Kompleksptsd.dk

En barndom med komplekse traumer kan føre til dissociativ identitetstilstand

by

Opdateret 28. oktober 2026

Der er rigtig mange myter om personer som har Dissociativ identitets tilstand (tidligere kaldet multipel personlighedsforstyrrelse). De gør, at dem der har lidelsen ikke opdager, at de har den, eller at de skammer sig over, at de har den. Med myter som, at personer med Dissociativ identitetstilstand er farlige og har mange dramatiske personligheder, kan man egentlig godt forstå det.

Dissociativ identitetstilstand er en godkendt lidelse på linje med andre accepterede diagnoser

Myter er der nok af. Og nej. Personer med Dissociativ identitetstilstand (DID) er ikke mere farlige end andre mennesker. Faktisk er de mere udsatte for at blive ofre for vold og for at gøre selvmord. De har heller ikke snydt sig til diagnosen. Professionelle kan godt se, hvis der er nogen der prøver at snyde. DID er faktisk en under-diagnosticeret lidelse, og undersøgelser viser, at der ikke er flere, der prøver at ”fake” lidelsen end som ”faker” alle andre lidelser.(10)

Kliniske studier, case studier, neurobiologiske og psykofysiologiske research fra 26 lande i verden inklusiv lande som Norge, Sverige og U.S.A. har konsistent givet bevis på, at DID er en tværkulturel gyldig diagnose på linje med andre accepterede diagnoser.(9)

Forskellige grader af dissociation

Man kan lide af dissociation i forskellig grad. Når personer med PTSD får flashbacks er det en form for dissociation, de oplever. Det samme er gældende ved Kompleks PTSD. Det dissociative aspekt ved disse lidelser er en del af teorien om strukturel dissociation. Dem med Kompleks PTSD oplever mere dissociation, end dem der har PTSD. Så er der dem, som oplever dissociation i større grad. Først har vi Partial dissociativ tilstand, og så har vi som den værste, Dissociativ identitetstilstand. Man kan se på dissociation som et kontinuum, hvor dissociation bliver værre og værre ved disse lidelser. Dissociativ identitetstilstand kan i sig selv også være i forskellig sværhedsgrad, med polyfragmenteret dissociativ identitetstilstand, som indeholder mest dissociation. Her har man over 100 alteridentiteter. Det betyder ikke, at man har det værre end dem, som har få identiteter.(12)

Det er svært at se, hvem der har en Dissociativ identitetstilstand

Det er svært at se, hvem der har DID, fordi de ofte vil gå langt for at skjule deres tilstand, og kun 6 % af dem har en mere farverig fremtræden.(9) Ofte så vil alteridentiteter også vise sig passivt i stedet for fuldstændigt at overtage kontrollen af personen med DID. Ex påvirke som stemmer inde i hovedet.(4)

I stedet for at vise forskellige alteridentiteter vil den typiske person med DID vise en stor blanding af symptomer på PTSD, Kompleks PTSD og dissociative lidelser blandet sammen med symptomer, der ikke er relateret til traumer. Ex depression, alkoholmisbrug, spiseforstyrrelser, panikanfald og selvmordsforsøg(1).(4) Disse symptomer og sygdomme kan være forskellige ved de forskellige alteridentiteter.(1)

1,5 % af befolkningen har en Dissociativ identitetstilstand

Dissociativ identitetstilstand (DID) rammer 1,5 % af den voksne befolkning.(9) Det er det samme som dem, der har OCD. Faktisk er DID mere almindeligt end fx autismespektrumforstyrrelse (ca. 1 %) eller skizofreni (0,3 – 0,7 %).(8) Atter andre vil opfylde kriterierne for den nye diagnose ”Partial dissociativ identitetstilstand”, som er en ny diagnose i diagnosemanualen, ICD-11, som endnu ikke er trådt i kraft i Danmark. (1)(5)

Hvem får DID

Dissociativ identitetstilstand (DID) er et resultat af længerevarende traumer i barndommen. For det meste kommer det af hyppig børnemishandling eller forsømmelse, som er kombineret med en disorganiseret tilknytning eller andre tilknytnings forstyrrelser. Det er kun muligt at udvikle DID før 6-9 års alderen. Det skyldes at børn efter det tidspunkt har en integreret historie og et integreret selv. Får man traumer senere end den alder, kan man få PTSD, Kompleks PTSD eller andre dissociative lidelser.(13)

Hvornår får en person DID?

