Kompleksptsd.dk

Alteridentiteter ved Dissociativ identitetstilstand

by

Opdateret 23. oktober 2026

Dem der har dissociative lidelser som Dissociativ identitetstilstand og Partial dissociativ identitetstilstand har alteridentiteter, som påvirker, hvordan de har det indvendigt, og hvordan de agerer overfor omverden. Personligheden består af en palette af identiteter, som hver især har en funktion, der har gjort det muligt for dem at overleve en særdeles traumatisk barndom. Den måde som de agerede på for at overleve deres barndom, er for mange af identiteterne den samme, som de bruger, når de er blevet voksen.

Hvor komplekse er alteridentiteter

Få identiteter har en bred vifte af evner til at handle, og en kompleks følelse af et selv. Fx kan en identitet være aktiv på arbejdet, men også i sociale situationer, og har derfor oparbejdet en række færdigheder og kompleks personlighed. De fleste personer med DID har en identitet som er meget kompleks og som evner at agere i verden. Nogen andre identiteter græder måske kun og er bange, eller måske bærer de på en stor sorg og er derfor altid trist.(2)

Altertyper kan være unge, gamle, være af modsat køn, have handicaps, have forskellige fysiske lidelser, forskelligt udseende, være døde og meget mere. Der er mange forskellige alter typer.(1) Nogen identiteter har deres egne navne, men ikke alle. Det mindste de har er relativt begrænsede minder, forestillinger, tanker, følelser og adfærd.(2)

Alteridentiteters funktion

Alteridentiteter har deres helt egen karakteristik baseret på de funktioner, de har i personen, men karakteristikken er ikke så vigtig, set fra en terapeutisk vinkel. Det er derimod, hvad de repræsenterer i personligheden. Hvad er meningen med, at de eksisterer, og hvad er deres funktion?(2)

Det er mange måder, hvorpå identiteter fungerer, så her er der blot nogen eksempler. Nogen identiteter ser måske sig selv som børn og har enten positive eller negative minder fra barndommen. Det er som om, de sidder fast i et udviklingstrin i barndommen. De kan have uløste følelser omkring ensomhed, afhængighed, behov for trøst, hjælp og sikkerhed, og har mistillid og frygter afvisninger og at blive forladt. Modsat kan der være identiteter, som afviser identiteter, som er “krævende” i deres behov, og som har den overbevisning, at det er bedre ikke at have behov og kun regne med sig selv.(2)

Andre identiteter yder måske omsorg til andre identiteter, eller imiterer personer fra fortiden, som skadede dig. De er en form for beskyttere, og der er specielt 7 former for beskytter, som er til stede i mange systemer. Andre DID-systemer har én beskytter eller måske mange, der deler opgaven at beskytte mellem sig.(3)

Beskyttere som alteridentiteter

Beskytterens funktion er gerne at beskytte personen mod indre eller ydre trusler. De mener selv, at de er stærke og kan beskytte personen mod trusler og respektløs adfærd.(2) Eksempel på karakteristika hos beskyttere – der er mange flere:

  • Fysisk beskytterÉn der er klar til at beskytte din krop fysisk, eller absorbere smerten ved fysisk eller seksuel mishandling. De kan have en tendens til at være truende, aggressive eller følelsesløse.(3)
  • Vildledt beskytterOgså kaldet ”Persecuter”, som har en tendens til at være ondskabsfulde og ubehagelige. Det er i sig selv en form for beskyttelse. De kan opsætte regler og straffe indre identiteter og kan gøre selvskade. De har erfaret i barndommen, at det kan være en fordel at gøre den slags ting for at beskytte personen.(3)
  • Verbale beskyttereDe kan råbe, bande og skræmme, og de kan gøre det mod enten indre identiteter eller mod andre mennesker. De gør det også for at beskytte personen.(3)
  • Beskytteren der er lederDe har overblikket og organiserer alt der sker mellem identiteterne og sørger for at personen har nok ressourcer. De kan sikre, at ubehagelige minder ikke kommer frem og kan foretage aktiviteter, som holder flashbacks væk – fx arbejde. Deres mål er, at alting glider som det skal.(3)
  • Reaktiv beskytterDe sidder opmærksomt i baggrunden og venter, og så snart der sker noget truende for personen, springer de frem og bruger al den kraft, der er i personen til at beskytte. Det er både fysisk og verbal kraft og sker hurtigt. De har også adgang til en række dissociative processer, hvor de fx kan fremkalde fald-episoder, anfald, svær amnesi, følelsesløshed eller trang til søvn, (3)
  • Følelsesmæssig beskytterDe kan gå ind som en form for buffer og beskytte andre i systemet, og de kan opsætte barriere, så de andre identiteter ikke ved, hvad der foregår. De kan absorbere mobning og kritik og sørge for, at de mere sårbare i systemet ikke oplever det.(3)
  • GatekeeperÉn som har overblikket over alle identiteter, og som bestemmer hvem der skal træde frem og agere på personens vegne, og hvem der skal holdes i uvidenhed. De kan afslutte kommunikation ved, at en identitet ikke kan skrive og tale. De kan også skrue ned eller skrue op for intern kommunikation, hvis personen i front har brug for ro til at koncentrere sig.(3)

