Religiøs kontrol gjorde, at Anders Torp konstant skammede sig og følte sig utryg
Anders Torp. Fotograferet af Edmond Yang.
Anders er opvokset i et ekstremt kristent hjem, hvor han var udsat for social kontrol af sin familie og det religiøse samfund, der var omkring familien. Han kom væk fra det religiøse samfund, men psykisk var han dybt skadet og har nogle af de samme symptomer, som er til stede ved Kompleks PTSD. Hans egen sang og spil på guitar hjalp ham gennem en meget mørk tid, og kærligheden og støtten fra hans kæreste Julie hjalp ham til at indse, at han havde brug for hjælp til at få det bedre.
Konstant bange for djævlen og dæmoner
Fra Anders var en lille dreng lærte han, at han var en børnesoldat i Guds hær, som kunne bekæmpe dæmoner. Og det var nødvendigt, for dæmoner var alle steder, og de forsøgte at trænge ind i hans barndomshjem. Anders vidste, at dæmoner kunne tage ham, så han var konstant bange for djævlen og hans dæmoner.
Syndede Anders, ville han blive pint i al evighed
Man kommer ikke i himlen, hvis man synder. Det havde Anders lært. Han havde derfor hele tiden sit fokus på, at han ikke måtte synde. Gud så alt, hvad han tænkte på og gjorde. Han så hvis Anders syndede, og så derfor også, hvis Anders tvivlede på Guds eksistens eller når han i ungdommen fik seksuelle lyster. Det hele var synder, der viste at djævlen havde sit tag i ham, og at han var på vej til helvedet. Og helvedet var meget værre end for eksempel at blive dræbt, eftersom helvedet indebar at man blev pint og tortureret i al evighed.
Hans hjerne blev vasket ren
Gennem hele sin barndom og ungdom kæmpede Anders for at styre sine egne tanker, sin tvivl på Gud og sin krops lyster. Det var en kamp mod biologien. En kamp, som han ikke kunne vinde uden at udslette sig selv. Ikke desto mindre gjorde han alt, hvad han kunne for at styre sig selv og sine tanker. Han bad, fastede og gik gennem 30 djævleuddrivelser. Til sidst var der kun lidt af Anders selv tilbage. Hans hjerne var vasket ren:
… Jeg var som en skygge af mig selv. Bare en mund som talte og sagde hvad pastoren sagde, jeg skulle sige. Jeg var som en maskine.
Følte helvedet var på jorden
Anders følte, at hans liv var et helvede på jorden. Han havde aldrig set bevis for Guds eksistens. Han orkede ikke mere at kontrollere alt, hvad han tænkte, sagde og gjorde. Han havde fået nok. Han ville hellere risikere at ende i helvede fremfor at leve det liv, som han gjorde. Og det sagde ikke så lidt, når udsigten til at ende i helvedet var at blive pint og tortureret i al evighed.
Troede det var normalt at leve i en angstfuld tilstand
I 2008 lykkedes det Anders at løsrive sig fra det religiøse samfund og opbygge et liv på sine egne præmisser, men barndommens sociale kontrol havde ødelagt Anders. Han havde ikke kontakt med sine følelser, og han stolede ikke på nogen – heller ikke på sig selv. Han forsøgte derfor hele tiden at have kontrollen i de situationer, han var i. Den manglende tillid til andre mennesker gjorde også, at han konstant var på vagt og angst, fordi han var bange for, at de ville skade ham.
Anders var hård ved sig selv. Hans selvværd var ikke eksisterende og hans dybe skam over at være den person, han var, gjorde at han behandlede sig selv værre end, han ville behandle sin værste fjende. Alt det tænkte Anders imidlertid ikke over. Han troede selv, at han havde det fint:
… For hvordan kan man vide at man ikke har det godt, hvis angst, uro og utryghed har været en del af hverdagen så længe, man kan huske? Da kan man jo tro, at en angstfuld sindstilstand er normal.
Havde svært ved at erkende, at han var psykisk skadet
Væk fra det religiøse samfund fik Anders tid og ro til at tænke over sit liv og til at opleve den meget anderledes verden, der var udenfor det religiøse samfund. Med tiden fandt han ud af, at hans barndom havde efterladt ham med mange psykiske skader. Selvom han var væk fra det religiøse samfunds kontrol, sad den religiøse kontrol stadig i hans indre.
Anders sang sig gennem mørket
På et tidspunkt, hvor han følte, at han var uden håb, og at mørket havde overtaget hans sind, tog han sin guitar og begyndte at synge de mest ærlige tanker, han havde. Han sang også om sine ønsker for fremtiden, og han sang om sin kæreste, Julie, som med kærlighed og støtte fik ham til at se de tykke mure, som han havde bygget omkring sig selv. Anders sang kan du høre her under. Hans ærlige sang om, hvordan han har det, fortæller meget om, hvordan det er at leve med følgerne efter traumer.
Sang af Anders Torp. Sangen kan findes på de fleste musiktjenester.
En vej mod et bedre liv
Det tog Anders lang tid før, at han erkendte og accepterede, at han var skadet psykisk. Han fik hjælp fra dygtige fagpersoner og har lige så stille fået lært at føle tillid, selvom han aldrig tidligere havde følt tryg tillid. Terapien hjælper ham til at få helbredt nogle af sine følelsesmæssige sår og giver ham værktøjer til at gå fremtiden i møde.
Anders er ikke helbredt. Han har stadig tydelige symptomer på Kompleks PTSD, men han har fået et bedre liv, hvor han kæmper for, at samfundet bliver bevidst om, at det kan give børn permanent psykisk skade at vokse op i et ekstremt religiøst samfund med social kontrol. Selv siger han:
… Brug ikke min eller andres tilsvarende erfaringer som verbal ammunition mod religiøse. De har brug for sunde og tolerante venner, som kan vise dem en god verden udenfor (det religiøse samfund).
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om, hvordan det er at vokse op i et religiøst samfund med ekstrem social kontrol, har Anders Torp udgivet dokumentarbogen ”Jesussoldaten”, som handler om hans opvækst. Den fås som lydbog, e-bog og almindelig bog på norsk. Lydbogen læses op af Anders Torp selv og Tonje Egedius. Anders Torp har også bloggen www.andersforteller.com, hvor han deler sine tanker og politiske kamp for at udbrede kendskabet til religiøs kontrol. I slutningen af 2019 vil filmen “Disco” også være i biograferne. I filmen vil der være nogle scener fra Anders Torps liv i et religiøst samfund.
Kilder
Artikler om Anders Torp og blogindlæg fra anderstorpforteller.com.
Alt indhold er godkendt af Anders Torp.