Jeg er en anden, end jeg var engang

Opdateret 23. oktober 2026

Kapitel fra bogen: “Mit liv med Kompleks PTSD” af forfatteren, Pia Serup.

Er jeg tilfreds med mit liv på trods af Kompleks PTSD? Tilfreds vil jeg nok ikke sige, men jeg er glad for at leve, har accepteret mit nye jeg og har opdaget, at der stadig er meget, som jeg kan gøre i mit liv.

Andre vil måske se på mit liv og tænke, at det er amputeret. Min søn siger da også, at hvis han fejlede det, jeg gør, så ville han hellere dø. Han har ikke prøvet det, så han ved ikke bedre. Man kan vænne sig til meget. Det har jeg gjort, og jeg har løbende gjort noget aktivt for at forbedre mit liv, så det er blevet bedre. Det er såmænd ikke så ringe endda. Det siger jeg selvfølgelig, uden at jeg sammenligner mig selv med andre. Det er sjældent en fordel.

Min verden er mindre og mere beskyttet

Mens jeg har skrevet denne bog, har jeg bemærket, at mit liv er mere påvirket af symptomer på Kompleks PTSD, end jeg troede. Symptomerne er flettet ind i det meste af det, jeg gør uden, at jeg helt er klar over det. Jeg har haft mange år til at vænne mig til dette nye liv, og hvem jeg er blevet til. Jeg har derfor opnået en accept og fred i mit liv, som gør, at jeg synes, det er tåleligt at leve med Kompleks PTSD.

Selvfølgelig savner jeg den, jeg var engang, men jeg ved også, at jeg ikke kan være den person mere. Det kan ikke være anderledes. Jeg kunne derfor grave mig ned i den mørkeste melankoli, men det har jeg ikke gjort. Jeg har bevidst taget det valg, at jeg vil kæmpe hver eneste dag, for at holde mig selv oppe. Det er ikke alle, der kan gøre det. Det ved jeg. Man kan som barn have opgivet at få kontakt til de voksne, og den opgivelse kan sidde så dybt i én, at man ikke er i stand til at handle.

Jeg prøver at få det bedste ud af de begrænsninger, jeg har. Jeg kender mine symptomer og ved i mange tilfælde, hvordan jeg kan undgå dem eller arbejde med dem. Det har betydet, at min verden er blevet mindre og mere beskyttet. Det har jeg brug for, da mit nervesystem ellers vil være overspændt hele tiden, og det kan jeg ikke holde til. Jeg bliver retraumatiseret.

Nogle gange kan jeg godt føle, at min verden er for kedelig og for lille, og det er den også. Der er mange begrænsninger i mit liv, men der er også ting, der giver mig glæde. For eksempel en hyggelig snak med min datter, et spil kort med mine forældre, at male et maleri, at læse en god bog eller gå en tur med min mand.

Er det så det, der er mit liv? Ikke mere spænding? Ikke mere se nye steder i verden?

Jo. Det skal der også til, men jeg bliver nødt til at være forsigtig for ikke at forværre min hyperacusis og få så meget stress, at jeg får det værre.

Når jeg oplever de mere spændende ting, så bliver jeg gerne mere stresset. Det har jeg accepteret, sker i begrænsede perioder, så jeg for eksempel kommer ud at rejse. Jeg vil så nødig gå glip af værdifuld tid med min familie, men det er en balancegang. Gør jeg for meget, kan jeg få det kronisk værre.

Er der håb for min fremtid?

Vil mit liv så altid være fyldt med begrænsninger? Det tror jeg desværre. Min Kompleks PTSD er flettet ind i alle områder af mit liv. Jeg har fået mindsket nogle af mine traumesymptomer, men der er stadig mange traumer, som jeg har haft svært ved at bearbejde, fordi de er længerevarende og havde deres udspring så langt tilbage, at jeg ikke kan huske dem.

Selvom jeg har en accept af, at mit liv er, som det er, så betyder det ikke, at jeg bare læner mig tilbage og opgiver forbedringer. Det betyder, at jeg jævnligt ser på mit liv med kritiske briller, og vurderer, om jeg kan forbedre det. Jeg prøver mine grænser af og tager for eksempel en flyvetur på ferie, tager til en vigtig konfirmation, tager i kirke til begravelse, spiser burger i et storcenter, melder mig til kunstskole og skriver en bog. Nogle aktiviteter er lige på kanten af, hvad jeg kan klare, men så har jeg den erfaring. Andre aktiviteter har lært mig, at dem kan jeg godt prøve igen. Min adfærd bliver således langsomt ændret. Min verden bliver større. Der er mere, jeg kan.

Det er lykkedes mig at få et mærkbart, bedre liv over de sidste 13 år, og jeg vil også i fremtiden udfordre mig selv og ikke mindst passe godt på mig selv, så jeg ikke får det værre. Det vil betyde, at jeg kan få det bedre, hvis jeg ikke igen udsættes for traumer, som er mere, end jeg kan magte. For få år siden, da jeg fik kræft, klarede jeg traumeforløbet uden at få det psykisk værre. Faktisk tror jeg, at der virkelig skal meget til, før mit korthus igen vælter. Jeg tror på min egen styrke og vedholdenhed. Gennem årene har begge egenskaber vist sig tydeligt i mine traumer. Jeg er en overlever så mon ikke, også jeg er det i fremtiden?

