Hvad er Posttraumatisk stress?

Opdateret 12. august 2020

Har du eller en af dine nærmeste været ude for en bilulykke, haft en livstruende sygdom, været i krig, eller er blevet udsat for vold eller voldtægt? Eller måske haft en anden traumatisk oplevelse? Måske har du været vidne til vold eller misbrug i din barndom. Det kan godt være for flere år siden, du oplevede det, men pludselig en dag erkender du, at dit liv er præget af pinefulde minder om begivenheden. Du har måske svært ved at sove om natten, føler dig pludselig angst uden at forstå hvorfor, føler at du skal holde øje med alt omkring dig, eller synes at du undgår at tænke på det, der skete dengang og undgår steder og personer, der minder dig om det.

Du kan sagtens tro, at du er kommet over den traumatiske hændelse, at du bare har forandret dig lidt, for det gør mennesker, når de oplever forfærdelige ting. Det kan imidlertid godt være, at du har fået post traumatisk stress forstyrrelse (PTSD).  Er det traumatiske lige sket for dig, får du en akut reaktion på traumet.Det er helt naturligt, og varer typisk et par dage til et par måneder (1). Varer dine symptomer i længere tid, og har du måske svært ved at fungere på arbejdet eller hjemme, kan det være tegn på PTSD eller måske stress eller depression. Du har da brug for professionel hjælp. Din læge kan hjælpe dig videre og måske foreslå en psykolog.

Hvem kan udvikle PTSD?

Enhver kan udvikle PTSD i enhver alder. En række faktorer som man ikke har indflydelse på, kan øge risikoen for at få PTSD. For eksempel at have en intens eller en længerevarende traumatisk oplevelse eller at blive skadet under oplevelsen, kan gøre det mere sandsynligt, at man udvikler PTSD. (7)

Mange forskellige slags traumer kan resultere i PTSD, inklusiv dem der er listet herunder:(8)

  • Seksuelt voldelige forhold. For eksempel voldtægt, seksuelt misbrug af børn, partnervold.
  • Traumatiske oplevelser blandt ens nærmeste. For eksempel en uventet død af en man elsker, livstruende sygdom hos et barn, en anden traumatisk begivenhed for en man elsker.
  • Vold mellem mennesker. For eksempel: Fysisk vold mod børn eller at være vidne til vold mellem mennesker, fysisk overfald eller at blive truet af vold.
  • Eksponeret for organiseret vold. For eksempel flygtninge, kidnappet, civil i en krigszone.
  • Deltagelse i organiseret vold. For eksempel udsat for kamphandlinger, vidne til død/alvorlig skade eller opdage døde kroppe, forårsage død eller seriøs skade ved et uheld eller med vilje.
  • Andre livstruende traumatiske begivenheder. For eksempel livstruende kollision med motorkøretøjer, naturkatastrofe, giftig kemisk eksponering.

PTSD påvirker personer forskelligt

Afhængig af dine symptomer og sværhedsgraden af symptomerne kan PTSD påvirke dit arbejdsliv og/eller familieliv i forskellig grad. Nogen har et mildt funktionstab og kan bliver helbredt i et kortere behandlingsforløb, mens andre har et seriøst funktionstab og hverken kan arbejde eller begå sig i sociale situationer.(6)

Hvad er symptomerne på PTSD?

For det meste starter PTSD symptomer kort efter den traumatiske begivenhed, men de kan også vise sig flere måneder eller flere år efter. De kan også komme og gå over mange år. Hvis symptomerne varer i adskillige uger, giver dig stor lidelse, eller forstyrrer dit arbejds- eller hjemmeliv, kan du have PTSD. (7)

Der er tre typer PTSD-symptomer, men de er ikke præcis de samme for alle. Hver person oplever symptomer på deres måde. (7)

  1. Genopleve begivenheden (også kaldet genoplevelses symptomer).

Minder om den traumatiske begivenhed kan komme på alle tidspunkter. Du føler måske den samme frygt eller rædsel, som du gjorde da begivenheden fandt sted. For eksempel: (7)

    • Du har muligvis mareridt.
    • Du føler måske, at du går gennem begivenheden igen. Dette er kaldet flashback.
    • Du ser, hører eller lugter måske noget, som får dig til at genopleve begivenheden. Dette kaldes triggere. Nyheder, at se en ulykke, at høre en alarm eller lugte en bestemt aftershave er eksempler på triggere.
  1. Undgå situationer, som minder dig om begivenheden.

Du forsøger måske at undgå situationer eller mennesker, som trigger minder om den traumatiske begivenhed. Måske undgår du ligefrem at tænke på eller tale om begivenheden. For eksempel: (7)

    • Du undgår måske menneskemængder, fordi de føles farlige.
    • Du undgår måske at køre bil, hvis du var i en ulykke eller din militære konvoj blev bombet.
    • Du undgår måske at være alene med mænd, hvis du blev voldtaget.
    • Du sørger måske for, at du har travlt eller undgår at søge hjælp, fordi det hjælper dig med at undgå at tænke på og tale om begivenheden.
  1. Føler sig vagtsom (også kaldet hyperarousal).

