Nødvendigt for mig at slappe af
Opdateret 4. april 2026
Kapitel fra bogen: “Mit liv med Kompleks PTSD” af forfatteren, Pia Serup.
Selv efter at jeg stoppede med at arbejde, var mit nervesystem i et højt gear. Jeg fandt hurtigt ud af, at fred og ro var et basalt behov for mig, hvis jeg ikke skulle være stresset det meste af tiden. Med tiden fik jeg den ro, jeg havde brug for, men det skete først da jeg kom på førtidspension, hvor omgivelsernes krav blev reduceret. Nu mærker jeg de stressfrie perioder, når jeg i timevis er alene, og når jeg bevidst arbejder med min vejrtrækning.
Jeg har brug for tid med ro
Når jeg får ro til bare at være mig selv i hverdagene, mens børn og mand er på arbejde og i skole, kan jeg for det meste være stressfri. Der kommer tidspunkter, hvor jeg kan bilde mig selv ind, at jeg er helt rask. Det er imidlertid en illusion, for får jeg ikke den fred og ro, som jeg har brug for, så bliver jeg stresset.
Jeg mærker det, når nogle i familien er hjemme i hverdage. Det kan være, at de er syge eller holder ferie, og så får jeg ikke den ro, som jeg har brug for. Det er såmænd nok, at jeg ved, at de er i huset, men selvfølgelig værst, når de støjende går fra rum til rum og påfører mig forventninger og krav.
For kort tid siden var det særlig slemt for mig. En sommerferie er hård, men når en i familien går hjemme i et halvt år, så kan jeg næsten ikke være i mig selv. For mange indtryk, for ofte. Jeg har brug for fred og ro ellers kører mit nervesystem i højt alarmberedskab hele tiden. I den periode prøvede jeg at dyrke yoga og lave afslapningsøvelser, men jeg kunne ikke slappe af. Mine traumesymptomer blev værre.
Mine afslapningsøvelser og yoga
Mit nervesystem spiller på de høje tangenter. Det har brug for at falde ned. Jeg er blevet mere udfarende i livet, end jeg har været og også mere social, og det medfører desværre, at jeg er mere på vagt og også får flashbacks. Jeg har fundet ud af, at det er en hjælp for mig at få styr på min vejrtrækning og mine kropsfornemmelser. Gennem tiden har jeg prøvet vejrtrækningsøvelser, yoga, afslapningsøvelser og mindfulness. Hver af metoderne har virket på mig, så jeg har opnået en mere afslappende tilstand.
Noget af det, som jeg bedst kan lide, er afslapningsøvelser, hvor jeg ligger på en måtte og lytter til en rolig stemme, som guider mig ind i min fantasiverden, hvor jeg kan befinde mig på en strand og mærke varmen og den blide vind på min krop. Det er dejligt afslappende. Jeg oplevede det selv i selskab med andre i et længere sygedagpengeforløb. Desværre tog det meget af min energi, at komme til disse afslapningsmøder, og jeg havde det skidt med, at vi var en hel gruppe i lokalet. Jeg har derfor ikke været til det siden. Man kan sikkert få nogle lydoptagelser, hvor man kan lave øvelserne hjemme. Sådanne lydoptagelser kan jeg godt finde på at bruge den dag i dag.
Vejrtrækningsøvelser er noget, jeg bruger, hvis jeg føler mig stresset. Jeg sørger for at mærke mine fødder mod jorden, så jeg får en fornemmelse af jordforbindelse. Så retter jeg min ryg op, hvilket får mig til at føle mig stærkere, og så trækker jeg vejret roligt helt ned i maven og ånder langsom ud. Det virker, men det tager noget tid. Det bedste for mig er at forlade situationen.
Jeg prøvede også mindfulness, da jeg var i sygedagpengesystemet. Jeg kunne godt lide den afslapning, som jeg oplevede, men jeg brød mig ikke om, at jeg under mindfulness nøgtern skulle høre mine tanker og mærke mine kropsfornemmelser og så ellers lade dem fare. Min modstand kommer nok af, at jeg netop ønskede at have fokus på mine tanker, stemmer og kropsfornemmelser, fordi jeg i lange perioder af mit liv netop har oplevet, at jeg ikke havde det. Kropsfornemmelser er advarselsklokker for mig, hvis der er farer omkring mig. Derfor tog jeg i stedet fat på Trauma Sensitive Yoga. Jeg dyrker det i 15 minutter 5 gange om ugen, hver formiddag, når jeg er alene hjemme.
I mange år døjede jeg med angst, men efter at have dyrket yoga, et års tid, forsvandt meget af min angst. Det er meget roligt for mig at dyrke yoga. Jeg sidder på en stol og guider mig selv gennem flere øvelser, som for eksempel at dreje hovedet fra side til side, læne mig lidt tilbage eller dreje rundt i taljen. Jeg holder hver af disse positioner, samtidig med, at jeg har mit fulde fokus på, hvordan min krop oplever det og især mit åndedræt. Det føles meget utvungen for mig, og jeg kan tilvælge de øvelser, som jeg har lyst til, og mine tanker får lov til at flyde hen, hvor de nu vil. Yoga har flyttet mit fokus mere hen på, hvordan jeg trækker vejret, og hvad der sker i min krop, så jeg i dag er mere kropsbevidst.
Yoga én gang om dagen er lige i underkanten af, hvad jeg har brug for. Mit nervesystem ville helt sikkert have godt af, at jeg havde fokus på mit åndedræt flere gange om dagen. Det er beroligende, så hvorfor gør jeg det ikke? Et eller andet sted føles det som endnu en ting, som jeg skal gøre udover at bruge tandtråd, tage bad, vaske tøj og alt det andet. Men det er dumt af mig, for åndedrætsøvelser vil give mig mere energi.
Kapitel fra bogen: “Mit liv med Kompleks PTSD” af forfatteren, Pia Serup.