Dit liv og dine forudsætninger viser sig i din Kompleks PTSD

Hvis du, ligesom mig, har Kompleks PTSD, har vi sikkert en del symptomer til fælles. Andre symptomer er specifikke for de traumatiske oplevelser som vi, hver især har været igennem. Vores sygdomsbilleder er også forskellige. Jeg har for eksempel hyperacusis (ekstrem lydfølsomhed) ved siden af Kompleks PTSD. Det betyder, at særligt lyde påvirker mig rigtig meget. De kommer til udtryk i min Kompleks PTSD i form af stor angst for lyd og en overvagtsomhed for lyde omkring mig. Det gør mine problemer med relationer endnu værre, end de havde været, hvis jeg ikke havde hyperacusis. Det samme kan være tilfældet med dig. Du har måske fysiske problemer, en udviklingsforstyrrelse eller psykisk lidelse ved siden af, som har stor indvirkning på din Kompleks PTSD.

Vores Kompleks PTSD kan også i sig selv være meget forskellig. Jeg har ikke de store søvnproblemer, så jeg har måske mere overskud i min hverdag, end du har. Noget andet, som hjælper mig meget, er, at jeg i starten af 30’erne gennemgik et længere forløb ved en dygtig psykolog. Han lærte mig at tage fornuftige beslutninger og se på andre mennesker og situationer, som de virkelig var. Det har hjulpet mig meget, da jeg sidenhen oplevede traumer regne ned over mig. Havde jeg ikke lært det dengang, ville det have været meget vanskeligere for mig at komme gennem mine gentagne traumer.

Det kan også være, at din Kompleks PTSD ikke påvirker alle områder af dit liv. Jeg fungerer dårligt både socialt, med min familie og i beskæftigelse. Det har gjort, at jeg er på førtidspension. Nogle kan godt fungere på arbejdsmarkedet og har fuld beskæftigelse eller måske flexjob. Der kan vi være forskellige.

Jeg har fået mit liv til at fungere, men det er ikke sket med mine kræfter alene, selvom de har haft uendelig, stor betydning for, hvad jeg har gjort. Jeg har haft en ressource i min meget støttende mand. Han tager sig af en stor del af vores husholdning og er også accepterende overfor mine symptomer.

Så er der også sådan noget som økonomi. Regionale og kommunale tilbud til Kompleks PTSD-ramte kan i mange tilfælde godt være bedre. I kommunerne er fokus på PTSD-symptomer via pakketilbud for PTSD eller personlighedsforstyrrelser. I regionerne er tilbuddene mere dybdegående og kan også indeholde komplekse traumesymptomer, hvis man har fået PTSD i tjenesten eller er flygtning. Er man veteran, så er der højtspecialiserede tilbud et par steder i landet. Mange med Kompleks PTSD falder udenfor de specialiserede tilbud.

I nogle tilbud tyer læger og psykiatere til nemme løsninger i form af medicinsk behandling. Måske fordi terapi er mere tidskrævende og derfor dyrere. Medicin kan da også dæmpe nogle symptomer, men det kan på ingen måde kurere Kompleks PTSD-symptomer.

I vores familie har vi økonomisk råderum på grund af en invalidepension fra min forsikring, og min mands indtægt, så jeg har frit, kunne vælge behandlingstilbud hos de psykologer og terapeuter, som jeg vurderede, kunne give mig den behandling, som jeg havde brug for. Det er dog stadig svært at finde psykologer, som har de nødvendige kompetencer til at behandle Kompleks PTSD. – særligt hvis man ikke bor i nærheden af København.

Er man på en førtidspension eller kontanthjælp, er det måske ikke muligt at købe sig til behandling. Så må man bruge de behandlingsmuligheder, der er i det offentlige, og på nuværende tidspunkt er det offentlige ikke gearet til at tage sig af Kompleks PTSD. Behandling af Kompleks PTSD er kompliceret og langt mere tidskrævende at behandle end PTSD. Jeg håber, det offentlige bliver bedre til at tilgodese os med Kompleks PTSD, både, når de uddeler diagnoser, og når de giver behandling.

Start i et hjørne, og pas på dig selv

Det kan nemt virke uoverskueligt at læse om alt det, jeg har gjort for at få det bedre. Du har måske fået mange ideer, men du ved ikke, hvordan du skal gribe det hele an. Så kan det være nemmere bare at lægge bogen til side tilfreds med, at din viden er blevet større, uden at du egentlig bruger den viden til noget konkret.

Hvis du har læst om alle de tiltag, som jeg har foretaget, så husk endelig, at jeg har brugt de sidste 13 år til at komme hertil, og at før det var jeg i en del psykologforløb efter de traumer, jeg havde haft. Nærmere sagt, så tager det tid og overskud at få det bedre. Jeg vil anbefale dig at starte i et hjørne. Det kan være, at dit første skridt er at finde ud af, hvad der tærer på din energi i hverdagen, og så få fjernet nogle af de mest overskuelige energislugere. Efter noget tid tager du måske fat i nogle større energislugere, hvor du for eksempel vurderer, om der er nogle mennesker i dit liv, som det vil være godt for dig at begrænse kontakten med. Modsat kan der være nogle, som gør dig godt og som derfor vil være givende at tilbringe mere tid med.

Giv dig selv den tid, det tager. For hver gang, du aktivt gør noget for at passe på dig selv, kan du få det lidt bedre. Gør, hvad der er rigtigt for dig. Der er også perioder, hvor man har det så dårligt, at alt forbedring vil kræve energi, som man ikke har. Når det sker, så vær accepterende overfor dig selv. Du gør det så godt, du kan. Det gjorde jeg også, og jeg har det bedre i dag. Jeg er en ny person med nye færdigheder og begrænsninger, men også klogere på mig selv og livet.