Mindfulness til behandling af traume reaktioner

Opdateret 21. august 2019Billedet viser en kvinde der lnyder vinden og solen. Siden handler om mindfulness.
Mindfulness er meget oppe i tiden. Det er der en grund til. Det kan lindre PTSD symptomer, angst og depression. Mindfulness er imidlertid ikke en nem og hurtig løsning på dine problemer. Det kræver, at du er villig til at se dine tanker og følelser i øjnene. Er du ikke klar til det, kan din krop lukke ned, fremkalde følelser, som du ikke kan håndtere eller øge din selvkritik. Eksperter anbefaler derfor, at instruktion i mindfulness foretages af yderst kvalificeret sundhedspersonale, som har mindst 1 års træning.

Hvad er mindfulness?

Mindfulness er en måde at tænke på og fokusere på, så du kan blive mere opmærksom på dine oplevelser i nuet. Fx have dit fokus på at gå en tur uden at lade dine følelser plage dig. Du kan bruge mindfulness hver dag uden rigtig at tænke over det. fx når du spiser eller børster tænder. Mindfulness involverer at holde din opmærksomhed på dine følelser og fornemmelser ved disse oplevelser og acceptere dem uden at holde fast i dem.(2)

Mindfulness kan reducere traumereaktioner

Mindfulness kan øge din evne til at klare svære følelser, såsom angst og depression og lindre PTSD symptomer som ex hyperarousal og undgåelse(1)(2). At træne mindfulness kan hjælpe dig med at blive mere fokuseret og opmærksom på nuet, mens du samtidig er mere villig til at opleve de vanskelige følelser, der kommer op efter traumer. Fx kan mindfulness hjælpe dig med at lægge mere mærke til dine tanker og følelser og at gøre dig i stand til blot at lade dem passere, uden at mærke dem som gode” eller ”dårlige”. Også uden at handle på dem ved fx at undgå tanker og steder eller ved, at du opfører dig impulsivt.(2)

Mindfulness er ikke en enkel løsning på dine problemer

At praktisere mindfulness er en proces, hvor du arbejder med hjertet af dine oplevelser, lærer at se dem i øjnene, og det er svært og kan være ubehageligt. Mindfulness er således ikke magisk og let løsning på dine problemer.

Selvom det kan være svært at praktisere mindfulness i starten, kan regelmæssig mindfulness træning hjælpe dig til at bemærke dine tanker og lære dig at tage et skridt væk fra dem. Mindfulness træning kan også hjælpe dig med at udvikle mere medfølelse overfor dig selv og andre. Du kan blive mindre tilbøjelig til at dømme dine tanker, følelser og handlinger. Du kan blive mindre kritisk overfor dig selv. Brug af mindfulness kan hjælpe dig med at blive mere opmærksom og blid som svar overfor dine traume reaktioner. Dette er et vigtigt skridt i retning af bedring.(2)

I følgende dokumentarfilm om mindfulness, kan du få en fornemmelse af, hvordan mindfulness virker: “Free the mind.” Producer Sigrid Dyekjær og director Phie Ambo.

Farer ved mindfulness

Mindfulness kan, trods sine mange fordele, være en dårlig løsning for nogle mennesker. Vær opmærksom på følgende:

  • Hvis mindfulness ikke føles rigtig for dig, prøv da en anden form for meditation. Mindfulness er blot én måde at meditere på.
  • Meditation kan trigger bølger af vrede, frygt og jalouxi, som har siddet dybt inde i dig, hvilket kan føles meget ubehageligt. Det er en naturlig og sund dimension ved meditation, og disse følelser vil gradvist aftage.
  • Vær ikke for hård ved dig selv, hvis du har svært ved at sidde stille i længere tid, ikke føler dig rolig efter meditation eller andet. Vi har tider i vores liv, hvor det er mere vanskeligt at sidde og meditere. Det er naturligt.
  • Når vanskelige følelser dukker op, kan du have brug for en terapeut for at føle dig hørt og forstået.
  • I mindfulness er det vigtigt at kunne være til stede med hvad der end rører sig inde i dig, men bliver det for meget for dig, skal du give dig selv lov til at træde væk fra en ubehagelig følelse eller fornemmelse.
  • At kunne observere og lade tanker og følelser, der måtte dukke op, passere, er vigtigt i mindfulness og andre former for meditation. Dette er en meget vigtigt ved mindfulness, da det hjælper dig med at forblive rolig og fredelig, trods drama i livet. Men det betyder ikke, at undgå, undertrykke eller se bort fra noget. Vi skal ikke fjerne vores interesse for andre mennesker og aktiviteter, som vi elsker. Vi skal heller ikke blive passive eller inaktive.

Træning af en erfaren og dygtig instruktør er meget vigtigt

Du kan lære mindfulness på et kursus. Det er i den forbindelse vigtig at tage kurset ved en instruktør, som er kvalificeret til at træne mindfulness. Den kliniske leder Marie Johansson fra Oxford University mindfulness centre udtaler, at det er nødvendigt med mindst 1 års passende træning før, at sundhedspersonale kan undervise i meditation, delvist fordi at det kan fremkalde ”yderst foruroligende oplevelser” ved nogen mennesker. At bemærke hvad der sker i din krop, dine tanker og dine følelser kan være fuldstændigt nyt for dig. Det kan bringe en masse følelser op i dig, som måske er for meget for dig at håndtere.(3)

 

Kilder
  1. Vujanovic N, Pietrefesa, Potter mv. National Center of PTSD. “Potential of mindfulness in treating trauma reactions. 23. feb. 2016. www.ptsd.va.gov
  2. National Center of PTSD. “Mindfulness practice in the treatment of traumatic stress.” www.ptsd.va.gov
  3. Booth R. theguardian. “Mindfulness therapy comes at a high price for some, says experts.” 25. Aug. 2014. www.theguardian.com.
  4. Ivtzan I. Mindfulness for Wellbeing. “Dangers of meditation.” Psychology Today. www.psychologytoday.com