Stress, der sætter sig i min krop

Opdateret 22. august 2025

Kapitel fra bogen: “Mit liv med Kompleks PTSD” af forfatteren, Pia Serup.

Der skal næsten ingenting til før, jeg bliver stresset. Jeg er så sårbar overfor alt, hvad der sker omkring mig. Det skyldes, at min hjerne er tunet ind på at beskytte mig mod farer. Fordi jeg har oplevet så meget traumatisk i mit liv, tror de primitive dele af min hjerne desværre, at næsten alt er farligt og kan skade mig. Derfor er jeg altid opmærksom på, hvad der sker omkring mig, så jeg kan reagere. Det sidder i min krop, som en fjeder, der springer op ved det mindste tegn på fare.

Sådan noget med at slappe rigtigt af er således ikke noget, som jeg kender til. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst kunne mærke fuldstændig afslapning i min krop. Min nakke er konstant anspændt. Jeg får jævnligt fysioterapi, men det fjerner ikke det bagvedliggende problem. At jeg hele tiden er på vagt og klar til kamp. Selv når jeg sover, er min nakke anspændt. Når jeg tænker over det, bemærker jeg, at mine vejrtrækninger er korte, mine skuldre er trukket lidt for højt op, halsen er snøret lidt sammen, og en lille knude i brystet vil bare ikke forsvinde. Jeg har haft denne anspændthed i kroppen i over 25 år, så efterhånden har jeg vænnet mig til det. Det er bare en del af at være mig, men hold op, hvor ville jeg ønske, at jeg kunne slappe rigtig af.

Kilder

Schauer M. & Elbert T. (2010). Review article: Dissociation following traumatic stress. Etiology and treatment. Journal of Psychology. Vol. 218(2). 109-127.