Én beskytter kan have et af disse karakteristika eller måske alle sammen, og det er forskelligt hvor meget magt de har til at ændre noget i systemet. Det kan også være meget belastende at være en beskytter, som måske skal holde styr på mange identiteter og den ydre verden, så beskyttere er virkelig på overarbejde – specielt ved store systemer.(3)

Svært at undgå andre alteridentiteter

Et stort problem for personer med DID er, når identiteterne undgår hinanden og deres pinefulde minder og oplevelser, eller når de har store konflikter med hinanden. Identiteter, som sidder fast i nogen traumer, føler sig ofte forladt af identiteter som prøver at komme videre med deres daglige liv. Det kræver enorm meget energi og kan være pinefuldt at undgå disse traume-identiteter. Det er kun ved at anerkende og acceptere de andre identiteter, at man kan opnå positive ændringer i sig selv.(2)

Alteridentiteters viden om hinanden

Nogen identiteter kender til nogen af de andre identiteter i personligheden. Måske ved de, hvem en anden identitet er, og den identitet ved ikke, hvem de er. Måske ved de noget om andre identiteter, men forstår ikke meningen med disse identiteter. Selvom nogen identiteter kender til hinanden, behøver de heller ikke at være enige om vigtige emner.(2) Har man DID kan det derfor være svært at have overblik over, hvilke identiteter, man har.

Identiteterne kan være meget forskellige, men de kan også ligne hinanden, så det er svært at skelne dem fra hinanden. Nogen er meget udtalte i deres måde at være på og har en kompleks personlighed, som er blevet udviklet gennem mange år. De kan være nemmere at genkende. Andre er ikke så tydelige i deres personlighed. Måske holder de sig mere i det skjulte. Måske prøver de at efterligne den ANP (Apparently normal person), som har mest kontrol med kroppen, for at beskytte sig selv.

Svært at tro på, at man har Dissociative identitetstilstand

Den eller de identiteter, som ofte er de mest fremtrædende i et system hos en person med Dissociativ identitetstilstand (DID), er ANPere (Apparent normal person). De er ofte de mest fremtrædende i DID-systemet, og er mestre i at undgå traumeminder. De kan have mange undskyldninger for, at der ind imellem kommer en anden identitet frem. Måske husker de ikke, at det er sket og tror bare, at de har en dårlig hukommelse. Måske opdager de det slet ikke, men synes bare at tiden er gået hurtigt. Måske opdager de, at det sker, men tænker, at det bare var deres humør, der skiftede, eller at alle mennesker har egostadier og roller.

Det kan også være, at ANPére tror, at andre mennesker gaslighter dem, når de siger, at de har gjort en bestemt ting, som det faktisk var en anden identitet, der gjorde. Eller måske tilskriver de en ændret adfærd til, at det var et PTSD-flashback uden et identitetsskift, fordi de ikke ved hvad et identitetsskift er. Det kan også være, at de forbinder DID med noget mere dramatisk og sjældent. Noget der ligner det, de ser på TIK TOK eller Youtube (det giver ofte ikke et virkelig billede af, hvad DID er). Eller måske mener de, at det hele er noget de bilder sig selv ind, og at de blot lider af imposter-syndrom (hvilket flere med DID tror, at de har).

Kilder
  1. Alters in Dissociative Identity Disorder. (Jun 25, 2018). Traumadissociation.com. Retrieved Jun 25, 2018 from https://traumadissociation.com/alters. License: CC BY-SA 4.0
  2. S. Boon, K. Steele, O. van der Hart. “Coping with trauma-related dissociation.” 2011. W. W. Norton  Company.
  3. M. Lloyd. The CTAD Clinic. ”The 7 types of protector parts seen in Dissociative identity disorder and OSDD.” 21. oktober 2026.Youtube.com.