Brug for ro og forudsigelighed

Opdateret 10. februar 2020Fotoet forestiller en kvinde, der beskytter sig selv. Siden handler om behovet for ro og forudsigelighed. Fotoet er taget af Daniil kuzelev.

Efter et liv med mange traumer har Lene, Anne og Luna hver især fået en hverdag til at fungere, hvor deres få kræfter bliver brugt på det, som er vigtigst for dem. De foretager sig dagligt en række aktiviteter, som giver dem ro og tryghed, så de kan leve med de symptomer, som deres lidelse Kompleks PTSD har givet dem.

Hjemme er mest trygt

Anne har valgt at tilbringe det meste af sit liv i sit hjem, som hun deler med sin mand og deres 2 børn. Når hun er udenfor hjemmet er hun meget vagtsom og angst. Når hun er hjemme følger hun sig mere tryg (1):

… Det er sådan en boks, hvor jeg er rimelig beskyttet i. Boksen er mit hjem… Altså det kan godt være, at det er i en lille boks, men det er en boks, som jeg har dannet. Det er en boks, der beskytter mig… Det er både der, hvor jeg føler mig tryg, og det er også mit fængsel… men der har jeg lidt mere styr på tingene. Altså styr på lyde, og jeg føler tryghed ved de mennesker der er, medmindre jeg inviterer for mange eller et eller andet, så føler jeg mig ikke så tryg… (1)

Det er vigtigt for Anne at have en vis styring med sine omgivelser. Det har hun derhjemme:

… Jeg kan stoppe lyde for eksempel. Jeg kan stoppe folks adfærd. For eksempel, hvis det er i mit eget hjem, så er det mig, der bestemmer der. Altså Lars (hendes mand) har også noget at skulle have sagt. Jeg kan bestemme over lydene. Jeg kan sige til børnene: Det der vil jeg ikke have, at du gør. Eller: Gå ind i et andet rum. Så jeg har kontrol der. Det er det eneste der virker, vil jeg sige, og det virker også rigtig godt for mig. Det beroliger mig. (1)

Brug for at være social og opleve mere

Anne oplever, at hendes hjem er trygt, men at hun også har brug for at komme ud og være lidt social og ud for at opleve andet end hjemmets fire vægge:

… Men jeg sørger også for, at i mit liv, der er der – at jeg har jeg noget socialt, fordi at være i den boks (hendes hjem). Det bliver for hårdt at være i den, fordi jeg har ikke kunnet køre nogen steder, fordi jeg kan ikke køre med bus, og vi havde kun én bil så. Så har jeg altså været meget lukket inde der hjemme. Nu har vi så heldigvis fået en bil mere, så håber jeg bedre at jeg kan komme ud, fordi det har jeg brug for… Det er også derfor, at vi har fået en ekstra bil. Det er for, at jeg mere kan komme ud, fordi det er ligesom at være i et lukket fængsel, og jeg har brug for, at jeg også kan komme lidt ud. (1)

…Jeg kan ikke komme rundt med fly og færger, fordi der er for meget støj og pludselige lyde der. Jeg kan heller ikke køre i bil i mere end et par timer, så jeg har virkelig brug for at se andet end den lille by som jeg bor i. Det er for lille en verden… Jeg arbejder på at kunne komme længere væk. Bare lidt længere vil gøre, at mine muligheder bliver større. (1)

En balancegang at passe på og udfordre sig selv

Anne har været rigtig meget isoleret i sit hjem i de sidste 5-6 år. Hun vil gerne ud og være mere en del af sin families aktiviteter og få aktiviteter med venner (1):

… Jeg udfordrer mig selv mere og mere. Samtidig med at jeg passer på ikke at overdrive. Jeg prøver at tage på restaurant, på Street Food, til konfirmation og sådan, for at opleve mere. Men det er hele tiden en afvejning. Presser jeg mig selv, giver det totalt bagslag, og jeg kan direkte få det værre. Det er en balancegang… Og hver gang, at jeg prøver en af disse udfordringer, tager det en masse af min energi, så jeg ikke kan lave noget et par dage efter. Nogen gange er det bare ikke det værd… Jeg økonomiserer med min tid og mine ressourcer. (1)

Stress-reducerende aktiviteter en stor del af dagen

Udover Kompleks PTSD har Lene også sklerose. Lenes stress forværrer sklerosen og giver hende sklerose-attaks. Hun bruger derfor en stor del af sin dag på at reducere sit stressniveau.(3)

