Fødsel på sovemedicin

Billedet viser en nyfødt. Siden er en beretning om en fødsel på sovemedicin.

Min fødsel gik slet ikke efter planen. Jeg fik svangerskabsforgiftning, og jordemoderen fejlvurderede fuldstændigt forløbet og fik mig gjort skrækslagen.

Jeg var bange for at føde

Jeg havde haft en almindelig problemløs graviditet. Dog med det problem, at jeg var skrækkelig angst for den smerte, der er forbundet med at føde. Jeg hørte flere steder – også fra jordmødre – at det var en naturlig ting at føde, og at jeg skulle lade min krop følge smerten. Alt den snak var fuldstændigt volapyk for mig, for jeg glædede mig bestemt ikke til at få mit bækken flået fra hinanden og sprække i mit underliv. Mig skulle de ikke bilde noget ind!

Blev lovet epidural

Min jordmoder kunne godt se, at jeg var frygtelig bange for den foregående fødsel, så jeg havde en aftale med hende om, at jeg ville få en epidural-blokade i ryggen til at tage smerterne. Det havde jeg det godt med. Men så enkelt skulle det så ikke vise sig at blive.

Jeg fik svangerskabsforgiftning

Da jeg havde termin var jeg ved lægen og fik målt blodtryk og tjekket min urin. Det viste jeg desværre, at jeg havde fået svangerskabsforgiftning, og at fødslen skulle sættes i gang med det samme.

Min fødsel blev sat i gang

Min mand og jeg kørte ind på sygehuset, hvor jeg blev undersøgt at en jordemoder. Hun gav mig noget ve-stimulerende medicin og noget sovemedicin, så jeg kunne få mig en god nats søvn, for det ville først være engang i morgen, at jeg skulle føde.

Jeg blev indlagt på en 6-mands stue på etagen over fødegangen. Da jeg kom ind på stuen var der mørkt. Alle lå og sov. Min mand kunne desværre ikke være der. Det havde jeg det rigtig skidt med, da jeg var meget bange og skulle ligge der helt alene uden at vide, hvem der lå ved siden af mig. Mens jeg lå der og prøvede at falde i søvn hørte jeg flere rædselsskrig fra en kvinde, som sikkert var ved at føde. Det var så forfærdeligt at høre på. Jeg lå og græd i mørket alene velvidende, at jeg skulle føde næste dag, og skrigene fortalte mig, hvad der snart skulle ske. Jeg følte mig magtesløs.

Vandet gik kort tid efter

Jeg havde ikke lagt der ret længe, så gik vandet. Jeg tilkaldte en sygeplejerske, og blev igen undersøgt at den samme jordmor. Fødslen var ganske rigtigt i gang. Jordemoren fortalte, at jeg i første omgang ville få tablet-veer som følge af det ve-stimulerende medicin, som jeg havde fået. Dernæst ville jeg få almindelige veer og så til sidst selvfølgelig presse-veer.

Jeg var som sagt hundeangst for smerterne ved fødslen og spurgte til om jeg så ikke kunne få den epidural. Det kunne jeg ikke endnu. Fødslen skulle være længere fremme før jeg kunne få det, så det måtte vente til, at tabletveerne var ovre, og at jeg havde haft almindelige veer i et stykke tid.

Jeg troede presseveerne var veerne

Jeg lå på fødestuen og min mand prøvede at gøre det så godt for mig som det nu var muligt. Jeg kunne efterhånden mærke sovemedicinen begynde at virke, hvilket ikke var særlig rart, da jeg var i gang med at føde. Jeg formåede dog at holde mig vågen og koncentrere mig om først tabletveerne – og det gik fint. Og så kom de almindelige veer. Det gik knap så fint. Jeg var skrækslagen. Da de første veer kom, føltes det som at få rykket en arm af. Sådan tænkte jeg, for jeg kan ikke huske smerten i dag. Jeg var fuldstændig i panik. Jeg vidste, at jeg kunne have veerne i rigtig mange timer før, at presseveerne ville komme. Det kunne jeg ikke holde til. Det var tortur, og samtidig var jeg hele tiden ved at falde i søvn. Det var forfærdeligt, for jeg mærkede alle smerterne og alligevel var det som om, at jeg lå i en uvirkelig tåge. Sovemedicin og fødsel hørte simpelthen ikke sammen!

Jordmødrene havde glemt mig

Min mand fik hentet en jordmoder. Der havde været vagtskifte. Den første jordmoder havde glemt at se til mig, inden hun gik, og den næste havde også.  Den ny jordmoder sagde, at det var presseveer, jeg havde. Så der havde åbenbart ikke været forskel på tablet-veer og almindelige veer. Jeg var førstegangs-fødende, så jeg vidste ikke hvordan veer føltes, så den første jordmoders beskrivelse af tablet-veer og veer holdt slet ikke vand. Jeg var misinformeret, hvilket havde gjort, at jeg troede at jeg skulle udsættes for disse ganske forfærdelige presseveer i mange timer.

Hurtig fødsel uden epidural

Jeg skreg på epidural, for det var jeg jo blevet lovet. Det var for sent, sagde den nye jordemoder. Presse-veeerne var allerede i gang. Derfra gik det hurtigt. Presseveerne fortsatte og snart havde jeg min søn liggende på mit bryst. Jeg blev syet sammen, for jeg sprækkede hele vejen over til endetarms-åbningen.

Under hele fødslen havde jeg en ubehagelig fornemmelse i hele kroppen. Alt var tåget omkring mig. Når jeg tænker på fødslen den dag i dag, er det som om, det er noget jeg har drømt. Sovemedicinen og den første (dårlige) jordemoder gjorde min fødselsoplevelse til en traumeoplevelse.

Min jordemoder formåede ikke at lytte

Et stykke tid efter fødselsoplevelsen, skulle jeg til en opfølgningssamtale hos min egen jordemoder, som ikke havde været til stede ved fødslen. Endelige kunne jeg komme ud med min sorg og frustration over mit fødselsforløb. Jordemoderen så imidlertid ikke på fødslen med mine øjne. I stedet forsvarede hun jordemoderen, og jeg gik derfra med en sorg over ikke at være blevet taget alvorlig. Hun gjorde oplevelsen endnu værre.