Kompleksptsd.dk

En barndom med komplekse traumer kan føre til dissociativ identitetstilstand

by

Opdateret 13. oktober 2026

Der er rigtig mange myter om personer som har Dissociativ identitets tilstand (tidligere kaldet multipel personlighedsforstyrrelse). De gør, at dem der har lidelsen ikke opdager, at de har den, eller at de skammer sig over, at de har den. Med myter som, at personer med Dissociativ identitetstilstand er farlige og har mange dramatiske personligheder, kan man egentlig godt forstå det.

Dissociativ identitetstilstand er en godkendt lidelse på linje med andre accepterede diagnoser

Myter er der nok af. Og nej. Personer med Dissociativ identitetstilstand (DID) er ikke mere farlige end andre mennesker. Faktisk er de mere udsatte for at blive ofre for vold og for at gøre selvmord. De har heller ikke snydt sig til diagnosen. Professionelle kan godt se, hvis der er nogen der prøver at snyde. DID er faktisk en under-diagnosticeret lidelse, og undersøgelser viser, at der ikke er flere, der prøver at ”fake” lidelsen end som ”faker” alle andre lidelser.(10)

Kliniske studier, case studier, neurobiologiske og psykofysiologiske research fra 26 lande i verden inklusiv lande som Norge, Sverige og U.S.A. har konsistent givet bevis på, at DID er en tværkulturel gyldig diagnose på linje med andre accepterede diagnoser.(9)

Forskellige grader af dissociation

Man kan lide af dissociation i forskellig grad. Når personer med PTSD får flashbacks er det en form for dissociation, de oplever. Det samme er gældende ved Kompleks PTSD. Det dissociative aspekt ved disse lidelser er en del af teorien om strukturel dissociation. Dem med Kompleks PTSD oplever mere dissociation, end dem der har PTSD. Så er der dem, som oplever dissociation i større grad. Først har vi Partial dissociativ tilstand, og så har vi som den værste, Dissociativ identitetstilstand. Man kan se på dissociation som et kontinuum, hvor dissociation bliver værre og værre ved disse lidelser. Dissociativ identitetstilstand kan i sig selv også være i forskellig sværhedsgrad, med polyfragmenteret dissociativ identitetstilstand, som indeholder mest dissociation. Her har man over 100 alteridentiteter. Det betyder ikke, at man har det værre end dem, som har få identiteter.(17)

Det er svært at se, hvem der har en Dissociativ identitetstilstand

Personer med DID kommer ikke altid flagrende dramatisk gennem gaderne med ændringer af tøj, accent og præferencer. Faktisk er det svært at se, hvem der har DID, fordi de vil gå langt for at skjule deres tilstand, og kun 6 % af dem har en mere farverig fremtræden.(9) Ofte så vil alteridentiteter også vise sig passivt i stedet for fuldstændigt at overtage kontrollen af personen med DID. Ex påvirke som stemmer inde i hovedet.(4)

I stedet for at vise forskellige alteridentiteter vil den typiske person med DID vise en stor blanding af symptomer på PTSD, Kompleks PTSD og dissociative lidelser blandet sammen med symptomer, der ikke er relateret til traumer. Ex depression, alkoholmisbrug, spiseforstyrrelser, panikanfald og selvmordsforsøg(1).(4) Disse symptomer og sygdomme kan være forskellige ved de forskellige alteridentiteter.(1)

Symptombilledet ved DID kan forveksles med forstyrrelser som bipolar, depression, personlighedsforstyrrelser (såsom borderline), andre dissociative tilstande, PTSD alene, paranoia, fysiske symptomer som har en psykisk årsag, forstyrrelser med anfald eller kognitive forstyrrelser.(4)

1,5 % af befolkningen har en Dissociativ identitetstilstand

Myten siger, at Dissociativ identitetstilstand (DID) er en sjælden lidelse. Det passer ikke. Lidelsen rammer 1,5 % af den voksne befolkning.(9) Det er det samme som dem, der har OCD. Faktisk er DID mere almindeligt end fx autismespektrumforstyrrelse (ca. 1 %) eller skizofreni (0,3 – 0,7 %).(8) Atter andre vil opfylde kriterierne for den nye diagnose ”Partial dissociativ identitetstilstand”, som er en ny diagnose i diagnosemanualen, ICD-11, som endnu ikke er trådt i kraft i Danmark. (1)(12)