… Så det er helt fast: Motion hver dag. Det er hjemmetræning, styrke, smidigheds, udstrækning, afspænding. Det er mindfulness. Det er akupunktur i perioder, som både er Nada-akupunktur, og det er smertestillende akupunktur, og hvad der ellers er nødvendigt af behandlinger for, at jeg holder mest mulig ro på min krop og sindet.(3)

Økonomistyring af sine kræfter

Det er meget vigtigt for Lene, at hun økonomiserer med sine kræfter, så hun ikke bliver meget stresset:

… Det er jeg nød til, fordi når jeg glemmer det. Hvis der er perioder, hvor jeg tager for meget ind – og det er der stadig, og jeg gør for meget for andre… Og der går ikke ret lang tid, hvis jeg overforbruger kræfterne, så siger det skrald og så ligger jeg med sklerose-attak, hvor jeg måske ikke har følelse i hverken arme eller ben og ingenting kan. Så jeg er tvunget til det. (3)

Lene har en fast struktur i hverdagen. De enkelte praktiske opgaver, motion og afslapning sker i en bestemt rækkefølge og på bestemte tidspunkter, for at sikre sig overskud til børnene og holde sin PTSD og sklerose under kontrol. Det har krævet meget motivation og vilje fra Lene at leve så struktureret. Det har taget flere år at skabe rutinerne.(3)

… Et eller andet sted; økonomistyring af mine kræfter, så alt lå fuldstændigt skemalagt, så jeg havde mest muligt ro på og prioriterede at bruge tiden på de ting, der dæmpede mine PTSD-reaktioner og som gavnede min fysik, så jeg ikke følte mig svag og hjælpeløs, men som samtidig gav mig mere overskud til at være der med mine børn, så jeg ikke konstant følte skyld og skam over ikke at have kræfter til at lave ting med dem. (3)

… mange af de ting virkede dæmpende på min PTSD, fordi jeg fik et overblik. Jeg fik en fast struktur – fuldstændig fast struktur. (3)

Rutiner og struktur giver ro

For Anne er rutiner i hverdagen også meget vigtige. Mens børnene er i skole laver Anne aktiviteter, som holder hendes stressniveau nede. Når børnene og hendes mand kommer hjem, prøver hun at beskytte sig selv mod stress samtidig med, at hun tager del i familiens aktiviteter (1):

Og så mit liv. Det er også meget baseret på rutiner. Jeg har simpelthen indrettet min dag efter en indre plan: Jeg står op. Så går jeg i bad, smører børnenes madpakke, rydder op i køkkenet og får børnene afsted i skole, og så får jeg morgenmad. Så går jeg tur med hunden, laver yoga, og derefter sidder – så laver jeg et eller andet i et par timer. Det skal være noget jeg har lyst til og som jeg synes giver mit liv værdi: Skriver, læser, maler eller sådan noget. Når jeg har gjort det, er jeg træt i mit hoved, så jeg tager mig noget mad og ser et par afsnit af en serie samtidig med, jeg spiser. Måske falder jeg i søvn… (1)

… Ved 2-tiden kommer børnene hjem. Jeg snakker med børnene og eftermiddagen er ofte stille og rolig. Ja – og så er der tid til, at jeg laver aftensmad, og derefter laver jeg ikke noget ud over at være sammen med min yngste og min mand. Det bliver ikke til så meget andet end fjernsyn. Jeg er udmattet i mit hoved. Min dag er meget rutinepræget, og det giver mig ro, at den er det. Det har jeg det godt med. (1)

Forudsigelighed gør dagen god

For Luna er det vigtigt, at hun ved, hvad der sker i løbet af hendes dag. Rolige aktiviteter og hygge gør hende godt tilpas(2):

… At jeg ved hvad jeg skal, når jeg står op om morgenen. Det er vigtigt i mit liv for at. Jeg bruger sådan en sætning, som en jeg var på kursus med engang sagde. Han sagde: “At alt det der med at komme ud og møde nogen og få sex og sådan noget. Nej. Han ville hellere sidde hjemme og se en god film og få en ostemad.” Og det er det, hvor jeg så tænker, at jeg kan sidde og glæde mig til, at nu skal jeg se ”Vild med dans” her i aftenen. Og så laver jeg hyggehule for mig, og klaveret spiller bare. Det er sådan. Det er en god dagligdag for mig. Men der er mange, der siger: “Hold kæft. Den er da kedelig.” Men for mig er næsten lykkelig, fordi det er det, jeg kender til nu, og så mine hunde omkring mig. Så det er det.(2)

