Hvordan mindsker man retraumatisering?

Billedet viser en sørgende kvinde foran en gravsten. Siden handler om hvordan man undgår retraumatisering.

Retraumatisering giver en mærkbar forøgning eller forværring af posttraumatiske reaktioner. Det er ikke altid indlysende, hvad det er der retraumatiserer en PTSD-ramt. Det er dog muligt at mindske, hvor meget PTSD-ramte bliver retraumatiseret. Det kan du gøre ved at udvise empati og tålmodighed, og ved at være hjælpsom og tydelig i din kommunikation.

Hvad er retraumatisering?

Encyclopedia of trauma bliver retraumatisering defineret således:

Retraumatisering beskriver den proces, der sker når traumatisk lidelse bliver genaktiveret hos personer, som tidligere har oplevet en traumatisk, livstruende begivenhed.(5)

Mærkbar forøgning eller forværring af posttraumatiske reaktioner

Ved denne definition refererer retraumatisering til en mærkbar forøgning eller forværring af posttraumatisk reaktioner, som sker som reaktion på en stressor, der ikke nødvendigvis er traumatisk i sig selv. Personen kan opleve posttraumatiske symptomer, depressive symptomer, fysiske klager, sorgreaktioner og/eller generel angst. Sådanne reaktioner kan komme ved minder om det tidligere traume, minder om tab som er sket pga. traumet, modgang og/eller oplevelse af et efterfølgende traume. Det kan ex være et voldtægtsoffer, der har negative oplevelser med en underlivsundersøgelse, eller en tidligere soldat, som har en søn, som også bliver hvervet til militær tjeneste. (5)

Retraumatisering behøver ikke at være indlysende

Retraumatisering kan være indlysende – eller ikke indlysende. Der er ex indlysende, at en oplevelse af, at ens barn er i fare kopierer en oprindelig traumehistorie, hvor en datter døde. Retraumatisering kan være ikke så indlysende. Ligesom hvis du lukker døren til dit kontor, for at beskytte en klients privatliv, mens hun bliver trigget af den lukkede dør, fordi en lærer har lukket døren bag sig, før han misbrugte hende. (4)

Personer, som er årsag til en retraumatisering er ofte ikke klar over, at deres adfærd eller situationen kopierer noget ved den traumatiseredes originale traume. I et system, hvor personalet har begrænset viden om traumer, og hvordan traumer skader personer og mangler viden om deres klienters traumehistorie, er det vanskeligt at være sensitiv overfor de måder, hvorpå klienter kan blive trigget og retraumatiseret. (4)

Er det flashbacks eller retraumatisering?

Selvom der umiddelbart ikke er nogen formel definition af, hvad flashbacks er, menes der ofte at de involverer en intens sanselig og emotionel genoplevelse af den traumatiske begivenhed. (6, 7) Ligesom flashbacks, giver retraumatisering en intens genaktivering af den traumatiske begivenhed. Men hvor flashbacks kan påvirke psyken i mildere eller svær grad, skal der en mærkbar forøgning eller forværring af posttraumatiske reaktioner til, før et flashback kan være en retraumatisering. (5)

Hvordan føles det at blive retraumatiseret?

De følelser, der var til stede under det oprindelige traume kommer til udtryk under en retraumatisering. Det er ALTID smertefuldt og forværrer ofte de symptomer, som den traumatiserede har. Der er fx højere grader af selvskade, mareridt, flashbacks, mindre villighed til at engagere sig i behandling, flere tilfælde af psykotiske symptomer og større risiko for kronisk symptomer som følge af retraumatisering. (4)

Hvordan systemet kan retraumatisere en PTSD-ramt

Nogle af de personer som søger hjælp ved kommunen, arbejdsskadestyrelsen, psykiatrien mv. ender op med at blive retraumatiseret af de mennesker, som er ansat til at hjælpe dem. Vanskeligheder ved at få hensigtsmæssig hjælp skaber sine egne traumer.

Jeg er flere gange blevet retraumatiseret af læger, psykiatere og socialrådgivere mv. Folk som var ansat til at hjælpe mig. Her kan du se nogle eksempler på, hvordan jeg kunne blive retraumatiseret, fordi jeg havde oplevet de traumer, som jeg havde.

