Anbefalet behandling til voksne med PTSD

Opdateret 27. september 2025

Hvis du har PTSD er der en række behandlingstyper, som er internationalt anerkendte ved behandling af PTSD. De er tilstede i fem internationale retningslinjer for psykoterapi til voksne med PTSD. Mange, som har PTSD, har også andre lidelser oveni, hvilket kan stille ekstra krav til behandlingen. Vi vil kort komme ind på, hvad man kan gøre, hvis man også lider af dissociation, eller måske har Kompleks PTSD.

PTSD med komplekse problemstillinger stiller større krav til behandling

Der er lavet rigtig mange studier i hele verden omkring behandling af PTSD, fælles for langt de fleste er, at de er baseret på en simpel PTSD, som ikke indeholder alkohol misbrug, komorbide lidelser (andre lidelser samtidig), komplekse historier og mange traumatiske oplevelser. Det er derfor en fejl, hvis man prøver at generalisere resultaterne af disse studier til PTSD hos personer, der lider af mere komplekse problemstillinger. (1)

Kvaliteten af pakkeforløb er meget forskellig

Alle kommuner tilbyder lokale pakkeforløb, hvor man kan blive behandlet for PTSD. Pakkeforløbene skulle give et ensartet behandlingsforløb i hele landet. Virkeligheden er desværre anderledes. En kortlægning af tilbuddene i kommunerne fra 2021 viser, behandlingen i pakkeforløbene ofte er betinget af de kompetencer, der er hos medarbejderne end den faglige viden, der pt. er om behandling af PTSD. En betydelig del af de personer, der bliver henvist til pakkeforløb har også andre diagnoser samtidig med PTSD eller opfylder kriterierne til Kompleks PTSD.(2)

Kortlægning tyder på, at kommunerne har brug for mere viden om behandling af PTSD. Danske forskere har derfor lavet kliniske retningslinjer for psykoterapi til voksne med PTSD, som samtidig har en anden psykiatrisk diagnose, eller måske har Kompleks PTSD. De har sammenfattet retningslinjer om PTSD behandling fra fem internationale, kliniske retningslinjer.(2)

Anbefalede behandlingstyper

De terapiformer, som efterfølgende vil blive beskrevet, er alle sammen stærkt anbefalet af de fleste anerkendte, internationale, kliniske retningslinjer. Det anbefales yderligere, at man bliver behandlet med individuel traumefokuseret psykoterapi, og at terapeuten, der udfører terapien, er uddannet i metoden og modtager supervision. Desuden bør psykoterapien være baseret på en pålidelig manual, som er anbefalet indenfor det specifikke terapiområde.(2)

Kognitiv processerings terapi (Cognitive Processing Therapy – CPT)

CPT er en kognitiv terapiform, som er specifik traumefokuseret. Man bliver ikke direkte eksponeret for ens traumer. I stedet adresserer man traumatiske minder og forvrængninger fra ens traumer. Under terapisessionerne har man et specifikt fokus på sammenhængen mellem ens tanker, følelser, kropsfornemmelser og adfærd. Sammen med terapeuten identificerer, hvordan disse tanker påvirker ens nuværende følelser og adfærd. Forhindrer nogle af tankerne én i at komme videre i sin bedring, adresserer man dem. Undervejs i sessionerne lærer man om, hvordan traumer påvirker én (psykoedukation), får omstruktureret sine tanker og følelser og har hjemmeopgaver for at øve det, som man har lært i sessionerne.(2)

Forlænget eksponeringsterapi (Prolonged Exposure – PE)

Ved PE bliver man direkte eksponeret overfor det man undgår og det der giver én flashbacks. Eksponeringen sker gentagne gange, så man til sidst vænner sig til at være i de situationer, som giver flashbacks. Eksponeringen sker ude i det virkelige liv – fx specifikke steder, lyde, situationer. Det kan også ske ved imaginær eksponering, hvor man gennem samtale genfortæller, visualiserer og forholder sig til ens traumer. Samtalen ved terapeuten optages, så man kan høre den igen og igen, indtil at man ikke mere har ubehag ved det, der før triggede ens flashbacks.(2)

Sideløbende med, at man sammen med terapeuten eksponeres for ens traumer, arbejder man med de tanker, følelser og overbevisninger, man har om sig selv og andre mennesker.(2)

Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR)

EMDR er en metode, hvor man fortæller terapeuten om ens forstyrrende traumer, samtidig med, at terapeuten guider én til at foretage dobbeltsidige bevægelser. Det kan være at bevæge øjnene frem og tilbage eller ved at klappe på overarme eller hænder. Imens beskriver man en traumatisk situation overfor terapeuten, hvor man sammen undersøger, hvilke følelser og tankemønstre, der dukker op. Nogen mener, at bevægelserne aktiverer ens informations-bearbejdningssystem, og at teknikken dermed kan mindske ubehaget ved traumeminder, og understøtte, at en ny og sundere oplevelse af traumerne bliver lagret i hukommelsen.(2)

Kognitiv Adfærdsterapi med et traumefokus (TF-KAT)