Normalt opstår der indledende identitetsændringer i en tidlig alder, men her er de dissociative identiteter typisk ikke fuldt udviklede. I stedet for ser man hos børn, at de mangler sammenhæng mellem deres erfaringer, og at de har markante udsving i deres mentale tilstand af fysisk, mental og social velvære.(1)

DID kan opstå gennem hele levetiden, og indtræder oftest i forbindelse med traumatiske oplevelser, især ved fysisk, seksuelt og følelsesmæssig vold eller omsorgssvigt i barndommen. DID kan også blive udløst ved at en traumatisk livssituation bliver fjernet, eller ved at voldsudøveren dør eller bliver syg. Det kan også være andre traumatiske hændelser senere i livet, der udløser DID.(1)

Sådan skabes alteridentiteter

DID er almindeligvis forbundet med seriøse traumatiske begivenheder eller kroniske livsomstændigheder. Det inkluderer fysisk, seksuel eller følelsesmæssig vold. Følelsesmæssig vold er et konsistent mønster af vold, der nedgør og kontrollerer. Fx tavshed, trusler, verbal chikane, skjulte anklager.(1)

Selve alteridentiteterne bliver skabt for at kunne klare enten overvældene traumer, eller ændringer i hverdagslivet, der ikke kan klares af nogen af de eksisterende identiteter. For eksempel en identitet, der er skabt for at klare seksuelt misbrug er måske ikke i stand til at klare stigende grader af misbrug, og skaber andre alteridentiteter for at klare noget af det misbrug. De kan også blive skabt, hvis personen allerede har en kompleks dissociativ tilstand.(7)

Et system bestående af alteridentiteter

En person med DID oplever, at hun består af forskellige alteridentiteter, hvor hendes adfærd, tanker, følelser og overbevisninger er anderledes. Det kan være, at hun kalder alteridentiteterne bevidstheder, ”dele indeni”, aspekter, identiteter, facetter, måder at være på, stemmer, jegér, andre af mig, personer, mennesker, individer, ånder, dæmoner, andre mv. Hver alteridentitet kan fungere uafhængigt. Til sammen udgør de personligheden, og har ansvaret for hverdagslivet.(9)

Alteridentiteter kan være meget forskellige

Hver alteridentitet oplever, opfatter og forholder sig til sig selv, deres krop og omgivelserne på deres egen måde. Ved skift mellem identiteter vil der være en ændring af, hvordan de opfører sig. Måden som de tænker på og oplever verden på er også forskellig. Selv deres kognitive evner, hukommelse og deres måde at bruge deres sanser og krop på, er forskellige.(1) Studier har ligefrem vist, at nogle identiteter kan have forskellig brillestyrke, blodtryk, reaktioner på medicin, eller måske have diabetes eller allergi.(9)

Andre omkring personen med DID kan have bemærket disse forskelligheder. Det kan fx være, at personens venner og familie har fortalt dem om deres identiteter. De kan også have bemærket disse ændringer inde i sig selv på grund af bevis på deres identiteters aktiviteter eller på grund af en evne til at forblive medbevidst med deres identiteter.(2)

Typer af alteridentiteter

Diagnosen DID kræver ikke nogle bestemte type identiteter. Typen af identiteter afhænger af, hvad hovedpersonen har behøvet for at overleve. Alle identiteter kan kategoriseres som i en af følgende dele af personligheden:(11)

  • Tilsyneladende normale dele af personligheden (ANP)

Det disse former for identiteter gør, er at klare hverdagen på alle tidspunkter, hver med forskellige roller. Fx arbejde, madlavning og forældreskab. De påtager sig ofte størstedelen af personligheden. Sådanne identiteter undgår helst traumatiske minder, men disse minder kan godt skubbe sig på fra andre identiteter, som holder fast i traumatiske minder – både direkte ved et skift til en anden identitet eller indirekte ved at drage indflydelse på ANPen.(11)

ANPere undgår for det meste at have noget med andre identiteter at gøre, og kan helt ignorere, at der er andre identiteter, også selvom der er identiteter, som påvirker dem i forskellig grad. Al deres undgåelse af smertefulde minder fra fortiden, vil over tid gøre deres verden mere og mere begrænset(11)

  • Følelsesmæssige dele af personligheden (EP)

De sidder gerne fast i traumatiske minder, og er uvidende om tidens gang. De tænker, føler, opfatter og opfører sig som om den traumatiske begivenhed sker igen (i en eller anden grad) eller skal til at ske. Disse identiteter er ofte meget emotionelle, ikke særlig rationelle, begrænset i deres måde at tænke og opfatte på, ikke orienteret mod nutiden, og er overvældet. De sidder gerne fast i en gentagene adfærd, som er ment til at beskytte personen ved trusler, men som ikke altid er passende i nutiden. Fx vil løbe væk, selvom de er i trygge omgivelser, eller kæmpe for at beskytte dem selv, selvom de ikke har brug for beskyttelse mere.(11)

Tegn på et skift

Det er ikke altid, at personer med DID opdager at de har skiftet til en anden identitet. Ofte er der dog indre tegn:(6)

  • Tidstab
  • Hukommelsestab
  • Glemme hvordan man udfører en færdighed man har kunne før.
  • Visuelle eller auditative forstyrrelser
  • En ud af kroppen oplevelse
  • Være i en form for trance
  • Være ude af trit med virkeligheden
  • Flashbacks