Ikke fokus på DID hos psykiatere

Grunden til, at der ikke er så meget fokus på DID hos psykiatere, skyldes primært, at de mangler uddannelse om dissociation, dissociative lidelser, og hvordan psykologiske traumer påvirker deres klienter. Nogen kan også på forhånd være afvisende overfor disse diagnoser eller tidligere fået forkert information om dem. De kan have lært eller de forventer, at DID er en sjælden diagnose med en dramatisk præsentation hos klienterne. De kan også have deres fokus på de lidelser, som klienten har samtidig med DID, men ikke se den bagvedliggende diagnose, DID.(9)

Elizabeth Howell beskriver Dissociativ Identitetstilstand (DID) som en skjult forstyrrelse, da den største del af personer med DID, motiveret af skam, vil skjule deres symptomer og, hvordan de har det. Det forklarer til dels hvorfor DID er mere udbredt end folk er klar over. Faktisk er mange personer med DID højt-fungerende medlemmer af samfundet med gode karrierer før en eller anden krise eller build-up af stressorer leder hen mod et katastrofalt sammenbrud. Andre bruger en del tid i det psykiatriske system uden at modtage den nødvendige hjælp og klarer aldrig at etablere en karriere. Atter andre klarer et arbejdsliv, men er alvorligt hæmmet i deres personlige forhold. Hver person med DID er unik, selv på den måde, som de reagerer på og klarer deres symptomer.(6)

Nemmest at diagnostisere DID på akutafdelinger

Det er nemmest at diagnostisere en person med DID, når hun er i krise, mindre organiseret, mindre groundet og mere tilbøjelig til at have farverige symptomer. Det vil kunne opleves i situationer, hvor hun er indlagt på en akutafdeling. Personer, der kommer hos en psykiater ambulant er gerne mere stabile, mere organiserede og mere funktionelle. Det er derfor mindre sandsynligt, at de oplever stemmer og andre symptomer på DID. Det kan derfor tage længere tid at give dem diagnosen, fordi deres DID-system er mere stille eller lukket ned. Derudover kan det kræve mere tid at opbygge en tilstrækkelig terapeutisk alliance, til at personen vil tage risikoen for at afsløre sine symptomer.(5)

Det er derfor ganske normalt, at personer med DID får forkerte diagnoser eller bliver underdiagnostiseret. Fra det øjeblik, hvor de søger behandling til de får den rigtige diagnose, Dissociative Identitetstilstand (DID), har de gennemsnitligt fået fire andre diagnoser, ukorrekt medicinsk behandling, flere hospitalindlæggelser og konsekvent brugt mange år i sundhedssystemet. Disse år med forkert behandling resulterer i langvarig lidelse og høje direkte og indirekte sundhedsomkostninger til samfundet.(15)

Værktøjer til diagnostisering af DID

Et af de værktøjer, som bruges ved diagnostisering af Dissociativ identitetstilstand (DID) er ”Det Diagnostiske Strukturelle Interview SCID-D”. Det er “the gold star” indenfor diagnostisering af DID. SCID-D evalueringen er uafhængig af om det er diagnosesystemet, DSM-V eller ICD-11 som en psykiater bruger til diagnostisering.

Et andet værktøj, der bruges er “The Multidimensional Inventory of Dissociation“. “The Dissociative Experiences Scale” er et screenings værktøj for dissociative lidelser, men bør ikke bruges til diagnostisering. Det anbefales ikke, at man selvdiagnostiserer sig, fordi DID nemt kan forveksles med lignende lidelser, specielt “Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse”, tidligere kaldet Borderline. Der skal hertil siges, at det nærmer sig det umulige at finde en psykiater i Danmark, der har erfaring med DID.

Hvornår får en person DID?

Normalt opstår der indledende identitetsændringer i en tidlig alder, men her er de dissociative identiteter typisk ikke fuldt udviklede. I stedet for ser man hos børn, at de har mangler sammenhæng mellem deres erfaringer, og at de har markante udsving i deres mentale tilstand af fysisk, mental og social velvære.(1)

DID kan opstå gennem hele levetiden, og indtræder oftest i forbindelse med traumatiske oplevelser, især ved fysisk, seksuelt og følelsesmæssig vold eller omsorgssvigt i barndommen. DID kan også blive udløst ved at en traumatisk livssituation bliver fjernet, eller ved at voldsudøveren dør eller bliver syg. Det kan også være andre traumatiske hændelser senere i livet, der udløser DID.(1)

