Mit selvværd er i bund
Opdateret 8. oktober 2026
Kapitel fra bogen: “Mit liv med Kompleks PTSD” af forfatteren, Pia Serup.
Min selvtillid står på et skrøbeligt stillads. Jeg synes selv, at jeg er god til at skrive og male. Rationelt kan jeg også godt sige, at jeg er værdifuld og værd at elske, men inderst inde tror jeg ikke på det. Mit selvværd er dårligt, fordi jeg har en grundlæggende følelse af, at jeg ikke er værdifuld – mest fordi jeg ikke er af hankøn.
Jeg kan ikke med overbevisning i stemmen sige, at jeg er et godt menneske, en god mor, en god ven, og at jeg har værdi, bare fordi jeg eksisterer. Det er så anstrengende at føle sådan, og jeg gør så meget for at være god til alt muligt, så jeg er god nok, men det hjælper ikke på min indre kerne. Det hjælper heller ikke, at andre siger, at jeg er værdifuld. Jeg tænker: “Det er bare, fordi de ikke kender mig godt nok.” “Min indre kritiker” kan hurtigt ridse en liste op med, hvorfor jeg ikke er god nok, som jeg er.
“Det er synd for dine børn, at de må nøjes med dig som mor, og din mand er uheldig, fordi han netop er gift med dig. De har fortjent bedre.” Sådan lyder “min indre kritiker”.
Ser jeg på stemmen med fornuftens briller, kan jeg godt se, at jeg har nogle kvaliteter, og at jeg gør det så godt, jeg kan, men jeg føler bare ikke, at det er godt nok.
Følelsen kommer også, mens jeg skriver den her bog. “Du har det da fint. Du skriver, så det lyder, som om du fejler alt muligt. Det gør du ikke. Så er det da heller ikke værre at have Kompleks PTSD. Du får det til at lyde som en værre jammerdal.”
Når de kritiske tanker dukker op, bliver jeg i tvivl, om jeg nu også har ret til at skrive det, jeg gør. Kritikeren inde bag i hjernen hvisker til mig, at jeg overdriver og er et værre pylrehoved.
Da jeg fik kræft og gennemgik 6 operationer og strålebehandling, syntes jeg heller ikke, at jeg kunne tillade mig at pibe. “Så var det da heller ikke værre.” Set udefra, kan jeg godt se, at jeg har et forvrænget billede af, hvad der er slemt, og sådan er det at have Kompleks PTSD. Jeg minimerer det, jeg har været udsat for.