Min traumehistorie Jeg blev retraumatiseret i systemet
Flere læger og jordmødre lavede grove fejlvurderinger, som resulterede i min søns død, og at jeg var tæt på at dø af en hjerneblødning. Socialrådgiver igangsatte initiativer, som forværrede mit helbred.
Jeg blev nød til at arbejde under meget psykisk belastende arbejdsforhold, hvis jeg ikke ville miste min indtægt. Jeg blev nødt til at deltage i psykisk belastende jobafklaringsforløb, for at blive jobafklaret og ikke miste mine sygedagpenge.
Jeg blev gang på gang udsat for forhørslignende metoder af min leder og en kollega, hvor jeg blev udspurgt i detaljer, nedgjort og kritiseret. Jeg skulle gang på gang fortælle om min traumehistorie, og hvordan jeg havde det, til skiftende sagsbehandlere, læge, psykiatere og psykologer.
Jeg havde en chef der var meget uklar omkring hans forventninger til mig. Han nedgjorde og kritiserede mit arbejde uanset, hvor godt jeg gjorde det. Det var uklart, hvad der skulle til for at gennemføre en arbejdsprøvning. Jeg turde derfor ikke sygemelde mig, selvom jeg var overbelastet.
Direktør var venlig og imødekommende for pludselig en dag at udsætte mig for seksuel chikane. En leder støttede mig under sagen, men blev pludselig min modstander, da direktøren blev på arbejdspladsen. Jeg mistede mit job og derved min indtægt. Socialrådgiver var behagelig og venlig. Pludselig en dag sagde hun uventet, at jeg røg ud af dagpengesystemet, og derved mistede mit indtægtsgrundlag.
Jeg blev fejldiagnostiseret af to vagtlæger, så jeg var meget tæt på at dø af en hjerneblødning.
En overlæge fejlvurderede operationsudstyr inden min operation, hvilket førte til min søns død.
Jeg blev fejldiagnostiseret ved psykiater, som kommunen havde valgt. Jeg kunne klage, men psykiaterens papirer var stadig en del af sagen og kommunens vurdering.
De to arbejdspladser, hvor jeg blev udsat for hhv. psykisk vold og seksuel chikane, anerkendte ledelsen ikke, hvor ødelæggende deres ledere var for medarbejderne. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte ikke min arbejdsskade.

Hvordan mindsker man retraumatisering af PTSD-ramte?

Her er beskrevet hvordan empati, hjælpsomhed, tydelig kommunikation kan hjælpe PTSD-ramte og mindske tilfælde af retraumatisering:

Udvis empati og tålmodighed

Sæt dig ind i, hvordan det er at have personens problemer

Afklaring af jobevne og forbedringer i psykisk helbred sker ofte langsomt. Personer der er traumatiseret kan have brug for længere tid til at nå målene. Jo flere problemer, som hun slås med, jo mere kompleks vil en heling være. (2)

Kniber det med at være tålmodig omkring en PTSD-ramtes fremskridt, kan det hjælpe at overveje på hvilken måde denne persons liv er anderledes end dit eget liv:

  • Hun kan måske ikke koncentrere sig, huske så godt eller har svært ved at udføre selv simple opgaver pga. PTSD, depression, alkoholmisbrug mv.
  • Hun kan have bivirkninger af medicin, som gør hende usammenhængende, træt, fraværende mv.
  • Hun har måske mareridt og søvnforstyrrelser, der gør hende træt om dagen og ude af stand til at koncentrere sig om selv det mindste.Der kan være stor forskel på dit og den PTSD-ramtes liv.
  • Hun kan måske ikke styre sine følelser pga. PTSD og bliver derfor vred, angst, stresset eller ked af det over ganske små stimuli.
  • Hun har måske ingen bil og næsten ingen penge.
  • Hun har måske traumer fra en arbejdsplads, som gør at chefer, arbejdspladser, kollegaer, arbejdsområder giver hende intens angst og ubehag.
  • Hun er måske frygtelig bange for andre mennesker, fordi de tidligere har traumatiseret hende voldsomt.
  • Hun har måske ingen tillid til, at du og andre mennesker vil hende det godt, fordi hun er blevet misbrugt, banket eller mobbet af dem, dem der skulle have beskyttet og hjulpet hende.
  • Hun er måske blevet tortureret og forfulgt af myndighedspersoner og læger og har derfor ingen tillid til sagsbehandlere, læger og politi.