Ved traumefokuseret KAT bearbejder og processerer man symptomer, som man har fået som følge af en traumatisk hændelse. Man mindsker også undgåelses-adfærd som følge af PTSD. Ved KAT arbejder man med eksponering for ting, som man enten fortrænger, er ubevidst om eller forsøger at undgå. Det sker ved en form for eksponering i virkeligheden, hvor man fx træner i at køre med bus og som en form for hjemmeopgave, lægger mærke til sine reaktioner og tanker samt justerer sin adfærd. Det kan også ske ved imaginær eksponering, hvor man visualiserer traumesituationerne i sit sind.(2)

Kognitiv Terapi til PTSD (KT-PTSD)

Den primære metode i kognitiv terapi er, at man ved hjælp af sin terapeut identificerer og sætter spørgsmål ved uhensigtsmæssige tanker. Ved behandling med kognitiv terapi adresserer man ens negative måde at vurdere traumet på, ens minder om traumet og uhensigtsmæssig adfærd og tanker, man har, som trigger og vedligeholder ens følelse af at være i akut fare i hverdagen.(2)

Eksponeringsterapi kan have negative virkninger

Eksponeringsterapi som Forlænget Eksponeringsterapi (PE) og Kognitiv Adfærdsterapi med et traumefokus (TF-KAT), hvor man bliver eksponeret for sine traumer, er anerkendt for sin virkning i behandlingen af PTSD. Det er imidlertid værd at gøre opmærksom på, at eksponeringsterapi er en metode, som er krævende for personer med PTSD. Der er observeret både positive og negative effekter af behandlingen, og at personer falder fra under deres behandling. Der er også nogen, der mener, at EMDR skal betragtes som en form for eksponeringterapi, fordi man visualiserer traumesituationerne i sit sind (imaginær eksponering).(2)

Behandling af PTSD og dissociation

Dissociation er en forstyrrelse/afbrydelse af, hvad man tænker, føler og opfatter, hvad man gør, hvordan man kan bruge sin krop, hvilke minder man har mv. Forstyrrelserne eller afbrydelserne kan være totale, men oftest er de delvise.(3) Dissociation er forbundet med en højere grad af sygdom og en ringere reaktion på behandling. Og det uanset i hvor stor grad man er præget af dissociation.(5)

Har man som voksen både PTSD og dissociative symptomer, hvilket mange med PTSD har, er der ikke tilstrækkelig, brugbar forskning, som viser, hvilken form for behandling, der er bedst for én. God praksis er, at man får psykoterapi, som er målrettet dissociative symptomer.(2) Vær opmærksom på, at eksponeringsterapi kan desuden føre til yderligere dissociation og hæmme ens affektive reaktioner. For eksempel gøre at man reagerer voldsommere på mindre stressorer, får voldelige udbrud eller bliver følelsesmæssig bedøvet.(4)

Kompleks PTSD og behandling

Forskningen indenfor psykoterapi til personer med Kompleks PTSD er også mangelfuld. Her er der også usikkerhed om de gavnlige og skadelige virkninger ved eksponeringsterapi, hvor man visualiserer traumesituationerne i sit sind. Faktisk er personer i terapi mindre i stand til at tolerere behandling, hvor de bliver eksponeret for deres traumer. Dette er ikke tilfældet ved kognitiv terapi, som ikke er traumefokuseret, men den form for terapi virker heller ikke lige så godt i længden.(4) Der er også usikkerhed omkring de gavnlige og skadelige virkninger ved brug af gruppeterapi, hvis man har Kompleks PTSD.(2)

Opsummering af Kompleks PTSD og dissociation

Har man dissociative symptomer eller Kompleks PTSD, er det bedst, at man får individuel psykoterapi, og man kan samtidig tage en konservativ vurdering, hvor man undgår eksponeringsterapi og imaginær eksponeringsterapi (PE, EMDR og TF-KAT). Af de andre traumeterapier, som er internationalt anbefalet ved simpel PTSD, er der følgende terapiformer tilbage:(2)

Kognitiv processerings terapi (Cognitive Processing Therapy – CPT).
Kognitiv Terapi til PTSD (KT-PTSD).

Gør man brug af en af disse terapiformer, bør man sikre sig, at psykoterapeuten udover viden om PTSD, også er uddannet og har erfaring omkring dissociation og er villig til at arbejde målrettet med ens dissociative symptomer. Får han/hun supervision af en kollega, vil det være at foretrække.(2)

Kilder

Jonathan, Bisson, Neil P. Roberts m.fl. The Cochrane Collaboration. “Psychological therapies for chronic post-traumatic stress disorder (PTSD) in adults. (Enhanced Article (HTML). 13. Dec 2013. S. 49-50. Cochrane Library. Cochranelibrary.com.
Storebø, O. J., Schaug, J. P., Møller, L. m.fl. Region Hovedstaden og Region Sjælland. “Klinisk retningslinje for psykoterapi til voksne med PTSD med komorbiditet eller kompleks PTSD i ambulant psykiatri.” Maj 2024.
World Health Organization.”ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics (Version: 04/2019). 17. Aug. 2020. www.icd.who.int.
U. S. Department of Vetrans Affairs. National Center for PTSD. Dissociative subtype of PTSD. 23. september 2025. www.ptsd.va.gov.
Lisa Lyssenko, Christian Schmahl m.fl. “”Dissociation in psychiatric disorders: A meta-analysis of studies using the dissociative experiences scale.” 26. Sept 2017. The American Journal of Psychiatry. jp.psychiatryonline.org.