Behandling af Dissociativ Identitets Forstyrrelse

Opdateret 3. marts 2022

Ekspertviden viser, at behandling af personer med Dissociativ Identitets Forstyrrelse og Delvis Dissociativ Identitets Forstyrrelse bedst foregår med et fokus på at øge kommunikation og samarbejde mellem alter identiteter. Altså ikke at fjerne dem. Den mest anerkendte tilgang i terapi er en faseinddelt tilgang, som medvirker til at give mere sikkerhed og stabilitet i hverdagslivet.

Ikke nødvendigt at fjerne eller integrere alter identiteter

Nogle personer antager fejlagtigt, at målet med behandlingen enten består af at fjerne alter identiteter eller at integrere dem sammen til én identitet. Dette er ikke korrekt. At fjerne alter identiteter er ikke muligt, og at integrere dem sammen til én enkelt identitet er ikke nødvendigt, selvom nogle alter identiteter vælger dette. Der er forskellige behandlingsmuligheder, og 2 ud af 3 personer under behandling bliver ikke fuldt integreret.(1)

Øg kommunikation og koordination mellem alter identiteter

Det fundamentale grundprincip i psykoterapi hos personer med DID er at få en øget grad af kommunikation og koordination mellem alter identiteter. At hjælpe dem med at blive bevidst om hinanden som berettigede dele af selvet og til at forhandle og løse deres konflikter er hele kernen i den terapeutiske proces. Det er imod terapeutisk viden at behandle nogle alter identiteter, som om de er mere ”rigtige” eller mere vigtige end andre. Ingen må være favoritter.(2)

Et sundt system af alter identiteter er muligt

Dr. Colin Ross, velkendt ekspert indenfor behandling af dissociative forstyrrelser, forklarer at de påtrængende handlinger fra alter identiteter ikke er det aktuelle problem, og anerkender, at et sundt system af alter-identiteter er muligt. ”Problemet med DID er ikke som sådan, at alter identiteter trænger sig på. Det er graden af amnesi, konflikt, selvdestruktion og dysfunktion i psyken. Problemet er ikke flere alter-identiteter. Det er graden af patologisk (sygelig) dissociation. Ved DID er alter identiteterne personificeret til en unormal grad. Der er en stor forskel mellem dem med aktiv klassisk DID, og en person med et sundt system af alter identiteter.(1)

Nogle personer med DID, hvis alter identiteter er ekstremt samarbejdsvillige, foretrækker at forblive som et fællesskab af koordinerende alter identiteter hellere end at søge integration i én enkelt identitet.(1)

Stress og nye traumer kan genaktivere DID

Personer med DID har ofte et tilbagevendende og svingende behandlingsforløb. Nogen forbliver svækkede i deres evne til at fungere i hverdagen, selvom de får behandling. Symptomerne på DID kan dog spontant forsvinde med alderen. I perioder med øget stress, kan symptomerne de imidlertid komme tilbage. Bliver personen ved med at blive udsat for traumatiske oplevelser eller er i en kronisk traumatiserende hverdag, vil de have en dårligere chance for at få det bedre.(3)

Retningslinjer for behandling af Dissociativ Identitets Forstyrrelse hos voksne

The International Society for the Studie of Dissociation (ISSD) har lavet nogle retningslinjer, der fokuserer specielt på DID. De mener, at endnu ikke diagnostiseret DID eller næsten DID, som er tilfældet med Delvis Dissociativ Identitets Forstyrrelse, også har glæde af de behandlinger, som er designet til DID. (2)

Retningslinjerne er påtænkt som en praktisk guide til at behandle voksne patienter og repræsenterer en syntese af nuværende videnskabelig viden og velinformeret klinisk praksis. Der findes separate retningslinjer for evaluering og behandling af dissociative symptomer hos børn og unge.(2)

Et supplement til psykoterapien

Retningslinjerne er ment som et supplement til de generelt accepterede principper indenfor psykoterapi. Altså IKKE en erstatning. Behandling af personer med Dissociativ Identitets Forstyrrelse skal altid være individualiseret.(2)

Disse retningslinjer er ikke beregnet til at skulle erstatte klinisk vurdering. De opsummerer dog ekspertviden for sikker og effektiv behandling af patienter med DID.(2)

3 faser for behandling af DID

Over de sidste 20 år har der været en erkendelse blandt eksperter af, at DID bliver bedst behandlet med en faseinddelt behandlingstilgang. Retningslinjerne foreskriver 3 behandlingsfaser. Hver af dem hjælper overordnet personer med DID med at udvikle sikkerhed, stabilitet og en større tilpasning til deres hverdagsliv. (2)

Fase 1: Etablere sikkerhed, stabilitet og reducere symptomer.

