Min lydfølsomhed ødelægger mit liv

Billedet viser et øre. Siden handler om lydfølsomhed, der ødelægger hendes liv.

Jeg er lydfølsom. Ikke på den måde som særligt sensitive kan være, eller som man kan være, når man føler sig stresset på arbejdet. Nej – jeg er det i så ekstrem grad, at det forstyrrer mit liv fuldstændigt. Det er ikke kun en gang imellem. Det er hele tiden og i alle situationer, så jeg kan ikke arbejde eller for den sags skyld tage med min familie på ferie, i biografen eller til fest. Når jeg er sammen med andre mennesker bliver jeg nød til at bruge ørepropper og industrielle høreværn for at beskytte mine ører, og det gør, at jeg ofte ikke kan høre, hvad folk siger til mig.

Hvad kan dog gøre en person så lydfølsom, tænker du måske. Jeg lider af ekstrem stress i form af PTSD og Kompleks PTSD, og så har jeg hyperacusis, som er en kollapset tolerance overfor normale hverdagslyde. Hver især giver diagnoserne mig symptomer på forskellige former for lydfølsomhed, som jeg vil uddybe i denne her artikel.

Normalt med en vis lydfølsomhed

Det er ganske normalt at være lydfølsom når man er træt, i dårligt humør, stresset eller udsættes for høje lyde. Det er også normalt kun at bryde sig om visse lyde, når de er i en bestemt kontekst. De fleste personer har også nogle bestemte lyde, som de finder ubehagelige uanset lydens intensitet. Ex et ”skrigende” stykke kridt hen over en tavle.  Denne form for lydfølsomhed er normal og forhindrer ikke folk i at leve et normalt liv.(1) Det er ikke den form for lydfølsomhed denne artikel handler om. Her i artiklen fortæller jeg om den form for lydfølsomhed, som gør det meget vanskeligt at leve et normalt liv.

Lyde gør, at jeg genopleve traumer

Flashbacks og påtrængende minder er en del af PTSD. De er ufrivillige, spontane og udenfor ens vilje. Hvis påtrængende minder fra dine traumer trænger sig på i din bevidsthed, vil du være klar over, at det er fortiden, der banker på. Det kan være lyde omkring dig, der minder dig om dine traumer, og som efterlader dig med tristhed, vrede, skyld mv.  Anderledes er det med flashbacks, som er overvældende følelser af, at traumet sker her og nu.(3) Flashback bliver trigget af dine følelser, tanker, mennesker, steder mv.(4) For mit vedkommende får jeg flashbacks, når jeg hører babygråd eller får kritik, og får påtrængende minder, når jeg hører alarmer og høje lyde.

Under flashback kan nogen PTSD-ramte også høre lyde, der var til stede dengang den traumatiske oplevelse skete(4). Det er ikke at sammenligne med hørehallucinationer og psykoser, som aldrig har været til stede i virkeligheden.(7)

Undgår steder, hvor visse lyde forekommer

Undgåelse er en del af PTSD. Det er naturligt, at man som PTSD-ramt ønsker at undgå alt det, der minder en om de traumer, man har haft, fordi genoplevelse af traumerne er meget smertefuldt. (5) undgår jeg mennesker med stemmer, der udtrykker indirekte vrede eller som minder mig om en tidligere krænker.

Hyperopmærksom på lyde

Vedvarende opfattelse af at være truet er en del af PTSD. Man kan være hyperopmærksom på alt, hvad der sker omkring én. Jeg er for eksempel opmærksom på alle lyde, fordi lydene kan være en advarsel om en trussel mod mig. Man kan også reagere på uventet støj ved at blive unormalt forskrækket.(6)

Hjernen har svært ved at adskille lydindtryk

Er man i et rum, hvor flere snakker eller, der er musik eller andet støj, kan man som PTSD-ramt have svært ved at opfange, hvad andre siger. Sådan har jeg det. Det opleves som om, at alle lyde kræver min opmærksomhed. At alle lyde skal høres, fordi de kan være et tegn på, at der er fare på færde. Når alle lyde får min opmærksomhed, er det imidlertid meget svært at koncentrere mig om en samtale. Der skal ikke så meget lyd til før, at min koncentration forsvinder. Nogen gange er lyden fra en computer eller et køleskab nok. Så får jeg tunnelhørelse.