Sådan skabes alteridentiteter

DID er almindeligvis forbundet med seriøse traumatiske begivenheder eller kroniske livsomstændigheder. Det inkluderer fysisk, seksuel eller følelsesmæssig vold. Følelsesmæssig vold er et konsistent mønster af vold, der nedgør og kontrollerer. Fx tavshed, trusler, verbal chikane, skjulte anklager.(1)

Selve alteridentiteterne bliver skabt for at kunne klare enten overvældene traumer, eller ændringer i hverdagslivet, der ikke kan klares af nogen af de eksisterende identiteter. For eksempel en identitet, der er skabt for at klare seksuelt misbrug er måske ikke i stand til at klare stigende grader af misbrug, og skaber andre alteridentiteter for at klare noget af det misbrug. De kan også blive skabt, hvis personen allerede har en kompleks dissociativ tilstand.(7)

En personlighed bestående af alteridentiteter

En person med DID oplever, at hun består af forskellige alteridentiteter, hvor hendes adfærd, tanker, følelser og overbevisninger er anderledes. Det kan være, at hun kalder alteridentiteterne bevidstheder, ”dele indeni”, aspekter, identiteter, facetter, måder at være på, stemmer, jegér, andre af mig, personer, mennesker, individer, ånder, dæmoner, andre mv. Hver alteridentitet kan fungere uafhængigt. Til sammen udgør de personligheden, og har ansvaret for hverdagslivet.(9)

Alteridentiteter kan være meget forskellige

Hver alteridentitet oplever, opfatter og forholder sig til sig selv, deres krop og omgivelserne på deres egen måde. Ved skift mellem identiteter vil der være en ændring af, hvordan de opfører sig. Måden som de tænker på og oplever verden på er også forskellig. Selv deres kognitive evner, hukommelse og deres måde at bruge deres sanser og krop på, er forskellige.(1) Studier har ligefrem vist, at nogle identiteter kan have forskellig brillestyrke, blodtryk, reaktioner på medicin, eller måske have diabetes eller allergi.(9)

Andre omkring personen med DID kan have bemærket disse forskelligheder. Det kan fx være, at personens venner og familie har fortalt dem om deres identiteter. De kan også have bemærket disse ændringer inde i sig selv på grund af bevis på deres identiteters aktiviteter eller på grund af en evne til at forblive medbevidst med deres identiteter.(2)

Typer af alteridentiteter

Diagnosen DID kræver ikke nogle bestemte type identiteter. Typen af identiteter afhænger af, hvad hovedpersonen har behøvet for at overleve. Alle identiteter kan kategoriseres som i en af følgende dele af personligheden:(14)

  • Tilsyneladende normale dele af personligheden (ANP)

Det disse former for identiteter gør, er at klare hverdagen på alle tidspunkter, hver med forskellige roller. Fx arbejde, madlavning og forældreskab. De påtager sig ofte størstedelen af personligheden. Sådanne identiteter undgår helst traumatiske minder, men disse minder kan godt skubbe sig på fra andre identiteter, som holder fast i traumatiske minder – både direkte ved et skift til en anden identitet eller indirekte ved at drage indflydelse på ANPen.(14)

ANPere undgår for det meste at have noget med andre identiteter at gøre, og kan helt ignorere, at der er andre identiteter, også selvom der er identiteter, som påvirker dem i forskellig grad. Al deres undgåelse af smertefulde minder fra fortiden, vil over tid gøre deres verden mere og mere begrænset(14)

Jeg bryder mig ikke om udtrykket, “Tilsyneladende normale dele af personligheden (ANP)”, da jeg vil mene, at alle alteridentiteter ser på sig selv som en normal del af personligheden.

  • Følelsesmæssige dele af personligheden (EP)

De sidder gerne fast i traumatiske minder, og er uvidende om tidens gang. De tænker, føler, opfatter og opfører sig som om den traumatiske begivenhed sker igen (i en eller anden grad) eller skal til at ske. Disse identiteter er ofte meget emotionelle, ikke særlig rationelle, begrænset i deres måde at tænke og opfatte på, ikke orienteret mod nutiden, og er overvældet. De sidder gerne fast i en gentagene adfærd, som er ment til at beskytte personen ved trusler, men som ikke altid er passende i nutiden. Fx vil løbe væk, selvom de er i trygge omgivelser, eller kæmpe for at beskytte dem selv, selvom de ikke har brug for beskyttelse mere.(14)

