Kompleksptsd.dk

Diagnostisering af Dissociativ identitetstilstand

by

Opdateret 24. oktober 2026

Dissociativ identitetstilstand (DID) er en diagnose som langtfra altid bliver forstået og accepteret af psykiatere. Det til trods for at det er en diagnose, som er velundersøgt i verden. Bruger en psykiater de rigtige værktøjer og indtager viden og et åbent sind, vil de opdage at flere har diagnosen, og at folk med DID skjuler sig blandt deres klienter, fordi de ikke ønsker at fremstå med deres stigmatiserende symptomer.

Ikke fokus på Dissociativ identitetstilstand hos psykiatere

Der er ikke så meget fokus på Dissociativ identitetstilstand (DID) hos psykiatere, og det skyldes primært, at de mangler uddannelse om dissociation, dissociative lidelser, og hvordan psykologiske traumer påvirker deres klienter. Nogen kan også på forhånd være afvisende overfor disse diagnoser eller tidligere fået forkert information om dem. De kan have lært eller de forventer, at DID er en sjælden diagnose med en dramatisk præsentation hos klienterne. De kan også have deres fokus på de lidelser, som klienten har samtidig med DID, men ikke se den bagvedliggende diagnose, DID.(9)

Elizabeth Howell beskriver Dissociativ Identitetstilstand (DID) som en skjult forstyrrelse, da den største del af personer med DID, motiveret af skam, vil skjule deres symptomer og, hvordan de har det. Det forklarer til dels hvorfor DID er mere udbredt end folk er klar over. Faktisk er mange personer med DID højt-fungerende medlemmer af samfundet med gode karrierer før en eller anden krise eller build-up af stressorer leder hen mod et katastrofalt sammenbrud. Andre bruger en del tid i det psykiatriske system uden at modtage den nødvendige hjælp og klarer aldrig at etablere en karriere. Atter andre klarer et arbejdsliv, men er alvorligt hæmmet i deres personlige forhold. Hver person med DID er unik, selv på den måde, som de reagerer på og klarer deres symptomer.(6)

Nemmest at diagnostisere DID på akutafdelinger

Det er nemmest at diagnostisere en person med DID, når hun er i krise, mindre organiseret, mindre groundet og mere tilbøjelig til at have farverige symptomer. Det vil kunne opleves i situationer, hvor hun er indlagt på en akutafdeling. Personer, der kommer hos en psykiater ambulant er gerne mere stabile, mere organiserede og mere funktionelle. Det er derfor mindre sandsynligt, at de oplever stemmer og andre symptomer på DID. Det kan derfor tage længere tid at give dem diagnosen, fordi deres DID-system er mere stille eller lukket ned. Derudover kan det kræve mere tid at opbygge en tilstrækkelig terapeutisk alliance, til at personen vil tage risikoen for at afsløre sine symptomer.(5)

Det er derfor ganske normalt, at personer med DID får forkerte diagnoser eller bliver under-diagnostiseret. Fra det øjeblik, hvor de søger behandling til de får den rigtige diagnose, har de gennemsnitligt fået fire andre diagnoser, ukorrekt medicinsk behandling, flere hospital-indlæggelser og konsekvent brugt mange år i sundhedssystemet. Disse år med forkert behandling resulterer i langvarig lidelse og høje direkte og indirekte sundhedsomkostninger til samfundet.(7)

Værktøjer til diagnostisering af DID

Et af de værktøjer, som bruges ved diagnostisering af Dissociativ identitetstilstand (DID) er ”Det Diagnostiske Strukturelle Interview SCID-D”. Det er “the gold star” indenfor diagnostisering af DID. Med dette interview kan psykiateren også diagnostisere Partial dissociativ identetstilstand. SCID-D evalueringen er uafhængig af om det er diagnosesystemet, DSM-V eller ICD-11 som en psykiater bruger til diagnostisering.(2) I øjeblikket bruger vi det gamle diagnosesystem, ICD-10 i Danmark

Et andet værktøj, der bruges er “The Multidimensional Inventory of Dissociation“. “The Dissociative Experiences Scale” er et screenings værktøj for dissociative lidelser, men bør ikke bruges til diagnostisering. Det anbefales ikke, at man selvdiagnostiserer sig, fordi Dissociativ identitetstilstand (DID) nemt kan forveksles med lignende lidelser, specielt “Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse”, tidligere kaldet Borderline. Der skal hertil siges, at det nærmer sig det umulige at finde en psykiater i Danmark, der har erfaring med DID.