Én lyd kan tage hele min opmærksomhed

Dissociation gør det muligt at overleve i direkte kontakt med farer. For mit vedkommende kommer dissociation til udtryk ved blandt andet tunnelshørelse og overfølsomhed overfor lyd – og endda specielle frekvenser.(9)

Når jeg får tunnelhørelse, er der en bestemt lyd, som tager hele min opmærksomhed. Og netop fordi, at jeg har et ekstremt stressniveau, har jeg på et ubevidst plan hele tiden brug for at være på forkant med, om der er nogle vigtige lyde omkring mig, der advarer mig om potentielle farer(8). Det gør så, at jeg ikke kan koncentrere mig om noget som helst andet end den lyd(8).  Mit fokus kan fx være på en oplader, der sidder i en stikkontakt. Jeg kan høre nogle elektriske impulser og får ikke ro i mit sind før opladeren er taget ud af stikkontakten. Andre lyde som giver mig tunnelhørelse er fx lyde som min familie laver: tastelyde på tastatur, en der smasker eller piver, kliklyde, lyde fra et køleskab mv.

Ekstrem stress gør mig ekstrem lydfølsom

Er jeg blevet overbelastet af for mange krav og forventninger, for mange sanseindtryk, eller måske er mine grænser blevet overtrådt flere gange, så er det, at den ekstreme stress kommer. Den som er en følge af de traumer, som jeg har oplevet. Så kan blot en enkelt lille lyd få mig til at bryde sammen. Fx et ord.

Er jeg ikke stresset, kan jeg meget nemt blive det. Spændingsmusik og action lyde på film og rockmusik giver mig en fornemmelse af, at jeg skal have travlt eller, at der er fare på færde, så jeg bliver stresset. Jeg har det bedst med blødt klavermusik og rolige sangstemmer.

Frygt for at andre mennesker skader mig med deres støj

Jeg er blevet skadet fysisk eller psykisk af mange mennesker gennem årene. Det er derfor, at jeg har fået Kompleks PTSD. En del af diagnosen er, at man har problemer med at føle sig tæt på andre mennesker (10). Det har jeg så også. Det skyldes, at jeg har meget svært ved at have tillid. Det kommer også til udtryk omkring lyde.

Jeg har diagnosen hyperacusis, som er en ekstrem lydfølsomhed, som bliver værre, hvis jeg udsættes for støj, der overskrider, hvad jeg kan tåle. Jeg har erfaringer med, at min lydfølsomhed er blevet meget værre hen over en 2 års periode, fordi jeg gjorde som lægerne sagde. De sagde: ”Almindelige hverdagslyde kan ikke skade din hørelse!” Autoritetstro som jeg var, undlod jeg derfor at beskytte mine ører. Senere var der en audiolog som fik foretaget høretests på mig med høj lydstyrke, og så blev min lydfølsom meget værre – til det punkt hvor lyden af et knagende dørtrin, og lyden fra kontakten på en lampe var så høje for mig, at det føltes som om, at jeg stod ved siden af en sirene. Den dag i dag er min lydfølsomhed blevet lidt bedre, fordi jeg sørger for at beskytte mine ører, trods hvad ignorante læger har anbefalet mig.

Når jeg er sammen med andre mennesker, er jeg hele tiden opmærksom på de lyde, som de laver, eller som de planlægger at lave – netop fordi jeg ved, at de kan skade mig. Det er således menneskene, jeg er bange for skader mig, for de lyde der er omkring mig, er for det meste menneskeskabte.

Kan ikke tåle almindelige hverdagslyde

Jeg har meget alvorlig hyperacusis. Der er rigtig mange lyde, som jeg ikke kan tåle, fordi alle lyde over 50-60 dB er for høje for mig. Fx biler i tomgang, bestik mod en tallerken, snak med mere end 2 personer, lyden af en dør, der smækker, græsslåmaskiner, piller der tages ud af en blisterpakning, vandhaner der løber, toilet der trækkes ud og meget mere. Det er som om, at jeg har en forstærker inde i hovedet, som har skruet alle lyde for højt op. Hyperacusis er en konstant størrelse. Det vil sige, at ligegyldig hvor jeg er, og hvordan jeg har det psykisk set, så overskrider lyde over 50-60 dB, hvad jeg kan tåle.