Undlad at bruge dømmende etiketter

Dem der har PTSD har mange etiketter på sig både blandt politikere, men også i det system, som er der for at hjælpe dem: ”Dem på overførselsindkomst”, ”førtidspensionister”, ”kontanthjælpsmodtagere”, ”hjemløse” og ”alkoholikere”.Husk at det er et menneske ligesom dig, der sidder overfor dig.Og at de ikke vil bidrage til samfundet og er sarte fordi, de ikke kan klare lidt modgang. De bliver stemplet og dehumaniseret og bliver defineret ud fra disse etiketter i stedet for som mennesker. Dette kan i mange tilfælde være en kopiering af den dehumanisering, som de blev udsat for af en gerningsmand under deres traumer. Ex. seksuel misbrug, mobning, psykisk og/eller fysisk vold. (2)

Vær opmærksom på ufølsomme spørgsmål

Der kan være krav om, at en socialrådgiver skal afklare en masse spørgsmål, som kan virke unødvendige og endda ufølsomme for en traumatiseret i krise. Husk dette og hav empati for de følelser, som personen har om processen. (2)

Undgå fordømmende holdninger

Folk vælger ikke selv at blive misbrugt, udsat for vold eller andre traumatiske begivenheder. Tro på, at vold i hjemmet, seksuel vold, stofmisbrugsproblemer og psykiske helbredsproblemer er traumatiske og smertefulde.Tro på, at den traumatiserede gør sit bedste for dem selv og deres familie.Tro på, at de traumatiserede gør det bedste, de kan for at overleve. At de gør det bedste de kan og ønsker, hvad der er bedst for dem selv og deres familie. (2)

Undgå at umyndiggøre personen

Medtag personen i beslutninger og tiltag, der vedrører hende og hendes børn. (2) Hun vil da lettere få ejerskab over beslutninger og være mere villig til at samarbejde.

Hold dig indenfor dit kompetenceområde

Psykiatere, læger, psykologer og socialrådgivere har hver deres teori om, hvad der skal til for, at en PTSD-ramt kan få det bedre psykisk og fysisk. Hver er ekspert indenfor deres område, men hver især kan de være med til at gøre en PTSD-ramt forvirret og vred, hvis de forskellige grupper ikke formår at arbejde sammen, så den PTSD-ramte kan få det bedre. (2)

Faggrupperne har forskellige dagsordner, hvilket afspejler de behandlingsforslag, de kommer med.Pres og trusler på økonomi får hende længere væk fra arbejdsmarkedet.Psykologer og psykiatere, som er en del af systemet, kan være underlagt nogle sparekrav, så der ikke er ressourcer til den bedst mulige behandling, så de bliver nød til at give mindre effektiv behandling eller pakkeforløb af begrænset varighed. Socialrådgivere er underlagt en stram lovgivning på det sociale og det arbejdsmæssige område og er samtidig underlagt budgetkrav fra deres ledere. De har derfor en interesse i at holde udgifterne nede ved fx at vælge de nemme (og billige) løsninger og presse sygemeldte ud på arbejdsmarkedet.

Det ville afgjort være i den PTSD-ramtes interesse at få den hjælp hun har brug for, så hun kan få en god livskvalitet og komme tilbage til arbejdsmarkedet. Det er også i det offentliges interesse. Får en PTSD-ramt en behandling, som hjælper på hendes traumer, vil hun i de fleste tilfælde kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet.Den rigtige behandling får mange PTSD-ramte tilbage på arbejdsmarkedet.Bruges der derimod pres, trussel på økonomi, aktiviteter blot for ”at holde hende i gang”, ignorering af anbefalinger fra læger, psykologer og psykiatere, så placeres hun i en situation, hvor hun er truet på sin sikkerhed og sit psykiske helbred, selvværd og indtægtsgrundlag. Som PTSD-ramt er hun i forvejen ramt på disse områder. Hun er i konstant overlevelsestilstand pga. traumer. Får hun ikke fred, ro og værdig behandling, vil hendes helbred derfor forværres, og kan i sidste ende gøre hende uarbejdsdygtig.