Altertyper kan være unge, gamle, være af modsat køn, have handicaps, have forskellige fysiske lidelser, forskelligt udseende, være døde og meget mere. Der er mange forskellige alter typer.(7) Nogen identiteter har deres egne navne, men ikke alle. Det mindste de har er relativt begrænsede minder, forestillinger, tanker, følelser og adfærd.(14)

Få identiteter har en bred vifte af evner til at handle, og en kompleks følelse af et selv. Fx kan en identitet være aktiv på arbejdet, men også i sociale situationer, og har derfor oparbejdet en række færdigheder og kompleks personlighed. De fleste personer med DID har en identitet som er meget kompleks og som evner at agere i verden. Nogen andre identiteter græder måske kun og er bange eller måske bærer en identitet på en stor sorg og er derfor altid trist.(14)

Alteridentiteters funktion

Alteridentiteter har deres helt egen karakteristik baseret på de funktioner, de har i personen, men karakteristikken er ikke så vigtig, set fra en terapeutisk vinkel. Det er derimod, hvad de repræsenterer i personligheden. Hvad er meningen med, at de eksisterer, og hvad er deres funktion?(14)

Det er mange måder, hvorpå identiteter fungerer, så her er der blot nogen eksempler. Nogen identiteter ser måske sig selv som børn og har enten positive eller negative minder fra barndommen. Det er som om, de sidder fast i et udviklingstrin i barndommen. De kan have uløste følelser omkring ensomhed, afhængighed, behov for trøst, hjælp og sikkerhed, og har mistillid og frygter afvisninger og at blive forladt. Modsat kan der være identiteter, som afviser identiteter, som er “krævende” i deres behov, og som har den overbevisning, at det er bedre ikke at have behov og kun regne med sig selv.(14)

Andre dele yder måske omsorg til andre identiteter, eller imiterer personer fra fortiden, som skadede dig. Sidstnævnte udskammer, truer, eller straffer andre identiteter fra personligheden, eller retter deres vrede mod den ydre verden. De gør det for at beskytte dig, hvilket kan være svært at se. De kan guides i en retning, så de reelt opleves som beskyttende.(14)

Nogen identiteter sidder fast i “fight-mode”. Deres funktion er gerne at beskytte personen mod indre eller ydre trusler. De mener selv, at de er stærke og kan beskytte personen mod trusler og respektløs adfærd. Andre identiteter har skam som primær følelse, og holder oplevelser som dele af dig synes er skamfulde eller modbydelige.(14)

Et stort problem for personer med DID er, at når identiteterne undgår hinanden og deres pinefulde minder og oplevelser, eller når de har store konflikter med hinanden. Identiteter, som sidder fast i nogen traumer, føler sig ofte forladt af identiteter som prøver at komme videre med deres daglige liv. Det kræver enorm meget energi og kan være pinefuldt at undgå disse traume-identiteter. Det er kun ved at anerkende og acceptere de andre identiteter, at man kan opnå positive ændringer i sig selv.(14)

Alteridentiteters viden om hinanden

Nogen identiteter kender til nogen af de andre identiteter i personligheden. Måske ved de, hvem en anden identitet er, og den identitet ved ikke, hvem de er. Måske ved de noget om andre identiteter, men forstår ikke meningen med disse identiteter. Selvom nogen identiteter kender til hinanden, behøver de heller ikke at være enige om vigtige emner.(14) Har man DID kan det derfor være svært at have overblik over, hvilke identiteter, man har. Identiteterne kan være meget forskellige, men de kan også ligne hinanden, så det er svært at skelne dem fra hinanden. Nogen er meget udtalte i deres måde at være på og har en kompleks personlighed, som er blevet udviklet gennem mange år. De kan være nemmere at genkende. Andre er ikke så tydelige i deres personlighed. Måske holder de sig mere i det skjulte. Måske prøver de at efterligne den ANP, som har mest kontrol med kroppen, for at beskytte sig selv.