Hyperacusis er en ekstrem form for lydfølsomhed

Hyperacusis er en sjælden høreforstyrrelse, som gør at almindelige hverdagslyde opleves som ubærligt høje, giver smerter i ørerne eller resulterer i at man taber balancen. Hyperacusis er ikke ubehag i nærheden af høje lyde. Personer med hyperacusis kan synes, at en bilmotor, tallerkner der klinger mod hinanden, at krølle papir sammen, eller samtaler er ubehagelige nok til, at de undgår situationerne.(2)

Hyperacusis er en fysisk lidelse som man kan have inden for et afgrænset frekvensområde. Fx lavfrekvente eller højfrekvente lyde. Jeg har hyperacusis på hele frekvensspektret, og er blevet målt til, at jeg får det meget ubehageligt, hvis jeg udsættes for lyde over 50-60 dB.

Oplever pludselige lyde som et dask i baghovedet

Min hyperacusis er en ”loudness hyperacusis”, hvilket betyder, at de lyde, jeg hører, lyder for høje. Når lavfrekvente lyde, går ind i min krop, mærker jeg det som om, at mine indre organer får et epileptisk anfald. Andre lyde i lydspektret lyder bare unaturligt høje og ubehagelige. Når der kommer en pludselig lyd, føles det som om, at en person giver mig et pludseligt dask i baghovedet. Tidligere har lydene føltes som om et ”skrigende” stykke kridt på en tavle. Det gør de heldigvis ikke mere.

Lyde føles som en syl i øret eller man besvimer af lyde

Andre med hyperacusis kan have den såkaldte ”pain hyperacusis”, hvor almindelige hverdagslyde giver smerter i ørerne Nogen beskriver det som at få en syl ind i øret. De kan også have trykken for øret og andre fornemmelser inde i ørerne. Atter andre kan have Vestibular Hyperacusis, hvor almindelige hverdagslyde gør, at de mister styringen med deres krop. De falder simpelthen sammen, får kvalme eller bliver ekstremt trætte, når de hører lyde over en vis lydstyrke. Dem der har hyperacusis, har i mange tilfælde også invaliderende tinnitus oveni.(1)

Svært at være sammen med andre mennesker

At have så mange audiologiske problemer som jeg har, kan andre mennesker have meget svært ved at forstå. De har slet ikke fantasi til at forestille sig alle de måder, hvorpå lyde kan påvirke mig. Det gør desværre også det, at der er nogle mennesker i min omgangskreds, der ikke tager hensyn til min lydfølsomhed, selvom de godt ved, at jeg har et alvorligt problem. De kan ikke forstå, at nogen gange kan jeg bedre klare lyde end andre gange, og at jeg bedre kan klare de lyde, som jeg selv laver, fordi min hjerne så er forberedt. Det er også svært at forstå, men sådan er det bare.

Heldigvis er der nogen i min omgangskreds, der gør deres bedste for at tage hensyn til mig, men de glemmer også at tage hensyn, fordi det ikke er dem, der står med problemet. Så jeg skal altid være opmærksom og klar til at beskytte mig selv, når jeg er sammen med andre mennesker. Det er så meget nemmere og bedre for mine ører bare at være mig selv, men jeg har brug for menneskelig kontakt. Derfor vælger jeg at tage ubehaget og den skade, som den menneskelige kontakt giver mig, fordi isolation er ikke et alternativ.

Kilder
  1. The hyperacusis Network. ”What is Hyperacusis.” www.hyperacusis.net.
  2. American Speech-Langguage-Hearing Association. “Hyperacusis.” 2015. www.asha.org.
  3. Lia Kvavilashvili. University of Hertfordshire. ”Solving the mystery of intrusive flashbacks in posttraumatic stress disorder: Comment on Brewin 2014.   Psychological Bulletin. Jan. 2014. Side 101.
  4. Eva Birrera, Tanja Michael, Simone Munsch. Institut fuer Psychologie, Basel, Swizerland. “Intrusive images in PTSD and in traumatised and non-traumatised depressed patients: A cross-sectional clinical study.” Behaviour Research and Therapy 45 (2007). Side 2061. ScienceDirect. sciencedirect.com.
  5. Department of Veterans Affairs. “Avoidance”. Dec. 17. 2018. www.ptsd.va.gov.
  6. World Health Organization.”ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics (2018). juni 2018. www.icd.who.int.
  7. Frank Ochberg. Gift From Within. “Nightmares vs flashbacks.” 9. nov 2010.
  8. Chuck Remsberg. “Tunnel Vision and Tunnel Hearing – time to update.” Force Science Institute. 4. Dec. 2006. forcescience.org
  9. Bodil Claesson. 2014. ”Pigen der hoppede ud af sin krop. En bog om dissociation.” 1. udgave. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-5826-3.
  10. Hyperacusis Research. hyperacusisresearch.org.