Dissociation – en overlevelsesstrategi som er tilstede ved mange psykiske lidelser

Opdateret 1. november 2020Fotoet er taget af Darius Bashar.

Talrige undersøgelser har vist en betydelig sammenhæng mellem dissociation og traumer. Man mener, at der skabes dissociation, når man er ude af stand til at forene hele sin virkelighed i mødet med en overvældende trussel om fare. Dette indre forsvar tillader en at holde sin virkelighed ud, hvor ondartet den end kan være, uden at føle dig tilintetgjort, fordi man er nød til at holde den ud. (1)

Dissociation har det med at gøre traumelidelser værre og vanskeligere at behandle, men det samme ses faktisk også ved en lang række andre psykiske lidelser og nogle få fysiske lidelser, hvor der også er dissociative symptomer – fx. borderline, schizofreni, depression, epilepsi og migræne.(6)

Hvad er dissociation?

Dissociation er en forstyrrelse/afbrydelse af, hvad du tænker, føler og opfatter, hvad du gør, hvordan du kan bruge din krop, hvilke minder du har mv. Forstyrrelserne eller afbrydelserne kan være totale, men oftest er de delvise.(5) En mild form for dissociation er dagdrømmeri eller ”at blive blank”. (2)

Symptomerne på dissociation

Symptomerne på dissociation kan være: (3)

  • Desorientering, sløring, osteklokkefornemmelse, døsighed eller opmærksomhedsforstyrrelser, ”spacyness”, uvirkelighedsfølelse.
  • Følelsesløshed, følelsesmæssigt fravær. Problemer med at mærke eller sætte ord på følelserne.
  • ”Disconnectness” – man føler sig uden for tid og sted eller har mærkelige oplevelser af tiden.
  • Depersonalisation – man føler sig adskilt fra sig selv, måske ser man sig selv udefra.
  • Derealisation – omgivelserne eller andre mennesker føles fremmede, uvirkelige eller underlige.
  • Ud af kroppen-oplevelser, nærdødsoplevelser.
  • Amnesi eller glemsomhed. ). Fx.  at man har hukommelsestab for bestemte begivenheder eller dele af sit liv. Fx. da man boede i en bestemt by, eller da man blev student.
  • Billeder uden lyd og/eller uden mening eller lyde uden billeder eller mening.
  • Tunnelsyn, overfølsomhed overfor lys, ukoordineret syn.
  • Tunnelhørelse, overfølsomhed over for lyd, måske over for specielle frekvenser.
  • Magtesløshed eller psykisk lammelse.
  • Flashbacks – pludselige og ufrivillige visuelle, auditive, emotionelle, adfærdsmæssige eller kropslige erindringer, der invaderer bevidstheden. Man er i oplevelsen, som om den foregår her og nu (dvs. der er en adskillelse mellem det man sanser og oplevelsen af den nuværende, virkelige verden)(1).

Stærkt link mellem dissociative lidelser og børnemishandling

Der er et stærkt link mellem vedvarende traumer og dissociative lidelser – specielt fysisk og seksuel børnemishandling, følelsesmæssig vold eller forsømmelse. De regnes for at være årsagen til mindst 90 % af de tilfælde, hvor en person lider af en dissociativ lidelse. (2)

Dissociation er forbundet med ringere reaktion på behandling

Dissociation er forbundet med en højere grad af sygdom og en ringere reaktion på behandling. Og det uanset i hvor stor grad man er præget af dissociation.(6)

De fleste psykiske lidelser har dissociative symptomer

Dissociation ses i højeste grad ved de dissociative lidelser, borderline, dissociativ PTSD (ligner Kompleks PTSD) og PTSD. Ved fysiske lidelser, som skyldes psykisk sygdom, samt stof- og alkohol misbrug, spiseforstyrrelser, schizofreni, angst forstyrrelser, OCD og de fleste affektive lidelser som fx. bipolar lidelse og depression ses også dissociative symptomer.(6) Det samme er tilfældet ved fysiske lidelser som migræne og epilepsi.(4)