Hvis en person med DID skifter ofte, er det for det meste på grund af indre konflikter eller svær stress.(11)

En værdifuld og kreativ fordel

Psykoterapeut Dr. Alison Miller udtaler, at det at have flere alteridentiteter er kaldet en forstyrrelse i psykiatrien, men at det faktisk er en ”værdifuld, kreativ fordel”, som gør en person ”tilpasset til at leve med igangværende traumer”. Miller erklærer, at det at have flere alteridentiteter ”ikke er en ringere måde at være på”, og at det har nogle fordele.(7)

Fordele kan være, at have nogle alteridentiteter, som ikke bliver distraheret af følelser eller af at klare hverdagslivet, så de er i stand til at have et enkelt fokus og gøre fantastiske ting.(7) Faktisk er personer med DID gerne kreative, fantasifulde og intelligente mennesker.(9)

Typer af amnesi ved DID

Ifølge det nye diagnosesystem, ICD-11, kan en person stadig have DID, selvom de kan huske, hvad andre alteridentiteter har gjort, mens de havde kontrol over kroppen. Det vil sige, at en alteridentitet kan være bevidst om og erindre, hvad en anden identitet har gjort. Typisk er der dog betydelige episoder med amnesi på et tidspunkt, hvor personen har haft lidelsen.(1) Det er en stor ændring fra diagnosesystemet, ICD-10, som er i brug endnu, og det amerikanske diagnosesystem, DSM-V. Her er amnesi et væsentlig kriterie, hvilket man også får et indtryk af, når man ser de mange amerikanske Youtube-videoer om DID. Nyere research bekræfter imidlertid, at særligt amnesi mellem identiteter ikke er typisk ved DID(3).

Her er typiske typer af amnesi, som kan forekomme hos personer med DID. Det kan være, at man har en række barndomsminder, så man tror, at man har en sammenhængende fortælling om ens barndom, men der kan sagtens være noget som man ikke husker, som gør historien helt anderledes. Problemet med amnesi er, at man ikke ved, hvad man har glemt, medmindre pålidelige personer kan udfylde nogen af ens hukommelseshuller.

  • Huller i hukommelsen vedrørende personlige livsbegivenheder.

Nogle perioder af ens barndom eller ungdom eller vigtige begivenheder i ens liv, såsom døden af en bedstemor, fødslen af et barn, at være blevet gift.(8)

  • Huller i “hverdags-hukommelsen”.

Fx om hvad der skete den dag eller huske, hvordan man gør gennemlærte handlinger som at tage på job, køre bil eller læse.(8)

  • Opdager beviser på hverdags-handlinger og -opgaver, som man ikke husker at have gjort.

Fx finde ting i hjemmet, som man ikke husker at have købt, tekster og tegninger som man ikke har skrevet, eller befinder sig et sted, som man ikke husker at være taget til.(8)

Kilder
  1. World Health Organization.”ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics (Version: 02/2022) www.icd.who.int. 
  2. DID Research. ”DID in the DSM-5.” 3. februar 2022. Did-research.org. 
  3. 16S. Roepke, K. Priebe, C. Schmahl m.fl. “Dissociative Identity Disorder and Partial Dissociative Identity Disorder.” 17. april 2026. Deutsches Ärzteblatt – International.
  4. DID Research. “Presentation.” 3. februar 2022. Did-research.org. 
  5. World Health Organization.”ICD-10 Version: 2019. www.icd.who.int.
  6. Professor Audrey Bailey. verywell health. “Dissociative Identity Disorder: Identity Switch Triggers.” 7. januar 2022. verywellhealth.com.
  7. Alters in Dissociative Identity Disorder. (Jun 25, 2018). Traumadissociation.com. Retrieved Jun 25, 2018 from https://traumadissociation.com/alters. License: CC BY-SA 4.0
  8. traumadissociation.com. “Dissociative Identity Disorder (Multiple Personality Disorder).” 3. februar 2022. traumadissociation.com. License: CC BY-SA 4.0
  9. Journal of Trauma & Dissociation. “Guidelines for Treating Dissociative Identity Disorder, third revision.” International Society for the Study of Trauma and Dissociation. 3. marts 2011. Side 116, 117, 118, 120-123, 125, 126, 132. www.isst-d.org. Nyeste version den 2. februar 2022.
  10. “Myths and Misconceptions.” 3. februar 2022. Did-research.org.
  11. S. Boon, K. Steele, O. van der Hart. “Coping with trauma-related dissociation.” 2011. W. W. Norton  Company.
  12. E. Nijenhuis, O. Van der Hart, og K. Steele. “Trauma-related structural dissociation of the personality.” 25. november 2010. Activitas Nervosa Superior.
  13. DID Research. ”Causes of DID” 22. september 2016. Did-research.org.