomerne kan PTSD påvirke dit arbejdsliv og/eller familieliv i forskellig grad. Har du fået din PTSD grundet en blodprop og en efterfølgende fejlbehandling på et sygehus, har du måske angst for sygehuse og læger, stoler ikke på læger, bliver bange når du får hovedpine og bliver ked af det, når du læser om syge mennesker.Ikke sikkert at dine symptomer påvirker dit liv væsentligt. Du kan føle dig træt, have svært ved at sove og koncentrere dig og er meget på vagt. Du genoplever også dine traumer, når du er på et sygehus eller sammen med læger, men da det ikke sker så ofte, falder det dig ikke ind, at dine symptomer kan skyldes PTSD.

Du kan også have fået din PTSD på din arbejdsplads. Du har måske haft en chef, der chikanerede dig psykisk og seksuelt, og hvor kollegaerne lod som ingenting. Sådanne oplevelser kan udvikle en PTSD, som er meget forbundet med det at være på en arbejdsplads. PTSD kan gøre det umuligt at arbejde.Du får måske en pludselig angst eller vrede, når du er sammen med kollegaer eller chefer, og kan ikke foredrage den slags arbejde, som du tidligere var meget engageret i. Disse symptomer gøre det selvsagt meget svært at være på en arbejdsplads.

Hvad er symptomerne på Posttraumatisk stress?

Der er fire typer symptomer ved posttraumatisk stress:

Genoplevelses symptomer

Minder om den traumatiske begivenhed kan komme tilbage på alle tidspunkter. Du kan føle den samme frygt og rædsel, som du gjorde da begivenheden fandt sted. Fx:(3)

  1. Du har måske mareridt.
  2. Du føler måske, at du gennemlever begivenheden igen. Dette kaldes flashbacks.
  3. Du ser, hører eller lugter måske noget, der gør, at du gennemlever begivenheden igen. Dette kaldes triggere. Nyheder, se en ulykke eller høre et skrig er eksempler på triggere.

Undgår situationer, der minder dig om begivenheden

Du prøver måske at undgå situationer eller mennesker, som trigger minder om den traumatiske begivenhed. Du vil måske endda undgå at tale om eller tænke på begivenheden. Fx:(3)

  1. Måske undgår du menneskemængder, fordi de føles farlige.
  2. Måske undgår du at køre bil, hvis du var i en bilulykke.
  3. Hvis du blev udsat for vold, undgår du måske at se voldelige film.
  4. Du holder dig måske travlt beskæftiget eller undgår at søge hjælp, fordi det holder dig væk fra at tænke om begivenheden.

Negative ændringer i overbevisninger og følelser

Måden hvorpå du tænker om dig selv og andre ændrer sig på grund af traumet. Dette symptom har mange aspekter blandt andet disse:(3)

  1. Måske har du ikke positive eller kærlige følelser overfor andre mennesker, og holder dig væk fra forhold.
  2. Du glemmer måske dele af den traumatiske begivenhed eller er ikke i stand til at tale om dem.
  3. Måske synes du, at verden er et komplet farligt sted, og at du ikke kan stole på nogen.

Føler dig hyper vagtsom (hyperarousal)

Du kan være nervøs, eller altid opmærksom og på udkig efter farer. Måske bliver du pludselig vred eller irritabel. Dette er kendt som hyperarousal. Fx:(3)

  1. Du kan have svært ved at sove.
  2. Du kan have svært ved at koncentrere dig.
  3. Du bliver måske forskrækket over en høj lyd eller en overraskelse.
  4. Du ønsker måske at have din ryg mod en mur i en restaurant eller i et venteværelse.

Diagnosen Posttraumatisk stress forstyrrelse

Hvis du stadig overvejer om du kan have fået PTSD, kan du tage en screening, som kan give dig et fingerpeg, om det kan være PTSD, du fejler. Det kan også være noget andet som ex stress eller depression. Det vil din læge kunne hjælpe dig med at få afklaret. Har du PTSD skal du opfylde de diagnostiske kriterier for PTSD.

Psykiatere og specialpsykologer bruger diagnosesystemet ICD-10 til at diagnosticere PTSD efter. PTSD-diagnosen hedder i fagsprog  ”F43.1 Posttraumatisk stress forstyrrelse”. For at få denne diagnose skal du opfylde følgende kriterier: (2)

A. Været udsat for en stressende begivenhed eller situation (enten kort- eller langvarig) af exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur, som kan forårsage generel lidelse ved næsten alle.

B. Vedvarende minder eller “genoplevelse” af det stressende ved indgribende flashbacks, levende minder, tilbagevendende drømme, eller ved at opleve lidelse, når man udsættes for forhold, der ligner eller er forbundet med det stressende.En traumatisk begivenhed, der kan forårsage lidelse ved næsten alle.

C. Faktisk eller foretrukken undgåelse af omstændigheder, der ligner eller er forbundet med det stressende (som ikke var til stede før eksponeret for det stressende).

D. enten (1) eller (2):

  1. Manglende evne til at huske, enten helt eller delvist, nogle vigtige aspekter af perioden, hvor man blev udsat for det stressende.
  2. Vedvarende symptomer på øget psykologisk følsomhed og arousal (som ikke var til stede før udsættelse for det stressende), vist ved to af følgende:

a) svært ved at falde eller opholde sig i søvn.

b) irritabilitet eller udbrud af vrede.

c) svært ved at koncentrere sig.

d) hyper-vagtsomhed.

e) overdrevet pludselig reaktion.

E. Kriterierne B, C og D forekom alle indenfor seks måneder efter den stressende begivenhed, eller ved slutningen af ​​en periode med stress. (For nogle er reaktionen forsinket med mere end 6 måneder. Dette skal specificeres separat.).

Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse

Posttraumatisk stress forstyrrelse kan godt være en forløber til diagnosen F.62.0 Vedvarende personlighedsændring efter katastrofeoplevelse. Symptomerne på de to diagnoser kan overlappe og personlighedsændringen kan være et kronisk resultat af en posttraumatisk stressforstyrrelse.Vedvarende personlighedsændring kan være et kronisk resultat af PTSD.Imidlertid bør det ikke antages, at der er en vedvarende personlighedsændring i sådanne tilfælde med mindre, at der i tillæg til mindst to år med posttraumatisk stress forstyrrelse, har været yderligere 2 år, hvor kriterierne for diagnosen ”Vedvarende Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse”, har været opfyldt.

 

Kilder
  1. HELPGUIDE.ORG.”Emotional and psychological Trauma.”www.helpguide.org.
  2. World Health Organization. “The ICD-10 Classification of Mental and Behavioural Disorders. Diagnostic criteria for research.” 1993. www.who.int/classifications/icd/en/GRNBOOK.pdf
  3. U. S. Department of Veterans Affairs. “Symptoms of PTSD.” www.ptsd.va.gov. 13. aug. 2015.