Du føler dig måske nervøs, eller altid på vagt og holder øje med farer. Du bliver måske pludselig vred eller irritabel. Dette er kendt som hyperarousal. For eksempel: (7)

    • Du kan have svært ved at sove.
    • Du kan have problemer med at koncentrere dig.
    • Du bliver forskrækket af høj støj eller overraskelser.
    • Du ønsker måske at have din ryg mod en mur, når du er på restaurant eller el i et venterum.

Screening for PTSD

Screeningen er udviklet til brug indenfor sundhedsvæsnet, og den bliver brugt af U. S. Department of Veterans Affairs til screening af veteraner. (9)

Har du nogensinde i dit liv haft en oplevelse, som var så skræmmende, forfærdelig eller sindsoprivende, at du i den sidste måned: (9)

  • Har haft mareridt om det eller tænkt over det, når du ikke ønskede det?
  • Har virkelig forsøgt ikke at tænke på det, eller gjort rigtig meget for at undgå situationer, der mindede om det?
  • Har været konstant på vagt, vagtsom, eller nemt blevet forskrækket?
  • Følt dig følelsesløs eller distanceret fra andre, aktiviteter eller dine omgivelser?
  • Følt dig skyldig eller ude af stand til at stoppe med at give dig selv eller andre skylden for begivenheden eller nogen af de problemer som begivenheden har medført.

Hvis du kan sig ”Ja” til tre af punkterne, skulle du tage at besøge din læge for at få en vurdering. Hvis traumerne stadig forstyrrer dig, kan behandling hjælpe uanset om du har PTSD eller ej. (9)

Diagnosen 6B40 Post traumatisk stress forstyrrelse

Psykiatere og specialpsykologer bruger diagnosesystemet fra World Health Organization. I 2018 kom der et nyt diagnosesystem: ICD-11. PTSD-diagnosen hedder i fagsprog  ”6B40 Post traumatisk stress forstyrrelse” og er kategoriseret under “Forstyrrelser specielt associeret med stress”.(2)

Udrulning af et nyt diagnosesystem i Danmark

Der er forskelle på diagnosen post traumatisk stress forstyrrelse i det gamle diagnosesystem ICD-10 og det nye ICD-11. Psykiatere i hele landet skal derfor først have undervisning i PTSD-diagnosen efter ICD-11, før de kan give den “nye” diagnose. Man kan også forvente, at en række patienter vil skulle re-diagnostiseres, da de ikke længere opfylder samme diagnostiske kriterier som tidligere.(4)(5)

Beskrivelse af diagnosen Post traumatisk stress forstyrrelse

Posttraumatisk stress forstyrrelse er en forstyrrelse, der kan udvikle sig efter at være udsat for en ekstremt truende eller rædselsvækkende begivenhed eller serie af begivenheder. Den er karakteriseret ved følgende:(2)

  1. Genoplevelse af den traumatiske begivenhed eller begivenheder i nutiden i form af levende påtrængende minder, flashbacks, eller mareridt. Disse er typisk ledsaget af stærke og overvældende følelser især frygt eller rædsel og stærke fysiske fornemmelser.
  2. Undgåelse af tanker og minder om begivenheden eller begivenhederne, eller undgåelse af aktiviteter, situationer, eller personer som minder om begivenheden eller begivenhederne.
  3. Vedvarende opfattelse af øget aktuel trussel, for eksempel som vist ved overvagtsomhed (hypervigilance) eller en forøget pludselig reaktion på stimuli så som uventet støj.

Symptomerne skal mindst vare i adskillige uger og give signifikant forringelse i personlige, familiemæssige, sociale, uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige eller andre vigtige funktionsområder.(2)

Traumatiske neuroser kan være en del af diagnosen. Akut stress reaktion (QE84) eller Kompleks post traumatisk stress forstyrrelse (6B41) er IKKE en del af diagnosen.(2)

 

Kilder
  1. HELPGUIDE.ORG.”Emotional and psychological Trauma.”www.helpguide.org.
  2. World Health Organization. “ICD-11 for Mortality an Morbidity Statistics (Version: 04/2019). www.icd.who.int.
  3. U. S. Department of Veterans Affairs. “Symptoms of PTSD.” www.ptsd.va.gov. 13. aug. 2015.
  4. Sundhedsdatastyrelsen. “ICD-11”. sundhedsstyrelsen.dk. 31. jan. 2020.
  5. Sundhedsdatastyrelsen. “Dansk migrering fra ICD-10 til ICD-11 – foranalyse.” Version 0.061. 28. nov. 2019. Side 46.
  6. Evidence and Experience in Psychiatry. Red. af Dan J. Stein m.fl. “Post-Traumatic Stress Disorder.” www.book.google.dk.
  7. S. Department og Veterans Affairs. National Center for PTSD. “PTSD basics.” 8. Juni 2020. www.ptsd.va.gov
  8. Jitender Sareen. ”Posttraumatic stress disorder in adults: Epidemiology, pathophysiology, clinical manifestations, course, assessment and diagnosis.” 10. Jan. 2020. UpToDate.com
  9. National Center for PTSD. ”Understanding PTSD and PTSD Treatment.” Maj 2019. www.ptsd.va.gov.