At hjælpe et familiemedlem, der har PTSD

Billedet viser en kvinde der ser ud over havet. Siden handler om hvordan man kan hjælpe et familiemedlem med PTSD.

Når nogen har PTSD kan det ændre deres familieliv. Den person, der har PTSD kan handle anderledes og nemt blive vred. Måske synes hun ikke om at gøre ting, som i tidligere var sammen om at gøre.

Du kan føle dig bange og frustreret over de ændringer, du ser ved din kære. Du kan også føle dig vred over, hvad der sker med din familie, eller spekulere på, om tingene nogensinde vil blive som de var engang. Disse følelser og bekymringer er almindelige hos mennesker, som har et familiemedlem med PTSD.

Det er vigtigt at lære om PTSD, så du kan forstå, hvorfor det skete, hvordan det kan behandles, og hvad du kan gøre for at hjælpe. Men det er også nødvendigt, at du passer på dig selv. Ændringer i familielivet er stressende, og at passe på dig selv, vil gøre det nemmere at klare.

Hvordan kan jeg passe på mig selv?

At hjælpe en person med PTSD kan være hårdt for dig. Du kan have dine egne følelser af frygt og vrede over traumet. Du kan føle dig skyldig, fordi du ønsker, at dit familiemedlem blot vil glemme sine problemer og komme videre med livet. For at kunne hjælpe, skal du passe på dig selv.Du kan føle dig forvirret og frustreret, fordi din kære har ændret sig, og det bekymrer dig måske om, hvorvidt din families liv vil blive som det var før traumet.

Alt dette kan dræne dig. Det kan påvirke dit helbred og gøre det svært for dig at hjælpe din kære. Hvis du ikke er påpasselig, kan du selv blive syg, blive deprimeret, eller brænde ud og stoppe med at hjælpe din kære.

For at hjælpe din nærmest, bliver du nød til at passe på dig selv og lade andre mennesker hjælpe dig.

Giv omsorg til dig selv

  • Føl dig hverken skyldig eller, at det er nødvendigt at du ved alt. Mind dig selv om, at der ikke er nogen, der har alle svarene. Det er normalt at føle sig hjælpeløs ind imellem.
  • Føl dig ikke dårlig tilpas, hvis ting ændrer sig langsomt. Du kan ikke ændre nogen. Mennesker ændrer sig kun, hvis de selv ønsker det.
  • Pas på dit fysiske og psykiske helbred. De skal selv ændre sig. Hvis du føler, at du bliver syg, eller ofte føler dig ked af det og håbløs, gå da til lægen.
  • Giv ikke dit udadvendte liv fra dig. Skab tid til at dyrke aktiviteter og hobbier, som du nyder. Fortsæt med at se dine venner.
  • Tag tid til at være dig selv. Find et sted, hvor du kan samle tankerne og ”genoplade”.
  • Få regelmæssig motion, selv hvis det blot er få minutter hver dag. Motion er en sund måde at håndtere stress på.
  • Spis sunde fødevarer. Når du har travlt, virker det måske nemmere at spise fastfood end at forberede et sundt måltid. Men sundt mad giver mere energi til, at du kan klare dig gennem dagen.
  • Husk de gode ting. Det er nemt at blive tynget ned af bekymringer og stress. Men glem ikke at fejre de gode ting, der sker for dig og din familie.

Få hjælp

I vanskelige tider er det godt at have mennesker omkring dig som du kan regne med. Disse personer er dit støtte-netværk. De kan hjælpe dig med hverdagsting, såsom at tage et barn i skole, eller ved at give dig kærlighed eller forståelse. Du kan måske få støtte fra naboer, venner, kollegaer, naboer, støttegrupper, læger og andre sundhedspersoner.

Hvordan kan jeg hjælpe?

Du kan føle dig hjælpeløs, men der er mange ting, du kan gøre for at hjælpe dit familiemedlem. Ingen forventer, at du har alle svarene. Her er måder, hvorpå du kan hjælpe:

  • Lær så meget som du kan om PTSD. At vide, hvordan PTSD påvirker mennesker kan hjælpe dig til at forstå, hvad dit familiemedlem går igennem. Jo mere, at du ved, jo mere kan du og din familie håndtere PTSD.
  • Tilbyd at gå til lægen med dit familiemedlem. Du kan hjælpe med at holde styr på medicin og terapi, og du kan være der for at støtte.
  • Fortæl din kære, at du ønsker at lytte, og at du også kan forstå, hvis hun ikke har lyst til at tale.
  • Planlæg familieaktiviteter sammen, som at spise sammen eller gå ind og se en film.
  • Gå en gåtur, tag en cykeltur, eller lav en anden fysisk aktivitet sammen. Motion er vigtig for sundheden og hjælper med at gøre din hjerne klar.
  • Frem kontakten med familie og nære venner. Et netværk vil hjælpe dit familiemedlem med at komme gennem vanskelige ændringer og stressende perioder.