Man kan konkludere, at dissociation er til stede ved mange forskellige lidelser, og at det forringer muligheden for behandling af disse lidelser. Det er derfor meget vigtigt at undersøge om personer med psykiske lidelser har dissociative symptomer, og ikke kun dem, som har været udsat for traumer.(6)

Dissociation ved forskellige psykiske lidelser

  • Borderline personligheds forstyrrelse

Selvom borderline er klassificeret som en personlighedsforstyrrelse er den tæt associeret med traumatisk stress. Uafhængig af traumeoplevelser og andre diagnoser, rapporterer næsten alle med borderline, at de lider af identitets forvirring, uforklarlige humørsvingninger og depersonalisering.(6)

  • Anoreksi (nervøs spisevægring)

Ved anoreksi kan der forekomme symptomer på depersonalisering i form af fordrejet syn på sin krop.(6)

  • Bulimi

Ved bulimi ser det ud til, at dissociativ amnesi, tidløshed og ufrivillighed spiller en rolle i spise-adfærden og alvoren af lidelsen.(6)

  • Angst forstyrrelser

Dissociation kan muligvis trigge panikanfald – fx. angst for at miste kontrollen, og hyperarosal kan trigge dissociation.(6)

  • PTSD og Kompleks PTSD

Ved PTSD ses der dissociative symptomer i form af blandt andet følelsesløshed, lyd- og lysoverfølsomhed samt flashbacks. Og som ved angst lidelser kan dissociation muligvis trigge panikanfald – fx angst for at miste kontrollen, og hyperarousal kan trigge dissociation (6).

  • Depressive lidelser

Der er et stærkt overlap mellem depressive symptomer som følelsesløshed, distancering, begrænset følelsesmæssig interesse, og søvnkvalitet og fordrejning i den autobiografiske hukommelse (om en selv).(6)

Ved dissociativ amnesi er man ikke i stand til at huske vigtige minder. Typisk af stressfulde eller traumatiske begivenheder, som for nylig er sket.(5)

En vedvarende eller gentagen oplevelse af depersonalisering eller derealisering. Ved depersonalisering oplever man sig selv som fremmed, uvirkelig, løsrevet eller frakoblet fra sig selv. Ved derealisering oplever man andre mennesker, ting eller verden som fremmed eller uvirkelig.(5)

En forstyrrelse af identiteten, hvor man har mindst to dissociative identiteter, med hver deres oplevelse af omverden og forhold til sig selv, kroppen og omgivelserne.  Én identitet er dominerende i hverdagen, men bliver på forskellig vis afbrudt af en af de andre identiteter.(5)

DID er en forstyrrelse af identiteten, hvor du har mindst to dissociative identiteter, med hver deres oplevelse af omverden og forhold til sig selv, kroppen og omgivelserne.  Mindst to identiteter tager tilbagevendende den fulde kontrol over ens bevidshed. Der er typisk episoder med amnesi.(5)

 

Kilder
  1. InforMD.dk. ”03.4 Dissociative tilstande”. 2014. www.infomd.dk.
  2. Matthew Tull, PhD. Verywellmind.”3. juni 2020. Verywellmind.com
  3. Bodil Claesson. 2014. ”Pigen der hoppede ud af sin krop. En bog om dissociation.” 1. udgave. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-5826-3.
  4. Matthew Tull, PhD. Verywellmind. ”What is dissociation?”19. juli 2020. Verywellmind.com.
  5. World Health Organization.”ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics (Version: 04/2019). 17. Aug. 2020. www.icd.who.int.
  6. Lisa Lyssenko, Christian Schmahl m.fl. “”Dissociation in psychiatric disorders: A meta-analysis of studies using the dissociative experiences scale.” 26. Sept 2017. The American Journal of Psychiatry. jp.psychiatryonline.org.