Vær klar og tydelig i din kommunikation

Fortæl hvad der præcis forventes af hende

Hvis der er nogen sanktion eller konsekvens af at gøre noget eller at undlade at gøre noget, så vær tydelig om, at det er en regel, et krav, en politik. Der findes ikke noget mere frustrerende end at blive straffet for noget, man ikke vidste, var en regel.(2)Vær tydelig om der er regler eller krav.Fx hvis personen ikke får at vide, hvilke krav der er til, at hendes arbejdsprøvning bliver godkendt og derfor overtræder dem, så den sygemeldte skal have endnu arbejdsprøvning. Eller at personen ikke oplyses om deres konkrete muligheder for at få forlænget deres sygedagpengeperiode, og derved mister personlig indtægt.

Forklar grænserne for din fortrolighed

Forklar grænserne for din fortrolighed, før hun fortæller meget personlige ting, da dette kan have indflydelse på, hvad den traumatiserede føler sig tryg med at dele med dig. Fx truende skade for et barn, troværdige trusler på at skade sig selv eller andre. (2)

Sig hvad du konkret har brug for at vide

Før du beder en traumatiseret om at fortælle sin historie eller spørger om meget personlige spørgsmål, fortæl da, hvilke oplysninger du konkret har brug for, og hvorfor du har brug for dem. Berolig hende endvidere med, at hun kan holde pause eller stoppe helt med at fortælle, når hun har brug for det. (2)

Hav en tydelig dagsorden

Mange traumatiserede har problemer med at have tillid til andre mennesker, fordi de har en traumehistorie, hvor de er blevet svigtet af dem, der skulle drage omsorg for dem. Uvisheden over, hvad der kommer til at ske på et møde, og hvordan det den PTSD-ramte siger og gør bliver tolket af en sagsbehandler, kan gøre den PTSD-ramte meget angst og utryg. Dagsordner og referater kan afhjælpe dette.

Undgå at personen skal udlevere sig selv i detaljer

Mange traumatiserede oplever det som ekstremt pinefuldt at skulle fortælle deres traumehistorie igen og igen til skiftende socialrådgivere, til lægen, til psykiatere og til psykologer. (2)Traumatiserede skal være under trygge forhold, når de fortæller detaljer af deres historie.Der er en udbredt opfattelse af, at folk med PTSD har godt af at genfortælle deres traumehistorie. Dette er imidlertid kun tilfældet under trygge forhold, når personen er klar til det, med en person de har tillid til og som har kompetencen til at følge op på de følelser, som en genfortælling kan vække (3). Er disse forhold ikke til stede, kan en genfortælling give flashbacks eller retraumatisere personen.

Forvent ikke at du kan se, hvordan personen har det

Spørg hvordan personen har det. Forvent ikke at du kan se det på hende. PTSD er en usynlig sygdom. At personen smiler, er venlig, samarbejdsvillig og velklædt, viser ikke at personen har det godt, at hun kan arbejde eller har det bedre end sidst. Det viser kun, at hun er imødekommende, gerne vil samarbejde med dig og har gjort en ekstra indsats for at give et godt indtryk.

Modsat viser stor vrede og vagtsomhed ikke, at personen ikke vil samarbejde med dig. At være vagtsom og reagere som om hun bliver truet på livet, er en måde hvorpå nogen har PTSD.Smiler en PTSD-ramt og er velklædt betyder det ikke, at hun har det godt.Hun kan opleve en pludselig vrede, som hun ikke er i stand til at styre, som reaktion på, at hun føler sig truet af dig eller situationen. Vrede er den måde, som hun beskytter sig selv på. Når hun føler sig tryg og respekteret, er hun således rolig.

