Børnene holder traumatiserede kvinder i gang

Opdateret 5. oktober 2019Fotoet viser en mor med børn, Siden handler om "Børnene holder traumatiserede kvinder i gang". Fotoet er taget af Jessica Rockowitz.

Det er hårdt at have børn. Har man Kompleks PTSD på grund af massive traumer i sit liv, er det endnu hårdere. Man har ikke så meget energi til at håndtere konflikter og kan have svært ved at styre sine følelser, når børnene sårer én.  Skyldfølelse kommer også nemt til at fylde i forholdet mellem børn og traumatiseret forælder, fordi forælderen ikke kan holde til så meget, og fordi børnene til tider har haft et hårdt børneliv på grund af forælderenes traumer.

Det er imidlertid ikke kun hårdt at have børn. Børnene kan også være den katalyserende faktor, som holder de traumatiserede kvinder i gang, og som giver dem lysten til at leve på trods af deres lidelser.

Luna lavede en pagt med sig selv

Lunas yngste barn er en ung mand på 18 år, men i mange år har det været ham og hendes andre børn, der fik hende ud af sengen om morgenen og holdt hende i gang: (2)

… det var det, der holdt mig i gang før, det var, at selvom jeg havde det dårligt og sådan noget, så fik jeg mig alligevel kravlet ud af sengen og sørget for, at de kom afsted til diverse skoler og børnehaver og det…(2)

Det er også børnene, der har gjort, at Luna har kæmpet videre i sit liv, trods at hun har haft det meget psykisk dårligt, og nogen gange har tænkt på selvmord: (2)

… Men det er børnene der gør, at man er her. Og der må jeg også indrømme, at jeg lavede en pagt med mig selv dengang. Jeg tænkte: “Det gør du bare ikke (gør selvmord), fordi så vokser de op og får PTSD, traumer og alt muligt.” Så tænker jeg: ”Så egoistisk må du ikke gøre…”  Så jeg laver en pagt med mig selv. Jeg tænker: Når de er kommet fra reden, så vil jeg ikke være her mere. Og nu er der gået de år, men nu tænker jeg på, at der kommer børnebørn engang, så det gør jeg bare ikke. Men jeg har tænkt tanken (selvmord) mange gange.(2)

Børnene er de vigtigste

For Lene er børnene også omdrejningspunktet i hendes liv. Hendes familie og børn er det eneste, der betyder noget for Lene. De skal have det godt: (3)

…  Det at jeg kan give mine børn en stille og rolig hverdag. Det at jeg kan dele glæde med dem. Det at vi kan opleve ting sammen. At vi kan være sammen om de små og store ting, der er, mens børnene vokser op. Det er vigtigt for mig.(3)

Børnenes hensyn til min lidelse

Børnene skal have det så godt som muligt, synes Anne, og samtidig vil hun også passe på sig selv. Det kan godt være svært at opnå begge del, fordi børnene ikke altid er så gode til at tage hensyn til Anne: (1)

… Jamen de ved jo, hvad der er i vejen, og hvorfor jeg har det som, jeg har det, men det er jo ikke ensbetydende med, at de ændrer adfærd af den grund. Jamen de er stadig som børn er. De larmer stadigvæk… Er ikke ublu for at spørge: Kan jeg få tre hjem og sove i aften. Det får de ikke lov til. Men altså – jeg er også meget large med, at de må nogle ting…(1)

Anne synes, at det er meget vigtigt, at børnene får lov til at udfolde sig og være børn, også selvom det går ud over hende selv: (1)

… De skal lære at tage hensyn, men samtidig så vil jeg heller ikke have, at de tager så meget hensyn, at de bliver alt for tilpasset, så at de, når de bliver voksne bliver alt for autoritetstro. Så andre mennesker går rundt og bestemmer over dem. De skal lære også at tage hensyn til sig selv. Det lærte jeg ikke som barn.

Har gjort boligen PTSD-venlig

Anne har prøvet at indrette sin bolig fysisk, så den tilgodeser hendes sårbarhed overfor støj og uro, så børnenes støj og uro belaster hende mindst muligt:

… Vores kontor har jeg sørget for er et gamer-rum, hvor de kan se fjernsyn og spille X-boks. Og eftersom der er en helstensmur imellem ind til stuen, så skal de spille meget højt, for at jeg kan høre det der inde… Og så har vi tæpper rundt omkring, for at dæmpe lyd. Så det er sådan nogle ting, jeg har rent fysisk prøvet at gøre for, at de kan være der, og jeg kan være der. Sådan via byggematerialer og sådan noget. Døre. Håndtag. Jeg har sørget for, at det ikke er noget, der larmer.(1)

Har lavet aftaler med børnene

Aftaler med børnene gør det også nemmere for Anne at passe på sig selv:

… Jeg har også nogle aftaler med dem. For eksempel når der kommer nogen på besøg, så skal de ikke være inde i stuen. Så skal de gå op på værelset eller ind i gamer-rummet eller udenfor. Så jeg prøver at lave nogle aftaler, så de stadigvæk kan gøre de ting, de gerne vil, og der kommer faktisk mange børn i vores hjem. De kan godt lide at komme der.(1)

… Det kan godt være belastende, når de har besøg. Jeg finder mig nok i mere end de fleste ville gøre, men det er så vigtigt for mig, at de har det godt og er glade.(1)

Svært at sige fra overfor børnene

Både Anne og Luna oplever, at de har svært ved at sige fra overfor deres børn. Det er psykisk hårdt at holde fast i grænser overfor børnene, fordi børnene har mere overskud end kvinderne har, fordi de er raske og friske børn. Men den dårlige samvittighed er også en årsag til, at det kan være svært, fordi deres børn til tider har haft et hårdt børneliv på grund af de traumer, som Luna og Anne har haft, mens børnene var yngre. (1-2) Luna udtrykker det således:

… Altså jeg siger: ”Nej. Nej. Nej. Ja.” De får mig til sidst hver gang. Og så vil jeg også sige, at nogen gange, så er det så også for fredens skyld, for jeg magter ikke at være i diskussioner med dem. Det gider jeg ikke, fordi så bliver jeg både ked af det, og jeg kan også blive vred, så det prøver jeg at undgå. Og det er det, der kan være lidt svært nu med den yngste nu, fordi folk siger: “Du må sige til ham og nu skal han selv, og han er over 18 år og dyt, dyt, dyt.” Men det er ikke bare så nemt, fordi jeg tænker også på det, som han har været ude for.(2)

Børnene trigger Lunas traumeminder

Luna har været ude for rigtig mange traumer i sit liv. Der skal derfor ikke så meget til før hun genoplever nogen af traumerne. Luna kan blive så forfærdelig ked af det over noget, som hendes børn siger eller gør, men som de ikke mener noget ondt med: (2)

… For eksempel hvis Benjamin han er kommet til at sige: “Åhh hold nu kæft mand. Du er dum mor.” Det kan jeg slet ikke have. Og så har jeg nemlig taget mig selv i, at når jeg så sætter mig ned og faktisk er ked af det, fordi han sagde de ord. Fordi så trigger det mig. Og det er jo bare en dum teenager, der skal have at vide, at han ikke skal snakke sådan…

Tager det meget nært, når børnene har det svært

Luna føler meget stærkt på grund af sin Kompleks PTSD. Har hendes børn det skidt, løber hendes følelser og bekymringer meget nemt løbsk: (2)

… Jeg tager det ind, hvordan de har det følelsesmæssigt. Så er det, at jeg føler dem helt ind, hvis den ene ringer og siger: “Det går sgu skidt mor. Jeg tror, at vi er ved at gå fra hinanden.” Ikke at der er nogen, der er det nu. Men hvis, det kan jeg slet ikke… (Luna:) “Jamen hvordan har du det?” (Hendes barn:) ”Jamen jeg har det okay. Jeg er selvfølgelig ked af det.” Jamen det kan jeg slet ikke. Så sidder jeg bare og venter og kan kun tænke på det. Og så sidder jeg der. Kan jeg nu tillade mig at ringe. Åh, hvordan går det?(2)

Børnene er kvindernes drivkraft

For Luna, Lene og Anne er børnene en stor årsag til, at de kæmper videre på trods af, at der er svært for dem af leve med Kompleks PTSD. Og samtidig er børnene også en stor belastning for kvinderne. Børnene aktiverer traumefølelser hos kvinderne og gør, at det er svært for kvinderne at passe på sig selv. Men børnene er også en stærk drivkraft hos kvinderne, som får kvinderne til at gøre deres allerbedste for, at deres børn har det godt, fordi børnene er de vigtigste personer i deres liv. (1-3)

 

Om artiklen

Navne og steder i artiklen er blevet ændret for at beskytte interviewpersonens identitet.

Denne artikel er en del af projektet ”Kvinder med Kompleks PTSD”, som er et projekt udført af KompleksPTSD.dk. Formålet med projektet er at formidle viden om, hvem kvinden bag diagnosen Kompleks PTSD er, hvad hun har oplevet, og hvordan disse oplevelser har medført en ændring af hendes personlighed og adfærd. Projektet er baseret på halvstrukturelle interviews. Interviewdeltagerne godkender og redigere alle artikler inden, de offentliggøres.

Kilder
  1. Interview med Anne (anonym kvinde, som er kendt af redaktionen). 22. marts 2018.
  2. Interview med Luna (anonym kvinde, som er kendt af redaktionen). 15. nov. 2018.
  3. Interview med Lene (anonym kvinde, som er kendt af redaktionen). 10. dec. 2018.