Er mest rolig, når hun er alene

Anne bliver meget nemt stresset og angst, når hun er sammen med andre mennesker(1):

… Jeg har det bedst, hvis der ikke er nogen mennesker. Jeg går helst en tur, når alle folk er på arbejdet, og der ikke er så store chancer for at jeg møder nogle mennesker, fordi jeg ser mennesker som en trussel mod mit velbefindende, fordi de larmer, og de larmer… Jeg bliver så urolig indvendigt. Hele min krop og mine følelser reagerer, når der er mennesker. (1)

… Forældrehygge og forældrearrangementer omkring børnene. Dem tager jeg ikke til mere. De slugte simpelthen al min energi, og jeg sad altid der og var fuldstændig angst, mens jeg prøvede at se upåvirket ud. På et tidspunkt besluttede jeg, at det ikke var det værd, så nu er det min mand, der tager til den slags arrangementer. (1)

Holder sig til personer, der tager hensyn

Anne har nøje udvalgt, hvilke personer, som hun vil omgås:

… Jeg har også styr på de mennesker, der er omkring mig, som jeg er sammen med. Dem har jeg sørget for, at det er nogen, der er rare. Jeg har skåret ind til benet med, hvem jeg omgås. Det skal helst ikke være nogen, der får mit sind i, der ryster mit sind… (1)

… Der er mennesker som jeg har valgt, der skal være i mit liv, eller kan være i mit liv og så er der alle de andre, og dem er jeg fuldstændig ligeglad med, om de er i mit liv. Det er fordi, det gør mig utryg at være sammen med dem, så jeg vil hellere holde mig til en lille kerne af mennesker, og så er det dem. (1)

… Jeg er ikke så meget til alt det smalltalk. Alt det der, for det bruger bare af min energi, og jeg kan ikke regne med de mennesker. De er fremmede for mig. Jeg kan ikke styre dem. Jeg kan ikke få dem til at passe på med at komme med lyde for eksempel eller forvente, at de tager hensyn til mig, at jeg har det svært med andre mennesker eller et eller andet. Det kan jeg ikke forvente. Det er der ganske få mennesker, jeg kan regne med der gør, og dem prøver jeg at holde mig til. (1)

Der er mest trygt i hendes hjemby

Vigtigheden af at føle sig tryg med de mennesker, der er omkring én, kender Lene også til. Lene kommer fra et voldeligt forhold og oplever, at hendes ex mand stadig er en trussel mod hende. Hun flyttede derfor til sin hjemby for at beskytte sig selv mod børnenes far (3):

…Og jeg vidste, at når vi flyttede her op, ville vi være i sikkerhed fra børnenes far, fordi det er mit lokalsamfund. Det er her, jeg kommer fra. Alle kender alle. Alle hjælper alle – her… (3)

Motiveret for at skabe et godt liv for hendes børn

Lene har meget skyldfølelse over, at hun ikke formåede at flytte fra børnenes voldelige far tidligere end hun gjorde. Hun vil gøre alt, hvad der står i hendes magt, for at give børnene fremadrettet får de bedste mulige levevilkår (3):

… Jeg er bange for, at hvis ikke, jeg gør det godt nok, at mine børn så tager mere skade. Jeg har brug for at skabe et sikkerhedsnet omkring mine børn, så de har det bedst muligt med den ballast, de har, for jeg ønsker det bedste for mine børn… De har oplevet ting, de aldrig skulle have oplevet. Jeg ville ønske, at jeg havde været i stand til at redde dem før. Det var jeg ikke. Men nu er jeg edderbankeme nød til at sørge for, at herfra der er vi der altså for børnene.(3)

Et sikkerhedsnet omkring sine børn

Lenes børn er begge traumatiseret af at bo med en far, der var voldelig overfor deres mor, Lene. De er også tvunget til at have samvær med faren og er stærkt påvirket deraf. Lene gør meget for, at børnene har et roligt og struktureret liv, som beroliger børnenes nervesystem. Derudover har hun skabt et sikkerhedsnet omkring børnene, hvor hun har arbejdet for, at alle professionelle omkring børnene kender til børnenes historie og er klar til at gribe ind for at hjælpe børnene, når og hvis de har brug for støtte eller hjælp.(3)