Vær hjælpsom

Hjælp personen med at passe på sig selv

PTSD-ramte kan have svært ved at mærke deres grænser for, hvad de kan holde til, hvis de i traumesituationer har oplevet, at andre mennesker har ydet psykisk, fysisk vold eller seksuel vold mod dem.  De har vænnet sig til at leve med frygt og ubehag i kroppen og ser ikke mere symptomerne som advarsel om, at de er i en skadelig situation (1). Hvis jobkonsulenten i en arbejdsprøvning presser en sådan person hurtigt op i timer, kan personen blive yderligere traumatiseret, og hendes helbred forværret, og hun opdager det måske slet ikke selv.

Hjælp personen med at få hjælp

Det kan være meget belastende som PTSD-ramt at skulle finde ud af, hvor hun kan få hjælp, og at sætte sig ind i sine rettigheder og pligter. Hun har måske ikke koncentrationen, overblikket og energien dertil.Hjælp den PTSD-ramte med at finde rundt i systemet.Hvis hun så bliver sendt videre i systemet gang på gang uden at få den hjælp, hun har brug for, eller gang på gang får nye sagsbehandlere, får hun nemt følelsen af, at alle sammen er ligeglade med hende, hvilket skaber sin egen stress.

Hvis du ikke har den nødvendige viden og beføjelser til at besvare spørgsmål eller yde den hjælp som den PTSD-ramte beder om, så forklar det til personen. Gør det klart for personen, at du gerne vil hjælpe hende med at finde ud af, hvem der kan yde den nødvendige hjælp og er glade for at udforske mulighederne for dem. (2)

Vurder om regler forværrer personens helbred

Når en traumatiseret er sygemeldt og en del af det kommunale system, er der mange krav og love om, hvordan den sygemeldte og socialrådgiveren skal forholde sig. Socialrådgivere kan i den sammenhæng spørge sig selv, hvor mange af disse regler, der virkelig er nødvendige, og om en vis fleksibilitet kan gøre et samarbejde med den traumatiserede mere glidende og respektfuldt (2).Fleksibilitet omkring regler kan gøre et samarbejde mere respektfuldt.Ex at en sygemeldt ikke må tage på ferie. Eller at en sygemeldt med svær PTSD personligt skal møde på jobcenteret med en vis hyppighed, selvom personen får angst og bliver retraumatiseret herved. Måske kan e-mails bruges i stedet for, eller kommunikation foregå gennem en ægtefælle.

Vær opmærksom på det miljø, hvor et møde finder sted

Er miljøet roligt og privat, eller bliver du ofte afbrudt af andre eller har personer, der passerer i baggrunden (2). Traumatiserede kan have svært ved at koncentrere sig ved afbrydelser og lyde. Spørg hende om hun sidder behageligt. Hun kan fx være unødvendig anspændt, angst og på vagt, hvis hun sidder med ryggen til døren, sidder for bordenden eller for tæt på dig.

 

Kilder
  1. Toni Luxenberg, PsyD, Joseph Spinazzola, PhD, and Bessel A. van der Kolk, MD. Lesson 25: ”Complex Trauma and Disorders of extreme Stress (DESNOS) Diagnosis, Part One: Assessment.” www.traumacenter.org/products/pdf_files/DESNOS.pdf
  2. Debi S. Edmund og Patricia J. Bland. ”Real tools: Responding to multi-abuse trauma.” s. 26, 27, 53, 143, 144. 2011. Alaska Network on Domestic Violence and Sexual Assault. www.nationalcenterdvtraumamh.org
  3. Marit Hokland. Artikel: “Kan noen traumatiserte pasienter ta skade av eksponering for minner om traumer?” Psykologi – tidsskrift for norsk psykologforening. Vol 43, nummer 11, 2006. www.psykologtidsskriftet.no 
  4. Ann Jennings PhD. ”Retraumatization”. Powerpoint. www.theannainstitute.org
  5. Encyclopedia of trauma – an interdisciplinary guide. Editor Charles R. Figley. SAGE Publications, Inc.(Baseret på talrige faglige artikler).
  6. Matthew G. Whalley, Marijjn C. W. Kroes m.fl. “An fMRI investigation of posttraumatic flashbacks. Brain and Cognition.” 2012.
  7. C. R. Brewin. ”The nature and significance of memory disturbance in posttraumatic stress disorder.” Annual Review of Clinical Psychology, 7. 2011, s. 203-227.