Øget risiko for selvmord ved PTSD

Billedet viser et afskedsbrev. Siden handler om øget risikof for selvmord ved PTSD.

Ligegyldig hvor sjældent selvmord er, så er det altid tragisk. Der en robust sammenhæng mellem selvmordadfærd og PTSD. Personer med tilbagevendende, håndterbare selvmordstanker kan få deres selvmordstanker reduceret med Kognitiv processerings terapi (CPT) eller Forlænget eksponerings terapi (PE). Er personen imidlertid betydeligt selvmordstruet, anbefales traumefokuseret terapi imidlertid ikke. Her er professionel hjælp nødvendigt her og nu. Direkte og indirekte tegn på, at en person er selvmordstruet, kan hjælpe pårørende med at vurdere, hvilken hjælp der er nødvendig.

Der er øget risiko for selvmord ved PTSD

Nationale undersøgelser, har vist, at selv når man tager højde for andre psykiske og fysiske lidelser, så er der en robust sammenhæng mellem PTSD alene og selvmordstanker og selvmordsforsøg. (1)

Nogle undersøgelser tyder på, at følgende symptomer ved PTSD kan være udløsende for selvmord.(1)

  • Påtrængende minder.
  • Vrede og impulsivitet.
  • Bevidst fortrængning som metode til at håndtere stress.
  • Skyldfølelse fra kamp (veteraner).

Kan PTSD behandling hjælpe?

Aktuelle retningslinjer for behandling af PTSD indikerer, at traumefokuseret terapi ikke anbefales til personer, der er betydeligt selvmordstruet. Det at være selvmordstruet er en meget vag benævnelse, og der er ingen retningslinjer for, hvad ”betydeligt selvmordstruet” betyder. Professionelle må derfor bruge deres klinisk vurdering inden påbegyndelse af traumefokuserede terapi, men også mens terapien foregår.(1)

Personer med PTSD, der har tilbagevendende håndterbare selvmordstanker, kan drage fordel af traumefokuseret terapi. Kognitiv processerings terapi (CPT) og Forlænget eksponerings terapi (PE) har vist sig at reducere selvmordstanker over en periode på op til fem, ti år.(1)

Vær støttende, aktiv og opmærksom

Hvis du tror, at en af dine nære er selvmordstruet, kan du føle dig bange og hjælpeløs. Men dig og dine familiemedlemmer er ofte i stand til at se, når han er i krise, fordi du kender ham godt. At hjælpe den selvmordstuede er en teamindsats. Professionelle kan give vejledning og terapi, og som pårørende kan du:(2)

  • Være opmærksom på faresignaler.
  • Vide hvordan du kontakter akut hjælp, hvis der er behov for det.
  • Vær støttende og ikke-dømmende overfor den selvmordstruede.
  • Vær involveret, kom med spørgsmål og udtryk dine bekymringer til professionelle.

Kend de almindelige advarselstegn for selvmord

Der er nogle tegn, der advarer om, at en person har øget risiko for at forsøge selvmord i den nærmeste fremtid. Hvis du ser et eller flere af nedenstående DIREKTE advarselstegn eller er bekymret over INDIREKTE tegn, er det nødvendigt, at personen ser en professionel med det samme. Tegnene er endnu mere farlige, hvis personen har forsøgt selvmord før, har nærmeste som er død af selvmord og/eller, hvis personen planlægger eller har direkte adgang til effektive metoder (ex. våben).(2)

Direkte tegn på øget risiko for selvmord.(2)

  • Skriver eller taler om selvmord, et ønske om at dø, eller døden. Ex.
    • ”Det ville være bedre, at jeg var død.”
    • ”Jeg har ingen grund til at leve.”
    • ”Alle ville være gladere, hvis jeg ikke var her.”
  • Køber eller gemmer ting, som kan bruges til selvmord. Ex.
    • Køber eller indsamler medikamenter eller våben.
    • Søger på Internettet efter metoder til at gøre selvmord.
  • Forbereder sig på deres egen død:
    • Sikrer sig, at børn, kæledyr og ældre forældre bliver sørget for.
    • Opdaterer testamente, laver finansielle arrangementer for betaling af regninger.
    • Siger farvel til sine nærmeste.
    • Giver ejendele væk.

INDIREKTE tegn på øget risiko for selvmord, som bør give bekymring.(2)

  • Misbrug – forhøjelse eller overdreven brug af alkohol, stoffer og cigaretter.
  • Håbløshed – som at intet kan gøres for at forbedre en situation.
  • Formålsløshed – ikke føle nogen form for formål, ingen grund til at leve.
  • Vrede – raseri, søger hævn.
  • Dumdristighed eller risikoadfærd.
  • Føler sig fanget eller sidder fast i en dårlig situation, med ingen vej ud.
  • Social tilbagetrækning – holder sig væk fra familie og venner.
  • Angst – ophidset eller irritabel.
  • Humørsvingninger – ingen interesse i ting, som de normalt kan lide at gøre.
  • Søvnforstyrrelser – søvnbesvær eller sover for meget.
  • Skyld eller skam.

 

Kilder
  1. Hudenko W., Homaifar B. and Wortzel H. U. S. Department of veterans affairs. “The relationship between PTSD and suicide.” www.ptsd.va.gov. 7. juli 2016.
  2. Mental Illness Research Education Clinical, Centers of Excellence. “Suicide prevention:  A guide for military and veteran families.” www.mirecc.va.gov.