I den indledende behandlingsfase bør vægten ligge på at skabe en terapeutisk alliance, undervise klienten om diagnosen og symptomerne, og forklare behandlingsprocessen. Målet med behandlingen i denne fase inkluderer personlig sikkerhed, få styr på symptomer, modulere affekt, opbygge stress tolerance, forbedre den grundlæggende måde at fungere på, og opbygge eller forbedre relationelle evner. (2)

Der er meget vigtigt, at terapeuten sørger for et sundt og stabilt behandlingsmiljø, da det maksimerer sandsynligheden for et succesfuldt resultat af terapien. (2)

Fase 2: Konfrontere, arbejde igennem og integrere traumatiske minder.

I denne fase er fokusset at arbejde med de traumatiske oplevelser. Effektivt arbejde i den fase involverer at huske, tolerere, behandle og integrere overvældende tidligere begivenheder. Dette arbejde inkluderer processen med at afreagere ved at frigive stærke følelser i sammenhæng med den opfattelse og oplevelse personen med DID har af sine traumer. Afreaktioner, der er spontane eller hjulpet på vej af psykoterapien, har hjulpet mange klienter med at få store forbedringer i symptomer og generelt.(2)

Fase 3: Integrere identitet og genoptræne.

I fase 3 af behandlingen får personen med DID yderligere forbedret det interne samarbejde og integration. De begynder sædvanligvis at opnå en mere solid og stabil følelse af selv og følelse af, hvordan de relaterer til andre og til omverdenen. I denne fase kan personen med DID fortsætte med at smelte alter identiteter sammen og forbedre deres funktion. De kan også have brug for at revidere deres traumehistorie fra et mere samlet perspektiv.(2)

Udtryk som integration og ”smelte sammen” kan godt forvirre. Integration er en langvarig proces, der refererer til alt arbejdet med dissociative processer gennem behandlingen. ”Smelte sammen” referer til, når to eller flere identiteter forenes med et komplet tab af subjektive dele.(2)

I takt med, at klienter bliver mindre fragmenteret, udvikler de almindeligvis en større følelse af ro, modstandsdygtighed og indre fred. De kan erhverve en mere sammenhængende følelse af deres tidligere historie og håndtere deres nuværende problemer mere effektivt. De begynder måske at fokusere mindre på tidligere traumer, og lede deres energi mod at leve bedre i nutiden og et udvikle et nyt fremtidsperspektiv. Med en større grad af integration kan de blive mere i stand til at gennemgå traumatiske minder og beslutte at nogen er mere symbolske, ved at de så ”virkelige” ud på det tidspunkt, men at de ikke forekom i den objektive virkelighed.(2)

Mange af opgaverne i fase 3 er ligesom dem i behandlingen af ikke-traumatiserede klienter, som fungerer godt, men som oplever følelsesmæssige, sociale eller beskæftigelsesmæssige problemer. Desuden kan den mere forenede person med DID have brug for specifik coaching om at håndtere hverdagsproblemer på en ikke dissociativ måde. Tilsvarende kan personen have brug for hjælp til at tolerere hverdagens stress, smålige følelser og skuffelser, som er en rutinemæssig del af menneskets eksistens. Til sidst oplever mange klienter denne behandlingsfase som én, hvor de i stigende grad er i stand til at realisere deres fulde potentiale med hensyn til at fungere personligt og sammen med andre mennesker.(2)

 

Kilder
  1. Alters in Dissociative Identity Disorder. (Jun 25, 2018). Traumadissociation.com. Retrieved Jun 25, 2018 from https://traumadissociation.com/alters. License: CC BY-SA 4.0
  2. Journal of Trauma & Dissociation. “Guidelines for Treating Dissociative Identity Disorder, third revision.” International Society for the Study of Trauma and Dissociation. 3. marts 2011. Side 133, 135, 136, 142, 144, 145. www.isst-d.org.  Nyeste version den 2. februar 2022.
  3. World Health Organization.”ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics (Version: 02/2022). www.icd.who.int