Som ANP, der er mester i at undgå traumeminder, kan man have mange undskyldninger for, at der ind imellem kommer en identitet frem. Måske husker man ikke, at det er sket og tror bare, at man har en dårlig hukommelse. Måske opdager man det slet ikke, men synes bare at tiden er gået hurtigt. Måske opdager man, at det sker, men tænker, at det bare var ens humør, der skiftede, eller at alle mennesker har egostadier og roller. Det kan også være, at man tror, at andre mennesker gaslighter én, når de siger, at man har gjort en bestemt ting. Eller måske  tilskriver man en ændret adfærd til, at det var et PTSD-flashback uden et identitetsskift, fordi man ikke ved hvad det er. Det kan også være, at man forbinder DID med noget mere dramatisk og sjældent. Noget der ligner det, man ser på TIK TOK eller Youtube (det giver ofte ikke et virkelig billede af, hvad DID er) . Eller måske mener man, at det hele er noget man bilder sig selv ind, og at man blot lider af imposter-syndrom (hvilket flere med DID tror, at de har).

Skift mellem alteridentiteter

Personer med DID har mindst 2 identiteter, som de skifter mellem. Nogen kan også have over 100 identiteter.(13) Antallet er ikke vigtig i sig selv. Ved en mere fragmenteret personlighed vil det imidlertid gerne kræve mere terapi at få identiteterne til at integrere deres oplevelser.(14)

Skiftene kan ske langsomt, meget hurtigt, med tydelige tegn eller slet ikke med nogen tegn og alt der imellem, og blandt dem er der nogen som mister hukommelsen mens skiftet er i gang. Ifølge research kan skift ske på følgende vis:(13)

  • Med samtykke. Fx en veluddannet alteridentitet som planlægger at tage over under en eksamen i skole.
  • Med tvang. Nogle identiteter er enige om at der skal ske et skift, men ikke dem alle. En stærkere identitet kan fx skubbe sig foran en svagere identitet.
  • Trigget. Disse skift sker, når en situation tvinger en identitet til at komme frem. Der er en variation af triggere, der kan lede til et sådan skift: Stress, minder, stærke følelser, lugte, lyde, smage, tekstur og syn, alkohol, stoffer, specifikke situationer, at møde en bestemt person eller ukendte årsager.

For det meste sker et skift delvist, eller identiteter påvirker den identitet der har kontrollen indirekte, men personer med DID kan også have skift, hvor en anden identitet fuldkommen overtager kontrollen over krop og sind. Er man den identitet, som bliver overtaget af en anden identitet, kan det være at man i mellemtiden får et blackout, så man slet ikke opdager, at en anden identitet har overtaget kontrollen. Det kan også være, at man mærker, at kroppen er blevet overtaget, og føler sig som en tilskuer, som sanser alt i krop og sind, men ikke har nogen indflydelse. (14) Det er som om, at kroppen er besat, og man er blevet en hjælpeløs observatør.(14)

Tegn på et skift

Det er ikke altid, at personer med DID opdager at de har skiftet til en anden identitet. Ofte er der dog indre tegn:(13)

  • Tidstab
  • Hukommelsestab
  • Glemme hvordan man udfører en færdighed man har kunne før.
  • Visuelle eller auditative forstyrrelser
  • En ud af kroppen oplevelse
  • Være i en form for trance
  • Være ude af trit med virkeligheden
  • Flashbacks

Hvis en person med DID skifter ofte, er det for det meste på grund af indre konflikter eller svær stress.(14)

Passiv indflydelse på alteridentiteter

Hos personer med DID er det almindeligt, at en alteridentitet, som har den fulde kontrol over kroppen, bliver forstyrret af en anden identitet, men de fleste identiteter tager ikke fuld kontrol over kroppen. For det meste agerer de inde i hjernen(14). Den passive indflydelse fra andre identiteter inde i hjernen, kan imidlertid give mange symptomer, som kan virke skræmmende og forvirrende. Identiteten, som bliver forstyrret af den passive indflydelse er måske ikke engang klar over, at det er en anden identitet, som gør sin indflydelse gældende.(1) Det kan være en indre stemme, som fortæller, at du skal går hjem, holde kæft eller skulle skamme dig. Stemmen kan være høj eller endda hviskende, så man knap bemærker den. Måske er der flere stemmer, og det kan være, at de diskuterer inde i dit hoved. Det kan gøre dig forvirret, skræmt eller få dig til at skamme sig.(14)

Eksempler på passiv indflydelse: (1)

  • Høre et barns stemme, selvom der ikke er et barn i nærheden.
  • Sige ting, som man ikke ønskede at sige.
  • Stærke tanker, som virker til at komme fra den tomme luft, og som ikke føles som ens egne.
  • Tanker som pludselig stopper.
  • Indre samtaler.
  • Høre stemmer der er truende, barske eller som siger til dig, at du skal gøre selvdestruktive handlinger.
  • Gennemtrængende følelser, impulser eller handlinger, som ikke føles som dine egne.
  • Midlertidig tab af velprøvet viden eller evner.
  • Fornemmelse af at blive berørt, smerte eller ændret opfattelse af kroppens størrelse.
  • Pludselig følelse af, at din krop, tanker eller trang tilhører en anden.
  • Ufrivillige bevægelser af en arm eller en hånd.
  • Manglende forståelse af, hvorfor du føler og handler som du gør.