… Fra start af har jeg jo været fuldstændig ærlig overfor børnenes skole, SFO… Jeg har hele tiden kæmpet for, at vi alle går samme vej. Så det vil sige, at jeg har delt informationer med, skoler, SFO. Jeg har delt informationer med egen læge og børnenes sagsbehandler. (3)

Lene er i åben dialog med alle de personer, der er omkring børnene:

… Og så samtidig har jeg bedt dem alle sammen om at være ekstra obs på, hvis børnene reagerede på måder, der virkede usædvanligt. Hvis de virkede som om, at der var noget, der var svært for dem, eller noget de ikke var i trivsel ved eller. Så havde jeg bedt dem om med det samme at kontakte mig, og gøre mig opmærksom på, så jeg kunne hjælpe børnene…  Og hvis de ikke følte, at jeg reagerede eller gjorde noget hurtigt nok, har jeg bedt dem om at kontakte børnenes sagsbehandler, fordi det var for mig nødvendigt at have det sikkerhedsnet. At alle voksne omkring børnene ved, hvad vi kommer fra. Alle voksne ved, hvem er det lige, at vi snakker med, hvem er det lige, at vi rykker fat i, hvis. Nu snakker vi lige med Lene først, men hvis hun ikke magter at gøre det her bedre for børnene, hvis der er noget, der ikke fungerer, så har vi også en åben aftale om, at så snakker vi sammen. (3)

Styr på sit netværks kompetencer og rummelighed

Når Lene kan mærke, at hun har svært ved at overskue sin hverdag, har hun styr på, hvilke personer, der kan hjælpe hende (3):

… Jeg ved lige præcis, hvem jeg skal kontakte, hvis jeg kan mærke enten sklerosen, så er det sklerose-klinikken eller egen læge. Men er det psyken, så ved jeg, at enten er det akupunktøren, jeg skal have fat i, der kan give NADA, eller det er psykoterapeut igen. Eller det er en coach, hvis det er sådan en ting, der ikke lige skal pilles i – men hvordan er det lige, at jeg handler anderledes på det her område eller. Jeg har rigtig gode bekendte, der til enhver tid, som forstår lige præcis, hvad jeg mener, hvis jeg skriver: Nu rører PTSDen på sig uden, at jeg behøver at forklare og sådan noget.(3)

Så jeg ved, hvad er det for en livline, hvis jeg står i en situation, hvor jeg ikke kan overskue det. Hvem kan hjælpe her? Hvem er det, jeg skal have fat i? Hvad var det, jeg gjorde sidst, der virkede for mig dengang? Så er det sådan, jeg prøver her. Så er det måske ikke samme situation, men det er noget, der minder om. Det kunne jo være, at det så var den vej, jeg skulle. (3)

For meget spænding i livet

Kvinderne i artiklen har oplevet meget spænding i deres liv, hvor deres eget liv og andres liv var i fare eller slet ikke stod til at redde. Spænding hvor erfaringerne med menneskene omkring dem i nogle tilfælde var gode, mens de i andre tilfælde var dårlige eller i værste tilfælde skrækindjagende. De har oplevet så meget spænding, at deres kroppe ikke mere er i stand til at slappe helt af. Det er i lyset af dette, at man kan forstå deres stærke behov for ro, forudsigelighed, kontrol, sikkerhed og tryghed.

 

Om artiklen

Navne og steder i artiklen er blevet ændret for at beskytte interviewpersonens identitet.

Denne artikel er en del af projektet ”Kvinder med Kompleks PTSD”, som er et projekt udført af KompleksPTSD.dk. Formålet med projektet er at formidle viden om, hvem kvinden bag diagnosen Kompleks PTSD er, hvad hun har oplevet, og hvordan disse oplevelser har medført en ændring af hendes personlighed og adfærd. Projektet er baseret på halvstrukturelle interviews. Interviewdeltagerne godkender og redigere alle artikler inden, de offentliggøres.

Kilder
  1. Interview med Anne (anonym kvinde, som er kendt af redaktionen). 22. marts 2018.
  2. Interview med Luna (anonym kvinde, som er kendt af redaktionen). 15. nov. 2018.
  3. Interview med Lene (anonym kvinde, som er kendt af redaktionen). 10. dec. 2018.