PTSD behandlingsforløb i lokalpsykiatrien

Opdateret 7. januar 2022Billedet viser en nedbrudt mand. Af Jordan Whitfield. Siden handler om PTSD behandlingspakker i lokalpsykiatrien.

Distrikspsykiatrien er det samme som lokalpsykiatrien. Den er for personer, der har en psykisk lidelse og har brug for psykiatrisk behandling, men som ikke behøver at være indlagt. Som PTSD-ramt har du mulighed for at få et behandlingstilbud i lokalpsykiatrien i form af et PTSD pakkeforløb, som gerne skulle være en ensartet behandlingspakke som alle regioner skal kunne tilbyde PTSD-ramte (1).  I lokalpsykiatrien vil der være forskellige faggrupper, som kan hjælp dig. Ex læge, sygeplejersker, psykolog, socialrådgiver, ergoterapeut og fysioterapeut.(2)

Din praktiserende læge henviser dig til et PTSD pakkeforløb

For at kunne få behandling ved psykiatrien, skal du kontakte din praktiserende læge, så hun kan henvise dig til behandling indenfor psykiatrien. Det foregår på den måde, at din læge udarbejder en henvisning til regionens centrale visitation i psykiatrien. For at sikre dig, at psykiatrien får alle de informationer om dig, som er nødvendige for at få dig ind under det rette behandlingstilbud, er det godt at være forberedt inden du tager til lægen. Noget af det, der kan være relevant at undersøge er, hvilke behandlingsmuligheder der er, for udover PTSD-behandlingsforløb i lokalpsykiatrien er der også specialiserede behandlingsforløb – blandt andet behandlingsforløb for tjenesterelateret PTSD og højtspecialiserede behandlingsforløb for veteraner. Det er også muligt at få behandling i psykiatrien udenfor pakkeforløb, hvis det ikke vurderes, at man passer ind i disse behandlingsforløb.

Tjekliste for henvisninger

På forhånd kan du have sat dig ind i, hvilken information lægen skal bruge i sin henvisning. Det er forskelligt fra region til region. På hjemmesiden for den region, som du bor i, kan du læse, hvad en henvisning fra din læge til Psykiatrien skal indeholde.

Vær forberedt ved lægen og ved Visitationen

Det er godt at skabe dig et overblik over dine symptomer, både når du tager til din læge for at få en henvisning til lokalpsykiatrien, men også når du siden bliver indkaldt til møde i Visitationen. Det store flertal, der har PTSD, har mere end én lidelse, og en stor del har endda 3 eller flere andre psykiatriske lidelser(3). Via pakkeforløb kan du kun få behandlet én lidelse af gangen, fx angst, PTSD eller depression. Hvis Visitationen ikke får et ordentligt overblik over dine symptomer, kan du ende op med at få forkerte diagnoser og derved forkert eller mangelfuld behandling.

Problemet opstår, hvis du bliver henvist til et pakkeforløb, som ikke kan udrede din sygdom, og som har for kort tid til at vurdere diagnosen. Det øger risikoen for fejlvurdering. Det er naturligvis et problem, når diagnosen er bestemmende for den type behandling, du får. Behandlingen svarer dermed ikke altid til dine reelle behov.(4)

Hjælp Visitationen med at få overblik over dine symptomer

Hvis du, din læge eller psykolog har en opfattelse af, at du har PTSD, så kan du med fordel på forhånd have sat dig ind i, hvilke symptomer, der er nødvendige for at få diagnosen PTSD. Har du flere af disse symptomer, kan du fortælle om dem lige efter hinanden. Det samme kan du med andre diagnoser. Det vil give Visitationen et mere systematisk overblik over, hvilke diagnoser, som du med fordel kan blive udredt for. Du kan selvfølgelig ikke diagnosticere dig selv. Det er kun en psykiater eller specialpsykolog, der kan det.

Du bliver ikke behandlet i et helhedsorienteret forløb

Har du flere diagnoser bliver de ikke behandlet på én gang, og behandlere vurderer, hvilken lidelse de mener er vigtigst at behandle først. Du må derfor gentagne gange tilbage til egen læge for at blive henvist til ex depressionspakken og senere angstpakken osv.(4)

Hvad er et pakkeforløb for PTSD?

Pakkeløb for PTSD skulle gerne være et ensartede behandlingsforløb i alle regioner, og som hovedregel skulle det gerne være afsluttede forløb. Eventuel efterbehandling, rehabilitering og støtte forventes at foregå hos egen læge, speciallæge eller relevant instans i kommunen. (1)

Pakkerne har til hensigt at sikre en ensartet behandling med dokumenteret effekt ved, at de behandlingstyper regionerne bruger er baseret på evidens.(5) Selve pakkeforløbet består af en række områder, der skal afdækkes over 29 timer: Indledende samtale, traumefokuseret samtaleterapi i gruppe eller individuelt, medicinering, læren om traumer, pårørende samtaler, behandling af stress, sociale færdigheder mv og afslutning og overdragelse til egen læge.(1)

Pakkeforløb for PTSD skulle gerne findes i flere af Psykiatriens ambulatorier rundt om i den region, du bor i. I nedenstående kan du se, hvilke pakkeforløb, der er i din region. Der er både pakkeforløb for børn og voksne. For børn er der imidlertid ikke nogen pakkeforløb for PTSD.

At det skulle være muligt at få traumebehandling via pakkeforløb i alle regioner siger intet om, hvorvidt det faktisk er muligt som PTSD-ramt at blive visiteret til et pakkeforløb. Det siger heller ikke noget om kvaliteten af disse pakkeforløb, så der kan godt være store forskelle afhængig af, hvor du bor i landet.

Pakkeforløb i Danmark

Pakkeforløb for voksne i Region Nordjylland.

Pakkeforløb i Region Midtjylland.

Pakkeforløb for voksne i Region Syddanmark.

Pakkeforløb for voksne i Region Sjælland.

Pakkeforløb for voksne i Region Hovedstaden.

Er man rask når pakkeforløbet er slut?

I nogle tilfælde er man. Men psykiske lidelser er gerne langvarige, og der er ofte tilbagefald. For mange er behandlingen nok til, at de efterfølgende kan følges i primærsektoren (ved læge og psykiater mv.). For andre er der behov for at få det samme pakkeforløb flere gange eller at henvise til et andet tilbud – fx for en konkurrerende lidelse eller et mere specialiseret tilbud for lidelsen. (5)

 

Kilder
  1. Danske Regioner. ”Pakkeforløb for PTSD – ekskl. Krigsveteraner og traumatiserede flygtninge.” Voksenpsykiatri. Juni 2014. www.sundhed.dk.
  2. ”Psykiatriske sygehuse og distrikspsykiatrien. Distrikspsykiatrien – når du ikke er indlagt.” Sept. 2017. www.borger.dk.
  3. Brady KT, Killen TK m.fl. “Comorbidity of psychiatric disorders and posttraumatic stress disorder.” Abstract. J Clin Psychiatry. 2000. ncbi.nlm.nih.gov.
  4. Karina Søby Madsen. Videnskab.dk. “Forskere: Psykiatripakker taber patienter på gulvet.” 10. juni 2016. videnskab.dk.
  5. Overlæge René Sjælland. Psykiatrisk Center Hvidovre. ”Pakkeforløb – ensretning eller ensartethed?” pakkeforloeb-040315-ok.pdf. dpsnet.dk.