En værdifuld og kreativ fordel

Psykoterapeut Dr. Alison Miller udtaler, at det at have flere alteridentiteter er kaldet en forstyrrelse i psykiatrien, men at det faktisk er en ”værdifuld, kreativ fordel”, som gør en person ”tilpasset til at leve med igangværende traumer”. Miller erklærer, at det at have flere alteridentiteter ”ikke er en ringere måde at være på”, og at det har nogle fordele.(7)

Fordele kan være, at have nogle alteridentiteter, som ikke bliver distraheret af følelser eller af at klare hverdagslivet, så de er i stand til at have et enkelt fokus og gøre fantastiske ting.(7) Faktisk er personer med DID gerne kreative, fantasifulde og intelligente mennesker.(9)

Typer af amnesi ved DID

Ifølge det nye diagnosesystem, ICD-11, kan en person stadig have DID, selvom de kan huske, hvad andre alteridentiteter har gjort, mens de havde kontrol over kroppen. Det vil sige, at en alteridentitet kan være bevidst om og erindre, hvad en anden identitet har gjort. Typisk er der dog betydelige episoder med amnesi på et tidspunkt, hvor personen har haft lidelsen.(1) Det er en stor ændring fra diagnosesystemet, ICD-10, som er i brug endnu, og det amerikanske diagnosesystem, DSM-V. Her er amnesi et væsentlig kriterie, hvilket man også får et indtryk af, når man ser de mange amerikanske Youtube-videoer om DID. Nyere research bekræfter imidlertid, at særligt amnesi mellem identiteter ikke er typisk ved DID(16).

Her er typiske typer af amnesi, som kan forekomme hos personer med DID. Det kan være, at man har en række barndomsminder, så man tror, at man har en sammenhængende fortælling om ens barndom, men der kan sagtens være noget som man ikke husker, som gør historien helt anderledes. Problemet med amnesi er, at man ikke ved, hvad man har glemt, medmindre pålidelige personer kan udfylde nogen af ens hukommelseshuller.

  • Huller i hukommelsen vedrørende personlige livsbegivenheder.

Nogle perioder af ens barndom eller ungdom eller vigtige begivenheder i ens liv, såsom døden af en bedstemor, fødslen af et barn, at være blevet gift.(8)

  • Huller i “hverdags-hukommelsen”.

Fx om hvad der skete den dag eller huske, hvordan man gør gennemlærte handlinger som at tage på job, køre bil eller læse.(8)

  • Opdager beviser på hverdags-handlinger og -opgaver, som man ikke husker at have gjort.

Fx finde ting i hjemmet, som man ikke husker at have købt, tekster og tegninger som man ikke har skrevet, eller befinder sig et sted, som man ikke husker at være taget til.(8)

Lidelser samtidig med DID

Fordi DID er et resultat af traumer, har de ramte gerne PTSD og Kompleks PTSD. Ofte har de også angstforstyrrelser, depression, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelse og neurologisk symptomer uden påviselig forklaring. Fx unormale bevægelser, paralyser, ikke-epileptiske anfald, eller ændret, fraværende eller reduceret følsomhed på hud, syn eller hørelse. En gang imellem vil de også opleve dissociativ psykose udløst af ekstrem stress og forbundet med dissociative symptomer.(3)

Diagnosen Dissociativ identitetstilstand

Dissociativ identitetstilstand er en ny diagnose fra diagnosesystemet, ICD-11 (fra 2022)(1), som udskifter den ringe beskrevet diagnose, F44.81 Multipel personlighed. ICD-11 skal udrulles i hele verden. I Danmark venter vi stadigvæk på, at analyser og beslutninger bliver foretaget. Det betyder, at man endnu ikke kan blive diagnostiseret efter ICD-11, hvor der ellers er store ændringer blandt dissociative og traumerelaterede diagnoser. Man bliver således stadig diagnostiseret efter det over 30 år gamle diagnosesystem, ICD-10.(11)(12)

