Når et barns forælder har PTSD

Billedet viser et barn med sin far i hånden. Siden handler om når et barns forælder har PTSD.

Forældres PTSD-symptomer påvirker deres børn. Nogle af de måder hvorpå, børn kan blive påvirket af bestemte symptomer, vil blive gennemgået i det følgende. Der er også tips til, hvordan man kan afhjælpe disse problemer.

Symptomer på genoplevelse

Personer der har PTSD genoplever traumatiske begivenheder gennem drømme eller erindringer. Dette kan ske hurtigt og kan virke som om, at det kommer ud af ingenting. Disse følelser kommer ofte med stærke følelser af sorg, skyld, vrede eller frygt. Sommetider kan oplevelsen være så stærk, at den PTSD-ramte føler, at traumet sker igen. Disse symptomer kan være skræmmende for den PTSD-ramte, men også for hendes børn. Børn forstår måske ikke, hvad det er der sker, og hvorfor det er, at det sker. De kan bekymre sig over deres forælder eller bekymre sig over, om deres forælder kan tage vare på dem. (1)

Symptomer på undgåelse og følelsesløshed

Fordi, at genoplevelses symptomer er så ubehagelige, forsøger personer med PTSD gerne at undgå at tale om traumet. Personen med PTSD prøver måske at undgå steder og ting, som minder dem om traumet. Eller de er måske ikke interesseret i at gøre ting, som de syntes var sjovt før traumet, som fx at tage i biografen eller en til et skole-arrangement for sit barn. Det kan også være svært for personer med PTSD at have positive følelser. De føler sig måske afskåret fra familien og børnene. Som et resultat af det, kan børn der har forældre med PTSD, føle at deres forælder er ligeglad med dem. (1)

Symptomer på øget psykologisk følsomhed og arousal

Personer med PTSD har en tendens til at være nervøse og let opfarende. Med PTSD har de måske svært ved at sove eller være opmærksomme. De kan nogle gange være gnavne eller vrede. De bliver måske nemt bange, eller alt for bekymret om deres sikkerhed eller sikkerheden hos deres kære. Det er nemt at se, hvordan de problemer kan påvirke familiemedlemmer. Fx kan det at være gnaven få forælderen til at virke ondsindet eller vred. Da børn ikke forstår symptomerne på PTSD, kan børnene spekulere på om deres forælder elsker dem. (1)

Hvordan reagerer børn?

En forælders PTSD-symptomer er direkte forbundet med deres børns reaktioner. Børn reagerer almindeligvis på bestemte måder. (1)

  • Barnet føler måske eller reagerer måske ligesom forælderen for på den måde at skabe forbindelse til forælderen. Barnet viser måske nogle af de samme symptomer som forælderen med PTSD.
  • Et barn indtager måske en forælder-rolle for at udfylde den PTSD-ramte forælders plads. Barnet opfører sig for voksent til hans eller hendes alder.
  • Nogle børn får ikke hjælp med deres følelser. Dette kan give problemer med skolen, sorg, angst (bekymring, frygt), og problemer med relationer senere i livet.

Kan børn få PTSD af deres forældre?

Selvom det ikke er almindeligt, er det muligt for børn at vise symptomer på PTSD, fordi de er kede af deres forældres symptomer (sekundær traumatisering). Nogle undersøgelser har vist, at traumer og symptomerne, der er forbundet dermed, kan overføres fra den ene generation til den anden. (2)

En række forskere beskriver flere måder, hvorpå man kan forstå overførelsen fra generation til generation:

  • Når en familie er tavse overfor et barn, eller lærer hende at undgå diskussioner om den traumatiske begivenhed, tanker eller følelser, har barnets angst en tendens til at blive øget. Hun starter måske med at bekymre sig om at fremprovokere forælderens symptomer. Uden at forstå årsagerne til deres forældres symptomer, kan børn skabe deres egne ideer om, hvad forælderen oplevede, hvilket kan være endnu mere gruvækkende end det, der virkelig skete.(2)Traumer kan nogen gange overføres fra generation til generation.
  • At afsløre for meget om den traumatiske begivenhed kan være lige så problematisk. Når børn udsættes for grafiske detaljer om deres forældres traumatiske oplevelser, kan de begynde at opleve deres eget sæt af PTSD symptomer som reaktion på billeder, der genereres i deres hoved. Det er derfor bedst, hvis forælderen forklarer børnene årsagerne til den traumatiseredes vanskeligheder uden at bebyrde barnet med grafiske detaljer. Det er vigtigt, at hjælpe børnene med at se, at symptomerne ikke er relateret til dem. Børn har brug for at vide, at de er uden skyld. Hvor meget forælderen siger til barnet må afhænge af barnets alder og modenhed.(2)
  • Ligeledes kan børn, der lever med en traumatiseret forælder begynde at identificere sig med forælderen, så de begynder at tage del i hendes symptomer for på en måde at skabe forbindelse med forælderen.(2)
  • Børn kan også blive skubbet hen imod at genopføre nogle aspekter af den traumatiske begivenhed, fordi den traumatiserede forælder har svært ved at adskille tidligere erfaringer fra nuværende.(2)

Hvad kan forældre gøre?

Du kan hjælpe din børn ved at gøre følgende:

  • Forklar grunden til dine vanskeligheder, uden at bebyrde barnet med grafiske detaljer.
  • Hjælp barnet med at se, at symptomerne ikke har noget med dem at gøre. At barnet er uden skyld.
  • Barnet kan have glæde af få terapi, som er tilpasset barnets alder.
Kilder
  1. U.S. Department of Veterans Affairs. National center for PTSD. ”When a child´s parent has PTSD.” www.ptsd.va.gov. 13. aug. 2015.
  2. PhD Price J. L. U.S. Department of Veterans Affairs. National center for PTSD. “When a child´s parent has PTSD.” www.ptsd.va.gov. 23. feb. 2016.