Lidelser samtidig med Dissociativ identitetstilstand

Fordi DID er et resultat af traumer, har de ramte gerne PTSD og Kompleks PTSD. Ofte har de også angstforstyrrelser, depression, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelse og neurologisk symptomer uden påviselig forklaring. Fx unormale bevægelser, paralyser, ikke-epileptiske anfald, eller ændret, fraværende eller reduceret følsomhed på hud, syn eller hørelse. En gang imellem vil de også opleve dissociativ psykose udløst af ekstrem stress og forbundet med dissociative symptomer.(3)

De mange symptomer ved DID forveksles med forstyrrelser som bipolar, depression, personlighedsforstyrrelser (såsom borderline), andre dissociative tilstande, PTSD alene, paranoia, fysiske symptomer som har en psykisk årsag, forstyrrelser med anfald eller kognitive forstyrrelser.(4)

Diagnosen Dissociativ identitetstilstand

Dissociativ identitetstilstand er en ny diagnose fra diagnosesystemet, ICD-11 (fra 2022)(1), som udskifter den ringe beskrevet diagnose, F44.81 Multipel personlighed. ICD-11 skal udrulles i hele verden. I Danmark venter vi stadigvæk på, at analyser og beslutninger bliver foretaget. Det betyder, at man endnu ikke kan blive diagnostiseret efter ICD-11, hvor der ellers er store ændringer blandt dissociative og traumerelaterede diagnoser. Man bliver således stadig diagnostiseret efter det over 30 år gamle diagnosesystem, ICD-10.(8)(10)

Diagnosen F44.8 Andre dissociative (conversion) forstyrrelser i ICD-10 (10)

Ganser syndrom

Multipel personlighed (F44.81)

Psykogen:

  • Forvirring
  • Twilight state

Diagnosen 6B64 Dissociativ identitetstilstand i ICD-11

Dissociativ Identitets Forstyrrelse er karakteriseret ved forstyrrelse af identiteten, hvoraf der er to eller flere særskilte personlighedstilstande (dissociative identiteter) forbundet med markant diskontinuitet (mangel på sammenhæng) i følelsen af selv og selvkontrol.(1)

Hver personlighedstilstand indeholder dets eget mønster af oplevelser, opfattelser, forestillinger, og forhold til selv, krop og omgivelserne. Mindst to forskellige personlighedstilstande tager den udøvende kontrol over individets bevidsthed og virke i interaktionen med andre eller med omgivelserne, så som udførelsen af specifikke aspekter af dagliglivet så som forældreskab, eller arbejde, eller som reaktion på specifikke situationer (fx dem som bliver opfattet som truende). (1)

Ændringer i personlighedstilstand er ledsaget af relaterede forandringer i sensation, opfattelse, affekt, kognition, hukommelse, motorisk kontrol og adfærd. Der er typisk episoder af amnesi, som kan være alvorlige. (1)

Symptomerne er ikke bedre forklaret af en anden mental, adfærdsmæssig eller neuroudviklings forstyrrelse og skyldes ikke den direkte effekt på centralnervesystemet fra et stof eller medicin, inklusiv effekt af abstinenser og skyldes ikke en sygdom i nervesystemet eller en Sleep-Wake disorder. (1)

Symptomerne resulterer i signifikant forringelse i personlige, familiemæssige, sociale, uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige eller andre vigtige funktionsområder.(1)

Kilder
  1. World Health Organization.”ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics (Version: 02/2022) www.icd.who.int. 
  2. E. Nijenhuis, O. Van der Hart, og K. Steele. “Trauma-related structural dissociation of the personality.” 25. november 2010. Activitas Nervosa Superior.
  3. DID Research. “Symptoms”. 3. februar 2022. Did-research.org. 
  4. DID Research. “Presentation.” 3. februar 2022. Did-research.org. 
  5. Ross, Colin A. Journal of EMDR Practice and Research Vol 9 Issue 2. “When to Suspect and How to Diagnose Dissociative Identity Disorder.” connect.springerpub.com.
  6. PODS – Positive Outcomes for dissociative survivors. “Information leaflet for professionals – Dissociative identity Disorder.”Side 4-5.
  7. A. Reinders og D. J. Veltman. “Dissociative identity disorder: out of the shadow at last?” 2021. The British Journal of Psychiatry. s. 413-414.
  8. Presseansvarlig, Bo Berendt Christensen. Sundhedsdatastyrelsen. 17. april 2026.
  9. Journal of Trauma & Dissociation. “Guidelines for Treating Dissociative Identity Disorder, third revision.” International Society for the Study of Trauma and Dissociation. 3. marts 2011. Side 116, 117, 118, 120-123, 125, 126, 132. www.isst-d.org. Nyeste version den 2. februar 2022.
  10. World Health Organization.”ICD-10 Version: 2019. www.icd.who.int.