Diagnosen F44.8 Andre dissociative (conversion) forstyrrelser i ICD-10 (12)

Ganser syndrom

Multipel personlighed (F44.81)

Psykogen:

  • Forvirring
  • Twilight state

Diagnosen 6B64 Dissociativ identitetstilstand i ICD-11

Dissociativ Identitets Forstyrrelse er karakteriseret ved forstyrrelse af identiteten, hvoraf der er to eller flere særskilte personlighedstilstande (dissociative identiteter) forbundet med markant diskontinuitet (mangel på sammenhæng) i følelsen af selv og selvkontrol.(1)

Hver personlighedstilstand indeholder dets eget mønster af oplevelser, opfattelser, forestillinger, og forhold til selv, krop og omgivelserne. Mindst to forskellige personlighedstilstande tager den udøvende kontrol over individets bevidsthed og virke i interaktionen med andre eller med omgivelserne, så som udførelsen af specifikke aspekter af dagliglivet så som forældreskab, eller arbejde, eller som reaktion på specifikke situationer (fx dem som bliver opfattet som truende). (1)

Ændringer i personlighedstilstand er ledsaget af relaterede forandringer i sensation, opfattelse, affekt, kognition, hukommelse, motorisk kontrol og adfærd. Der er typisk episoder af amnesi, som kan være alvorlige. (1)

Symptomerne er ikke bedre forklaret af en anden mental, adfærdsmæssig eller neuroudviklings forstyrrelse og skyldes ikke den direkte effekt på centralnervesystemet fra et stof eller medicin, inklusiv effekt af abstinenser og skyldes ikke en sygdom i nervesystemet eller en Sleep-Wake disorder. (1)

Symptomerne resulterer i signifikant forringelse i personlige, familiemæssige, sociale, uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige eller andre vigtige funktionsområder.(1)

 

Kilder
  1. World Health Organization.”ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics (Version: 02/2022) www.icd.who.int. 
  2. DID Research. ”DID in the DSM-5.” 3. februar 2022. Did-research.org. 
  3. DID Research. “Symptoms”. 3. februar 2022. Did-research.org. 
  4. DID Research. “Presentation.” 3. februar 2022. Did-research.org. 
  5. Ross, Colin A. Journal of EMDR Practice and Research Vol 9 Issue 2. “When to Suspect and How to Diagnose Dissociative Identity Disorder.” connect.springerpub.com.
  6. PODS – Positive Outcomes for dissociative survivors. “Information leaflet for professionals – Dissociative identity Disorder.”Side 4-5.
  7. Alters in Dissociative Identity Disorder. (Jun 25, 2018). Traumadissociation.com. Retrieved Jun 25, 2018 from https://traumadissociation.com/alters. License: CC BY-SA 4.0
  8. traumadissociation.com. “Dissociative Identity Disorder (Multiple Personality Disorder).” 3. februar 2022. traumadissociation.com. License: CC BY-SA 4.0
  9. Journal of Trauma & Dissociation. “Guidelines for Treating Dissociative Identity Disorder, third revision.” International Society for the Study of Trauma and Dissociation. 3. marts 2011. Side 116, 117, 118, 120-123, 125, 126, 132. www.isst-d.org. Nyeste version den 2. februar 2022.
  10. “Myths and Misconceptions.” 3. februar 2022. Did-research.org.
  11. Presseansvarlig, Bo Berendt Christensen. Sundhedsdatastyrelsen. 17. april 2026.
  12. World Health Organization.”ICD-10 Version: 2019. www.icd.who.int.
  13. Professor Audrey Bailey. verywell health. “Dissociative Identity Disorder: Identity Switch Triggers.” 7. januar 2022. verywellhealth.com.
  14. S. Boon, K. Steele, O. van der Hart. “Coping with trauma-related dissociation.” 2011. W. W. Norton  Company.
  15. A. Reinders og D. J. Veltman. “Dissociative identity disorder: out of the shadow at last?” 2021. The British Journal of Psychiatry. s. 413-414.
  16. S. Roepke, K. Priebe, C. Schmahl m.fl. “Dissociative Identity Disorder and Partial Dissociative Identity Disorder.” 17. april 2026. Deutsches Ärzteblatt – International.
  17. E. Nijenhuis, O. Van der Hart, og K. Steele. “Trauma-related structural dissociation of the personality.” 25. november 2010. Activitas Nervosa Superior.