Måske ønsker dit familiemedlem ikke din hjælp. Hvis dette sker, er det værd at have i baghovedet, at tilbagetrækning kan være et symptom på PTSD. En person, der trækker sig tilbage, har måske ikke lyst til at snakke, være en del af gruppeaktiviteter, eller være omkring andre mennesker.  Giv din kære plads, men fortæl hende, at du altid vil være klar til at hjælpe hende.

Hvordan kan jeg håndtere vrede og voldelig adfærd?

Dit familiemedlem kan føle vrede over mange ting. Vrede er en normal reaktion på traumer, men det kan skade relationer og gøre det svært at tænke klart. Vrede kan også være skræmmende.

Hvis vrede fører til voldelig adfærd eller misbrug, er det farligt. Sørg for at komme til et sikkert sted og tilkald hjælp med det samme. Sørg også for at børnene kommer til et sikkert sted.

Det er svært at tale med nogen, der er vrede. Én ting du kan gøre er at oprette et time-out-system. Det hjælper dig med at finde en måde at tale på selv når man er vred. Her er én måde at gøre det på:

  • Vær enige om, at I begge kan kalde til timeout til enhver tid.
  • Vær enige om, at hvis der er én der vil have en timeout, så skal diskussionen stoppe med det samme.
  • Beslut dig for et signal, som du vil bruge, for at vise, at du vil have en timeout. Signalet kan være et ord, som du siger, eller et signal med hånden.
  • Vær enige om, at I fortælle hinanden, hvor i vil være, og hvad I vil lave under timeouten. Fortæl også, hvornår i vil være tilbage.
  • Mens i tager en timeout, fokuser da ikke på, hvor vred du føler dig. Tænk i stedet for på, hvordan du vil tale tingene igennem og løse problemet.

Når du kommer tilbage

  • I skiftes til at tale om løsninger på problemet. Lyt uden at afbryde.
  • Brug udsagn, som starter med ”jeg”, såsom ”jeg tror” eller ”jeg føler”. Brug af ”du” udsagn kan lyde anklagende.
  • Vær åben for hinandens ideer. Lad være med at kritisere hinanden.
  • Fokuser på ting, som i begge tror, vil fungere. Det er sandsynligt, at I begge vil have gode ideer.
  • Vær sammen enige om, hvilke løsninger, at I vil bruge.

Hvordan kan jeg kommunikere bedre?

Du og din familie kan have svært ved at tale om følelser, bekymringer og hverdagens problemer. Her er nogle måder at kommunikere bedre på:

  • Vær tydelig og kom til sagen.
  • Vær positiv. Bebrejdelser og negativ snak vil ikke hjælpe på situationen.
  • Vær en god lytter. Undlad at argumentere eller afbryde. Gentag, hvad du hører for at være sikker på, at du forstår, og stil spørgsmål hvis du ønsker at vide mere.
  • Sæt ord på dine følelser. Din kære ved måske ikke, at du er ked af det eller frustreret medmindre, at du er tydelig omkring dine følelser.
  • Hjælp dit familiemedlem med at sætte følelser på ordene. Spørg; ”Er du vred? Ked af det? Bekymret?”
  • Spørg hvordan du kan hjælpe.
  • Lad være med at give råd medmindre, at du bliver bedt om det.

Hvis din familie har mange problemer med at tale tingene igennem, overvej da at prøve familieterapi. Familieterapi er en form for rådgivning, der involverer hele din familie. En terapeut hjælper dig og din familie med at kommunikere, opretholde gode relationer og klare hårde følelser.

Under terapien kan hver person tale om, hvordan et problem påvirker hele familien. Familieterapi kan hjælpe familiemedlemmer med at forstå og klare PTSD. Det er i den sammenhæng vigtig, at familieterapeuten er specialiseret indenfor PTSD.

 

Kilde

U.S. Department of Veterans Affairs. National center for PTSD. “Helping af family member who has PTSD.” www.ptsd.va.gov. 13. aug. 2015.